»Du finder klart universitetets fedeste møbler i Fællesadministrationen«

Det er klart Fællesadministrationen, der har de fedeste møbler på KU. Og her går Rektorsekretariatet forrest, det er helt sikkert. Der er rigtig meget design, som jeg godt kan lide i bygningerne ved Frue Plads. Le Corbusier, Arne Jacobsen, PH, Wegener og alle Le Klint-frugtlygterne, der passer fantastisk ind. Jeg har fået kærligheden til designmøbler ind med modermælken, for jeg er vokset op i et hjem med mange fine ting, du ved. Jeg går meget op i møbler og kan godt lide at restaurere dem, og vi har et stort møbellager her på CSS for hele City Campus og Panum. Der er af og til nogle virkelig lækre møbler, men det er ikke altid at dem der administrerer dem, er klar over, hvilke designklassikere de har mellem hænderne. De vildeste møbler kan blive smidt ud på grund af en lille skramme.

Jeg er ikke fanatisk, men jeg prøver at leve sundt. Jeg dyrker en del styrketræning og lidt løb. For nyligt er jeg blevet helt vild med at vandre. Det startede sidste år, hvor jeg blev inviteret til Tanzania af min far og svoger for at bestige Kilimanjaro. Det er næsten 6.000 meter højt, jeg kan lige tjekke det præcise tal på mit diplom nede på kontoret. Det tog ni dage, og det har sgu bidt sig fast i mig. Det er nok noget af det vildeste, jeg har prøvet. Jeg har lidt for meget krudt i røven til at ligge på en liggestol og slikke sol, og jeg har ikke så mange bånd, der binder mig herhjemme, så nu vil jeg prøve at rejse lidt alene. Jeg var ude at vandre i bjergene på Mallorca i foråret, og i næste uge skal jeg på vandretur i en nationalpark uden for Bilbao, der hedder Piques de Europa.

Man skal nærmest være billedhugger for at lave nogle af de detaljer, der findes i døre og træpaneler rundt omkring i de historiske universitetsbygninger. Hvis du fx ser på hoveddøren i Krystalgade, er der en spiral i massivt træ. De må have stået med stemmejern og skåret detaljerne ud. Det tror jeg ikke, jeg kunne lave i dag. Så skulle jeg snyde og have det igennem en cnc-fræser eller noget i den stil, men jeg har stor respekt for håndværket. Det siger mig meget mere end for eksempel KUA 1, 2 og 3 eller Søndre Campus, som man skal kalde det. Det består bare af glas og stål med papcelledøre og lidt trælofter indvendigt. Her er der noget historie. Der er meget mere sjæl i de her gamle huse på CSS og i firkanten ved Nørregade og Krystalgade, og der gemmer sig en masse historie i støvet på loftet. Det er fedt hver dag at stå op og vide, at man skal ind og passe på de her gamle bygninger.

Jeg har været på rektors kontor masser af gange, og det er ikke for at få en skideballe. Jeg har været der meget i forbindelse med hans nylige flytning, men nogle gange stikker jeg også bare hovedet ind og siger hej. Det betyder faktisk ret meget for mig at sørge for, at dem der skal bo på de forskellige kontorer, kommer godt på plads. De skal også have indflydelse på, hvordan vi indretter, så de kan føle sig hjemme. Vi har et stort kunstlager på KU, men af og til låner vi også værker fra Statens Museum for Kunst eller Ny Carlsbergfondet. Og det er altså ikke for sjov, hvis du står med et værk til en halv million – så er det med hvide handsker og selvkalibrerende krydslaser, så det hænger knivskarpt. Der kommer også folk og kontrollerer, at vi bruger de rigtige ophængningsmetoder, men de har efterhånden kontrolleret mig så mange gange, at de stoler på, at den sidder i skabet hver gang. Det er en meget fed opgave.

I hele den tid, jeg har været på KU, har jeg ikke mødt et ubehageligt menneske. Der er selvfølgeligt nogen, jeg har været lidt trætte af, hvis jeg har været ude at reparere deres vinduer fire gange på en måned, fordi de ikke lukker dem, når det blæser og regner, men folk er fandeme søde alligevel. Jeg blev egentlig ansat i otte måneder med løntilskud, men nu har jeg været her i næsten ti år.

Jeg går jævnligt og lufter over for mine kollegaer, at jeg har tiårsjubilæum til april i håb om, at de stabler et eller andet på benene. De siger bare desværre, Kawer, der sker først noget, når man har været her i 25 år. Så jeg er ikke engang halvvejs. Det kan være, at det ender med, at jeg selv bliver nødt til at give kage. Jeg kunne egentlig godt forestille mig at gå på pension her. Det er et genialt sted at arbejde. Der er ikke to dage, der er ens, og det passer mig virkelig godt.

Værkstedet i bygning 20 på CSS lignede et bombet lokum, da jeg blev ansat. Som det første gik jeg i gang med at rydde op og skabe struktur, så man rent faktisk kan finde ting og bruge værkstedet til noget. Jeg er heldigvis et rigtig kassemenneske. Jeg har bygget alle skuffe- og reolsystemer på værkstedet, så jeg ved, hvor tingene er, og i dag er værkstedet mit andet hjem. Jeg bruger meget tid der, men noget af det fede ved at arbejde på KU er jo også, at jeg kommer rundt omkring i afkrogene af City Campus og møder folk og fikser forskellige ting. Det er noget andet end at stå på den samme byggeplads i syv måneder, hvor man skruer gipsplader i loftet og sidder og hører på de samme seks mennesker nede i skurvognen hver eneste dag.

For tre-fire år siden måtte jeg lave en civil anholdelse her på CSS. Det var en misbruger, der kom her jævnligt og mente, at han havde ret til at bo her. En morgen gik han rundt og generede personalet, der var på vej på arbejde. De var skrækslagne for ham. Vi fandt ham inde på et toilet, hvor han sad og skød sig med et eller andet, og vi sagde, at han skulle komme ud, fordi han ikke måtte være der, men det ville han sådan set skide på. Han endte med at slå min kollega, og så måtte vi jo tilbageholde ham indtil politiet kom. Han havde åbenbart også stjålet nogle ting. Det var rimelig crazy. Vi var inde og vidne i retten, og det endte med, at han fik en fængselsdom. Det var sgu ikke særlig sjovt – han var jo en stakkel. Det er derfor, vi har vagter herinde nu, så vi kan tilkalde nogen i sådan en situation.

Det er tit nogle lidt drengerøvsagtige ting, vi laver i håndværkergruppen uden for arbejdstid. Det er mega fedt, og vi kan også godt finde på at invitere nogle af de eksterne håndværkere med. Så tager vi til Roskilde og kører gokart eller ud at spille paintball. Vi har et godt fællesskab, og vi holder vores egne julefrokoster ud over de store julefrokoster på KU. Vi går da også ud engang imellem og får nogle øl sammen i håndværkergruppen uden, at der er nogen chefer med. Vi tager enten på bodega eller ud og spiser en frokost, når vi har tidligt fri om fredagen. Jeg bliver kaldt Uglen, fordi jeg hedder Uglebjerg. Få lige fat i Uglen kan jeg nogle gange høre dem råbe til hinanden. Ellers kalder de mig bare Kawer.