Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Ex on the KUA: Populær studiegruppe ser reality-tv i frokostpausen

Reportage — To gange om ugen mødes studiegruppen Ex on the KUA for at diskutere reality-serien Ex on the Beach. De siger, at det har et tværfagligt formål – men er det ikke bare en dårlig undskyldning for at se saftig underholdning?

Det er en kold onsdag i december, klokken har lige rundet 12, og eksamensfeberen ligger som et tyndt lag slud ud over hele Søndre Campus. Men i Kierkegaard-auditoriet på KUA3 er en gruppe studerende taget på akademisk ungferie. De drømmer sig væk til eksotiske cocktails og dybgrønne palmeskove på en ø i Det Indiske Ocean.

Ex on the KUA

Tværfaglig studiegruppe på Søndre Campus

Har til formål at analysere reality-serien Ex on the Beach

Mødes to gange ugentligt i lokale 9A.0.01

Det er reality-serien Ex on the Beach, der skal dissekeres. Igen. For siden sommerferien har studiegruppen Ex on the KUA brugt to dage om ugen på at dykke ned i tv-seriens mindste detaljer.

For Magnus Garling, der har været med til stifte studiegruppen, handler det ikke bare om god underholdning. Det er det tværfaglige fællesskab, der får ham til at bruge sine frokostpauser i selskab med eks’erne:

»Det er rart at se og analysere serien med ligesindede. Og så er det sjovt at tage de teorier, som man lærer på studiet, og bruge dem til noget håndgribeligt.«

Sandhed eller tablet?

»Fortidens flammer har det med at dukke op af det turkisblå vand«. Det er grundidéen og en af de hyppigst gentagne sætninger i reality-serien Ex on the Beach, der udkom i en dansk version for første gang i år.

Serien opstod i 2014 som et MTV-spinoff, hvor semikendte realitydeltagere fra Geordie Shore og Big Brother kunne få en ekstra tur i mediemøllen. I en slags plotfrit Paradise Hotel sendes otte singler til øen Mauritius for at feste på ubestemt tid. De ved bare ikke, at deres mere-eller-mindre-seriøse ekskærester dukker op til gildet. En for en dukker halvnøgne bekendtskaber op fra Det Indiske Ocean og skaber en potent omgang reality-tv fyldt med konflikter, kærlighedskvaler og tribal-tatoveringer.

Denne onsdag eftermiddag er det afsnit 21, som er på pensumlisten for Ex on the KUA, der er støttet af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Dagens publikum kommer dryssende ind i den overdimensionerede forelæsningsal med frokosten under armen. »Er jeg den eneste, der har det lidt slidt?« siger en ung kvinde henkastet og lader sætningen svæve op på de bagerste rækker. Der var julefrokost i går.

Alligevel bliver der smidt lystigt om sig med tekniske pointer og humoristiske referencer, mens tv-seriens deltagere forkæler hinanden, finder på seksuelt-udfordrende lege eller græder over ugengældt kærlighed fra en fyr med sætningen ‘Success is the best revenge’ tatoveret på brystet.

Kontrasten til det omkringliggende universitet er til at føle på.

»Det startede som en joke«

Idéen til Ex on the KUA opstod på en rustur på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (EnGeRom), hvor Magnus Garling var tutor. Han var kommet til at binge watche reality-serien ved et tilfælde. Optaget af seriens manglende plot og præmier, blev han nødt til at dele sin nye forgabelse med resten af rusturen.

Og så er det bare en grineren bonus, at det er blevet så tværfagligt og interdisciplinært

Italienskstuderende Rosa Buhl

Heldigvis bed flere tutorer og russer på reality-krogen. Og derfor besluttede han og  gymnasiekammeraten Victor Stampe sig for at gøre noget seriøst ved det. I løbet af ingen tid fik de stablet en studiegruppe på benene:

»Det startede som en joke, men det er endt med at blive virkelig givende,« siger retorikstuderende Victor Stampe.

Siden er der sket meget: »Vores studiegruppe har været igennem en stor udvikling. På det sidste er det faktisk blevet ret seriøst. I starten skrev vi en studieordning for gruppen, og fordi vi på den måde har ’tvunget’ det faglige lidt, er det også kommet,« fortæller Magnus Garling.

Rosa Buhl, som studerer italiensk, var vidne til Magnus’ seriebesættelse på rusturen. Hun tilføjer, at især det tværfaglige element i studiegruppen har været gavnligt: »Og så er det bare en grineren bonus, at det er blevet så tværfagligt og interdisciplinært.«

Et par piger i programmet følte begge to, at de havde ret til Morten, så det var lidt 'to set the record straight'. Situationen mindede om en tingsretlig problemstilling, så jeg tog udgangspunkt i Morten som et løsøreobjekt i en dobbeltsuccession
Jurastuderende Anna Thorhauge

De studerende læser alt fra tysk, retorik, italiensk, teologi og kommunikation til IT og jura. Hver uge holder én i studiegruppen et oplæg, som tager udgangspunkt i den enkeltes faglighed. Og der er både blevet talt sprog og sociale skel, programmeret en lixtal-beregner og analyseret syndebukke i serien fra et teologisk perspektiv.

Og så var der også lige Anna Thorhauge, der gav sig i kast med et oplæg om tingsret:

Hvorfor lige tingsret?

»Et par piger i programmet følte begge to, at de havde ret til Morten, så det var lidt ‘to set the record straight’. Situationen mindede om en tingsretlig problemstilling, så jeg tog udgangspunkt i Morten som et løsøreobjekt i en dobbeltsuccession,« siger den jurastuderende og tilføjer:

»Tingsretten finder selvfølgelig ikke anvendelse på mennesker, men jeg brugte principperne for at analysere konflikten. Her er sætningen ‘først i tid, bedst i ret’ relevant. Jeg konkluderede dog alligevel, at ingen af pigerne havde indgået en klar, gyldig og endelig aftale med Morten; dermed var ingen af dem først i tid, da hverken Sidsel eller Stine havde stiftet en ret til Morten.«

Boller op, boller ned

I forelæsningssalen er koncentrationen tårnhøj. Og der er virkelig noget af koncentrere sig om. En grænseoverskridende flaske-halsen-peger-på-situation eskalerer konfliktniveauet i bungalowen på Mauritius, og en deltager fejlciterer bevidst fastelavnsangen ’boller op, boller ned’ for at beskrive noget, man skal se for at kunne forstå. Kan man kalde det underspillet intertekstualitet?

Gruppen var en anelse satireagtig indtil Sidsel Borg kom ind i billedet. Så blev det pludselig ret seriøst

Italienskstuderende Rosa Buhl

For en outsider virker situationen grotesk og langt fra universitetets kontinuerlige aktuelle krænkelsesdebatter. Men studiegruppen lader til at være vant til seriens provokerende scener. De griner højere af den »suverænt store« måne, der er animeret ind i serien for at signalere nattens mulm.

Der er en indforståethed på spil i studiegruppen, som nok er opstået efter at deltagerne har set reality sammen i fire måneder. Og studiegruppen har efterhånden indgående kendskab til seriens mange facetter. For et par uger siden fik de efter flere forsøg endelig fat i en af showets deltagere, Sidsel Borg, som læser kinesisk på Søndre Campus:

»Jeg opdagede hende ved et tilfælde gå rundt ude på KUA og satte mig for at få hende ud til et vores arrangementer. Tilfældigvis kender jeg én, som kender Albert fra Den Store Bagedyst – og han kender åbenbart Sidsel. To timer inden vi skulle mødes en dag, skrev han pludselig, at han ville tage hende med,« siger Rosa Buhl.

Og med Sidsels Borgs deltagelse blev niveauet lige hævet en tand. Pludselig fik studiegruppen et insiderperspektiv på serien. Sidsel kunne fortælle dem om, hvordan scenerne bliver filmet, hvor stor en rolle produktionsholdet spiller, og hvorfor deltagerne altid går rundt med flere flasker vand om aftenen. Det fortæller Rosa Buhl:

»Gruppen var en anelse satireagtig indtil Sidsel Borg kom ind i billedet. Så blev det pludselig ret seriøst.«

»Jeg vil vove at påstå, at der er sket et paradigmeskift«

Et hæsblæsende afsnit senere skridter vi igennem samtlige bygninger på Søndre Campus og ender i EnGeRom’s studiecafé Ambarssaden. Afsnittet skal nedbrydes i dets bestanddele over en kop kakao eller tre.

Produktionen er blevet meget mere offensiv i jagten på drama

Tyskstuderende Magnus Garling

Har post-produktionen fået for løse forhold? Er de blevet bedt om at fyre det sidste af budgettet af på badedyr? Eller handler det intensiverende drama om at skabe meme-potentiale nok til at hive de sidste seere ind?

Retorikstuderende Victor Stampe er ikke tvivl: »Jeg vil vove at påstå, at der er sket et paradigmeskift«. Og Magnus Garling uddyber: »Produktionen er blevet meget mere offensiv i jagten på drama«.

I knap en time bliver der talt køn, klipning og kontraster. Fra filmholdets brug af håndholdt kamera, mens fyrene plukker blomster i haven – som ellers er hands-off pga. nedstyrtningsfare af kokosnødder – til slowmotion-shots under en form for ølstafet på oppustelige badedyr.

Ingen detaljer går uberørt hen i Ex on the KUA, hvor ekskæresterne ikke dukker op af det turkisblå vand, men nok bare gemmer sig et sted i kantinen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste