Få teologistuderende kan give præstemangel

Af alle de studier der har oplevet tilbagegang i årets rekordlave optag på Københavns Universitet, er teologistudiet hårdest ramt. Sidste år blev 90 nye studerende optaget. I år er der kun 60 nye hoveder iblandt når fakultet i Købmagergade åbner dørene til september. Og det skal endda ses i forhold til at antallet af nye studerende allerede har været faldende over en lang årrække. I 1999 var der i alt 271 nye teologistuderende på landets to fakulteter i henholdsvis Århus og København. I år tager 97 studerende første skridt mod titlen cand.theol. – kun en tredjedel er tilbage.

Stort frafald

For at dække efterspørgslen på præster skal fakulteterne have en årlig produktion af 100-120 kandidater. Ifølge prodekan ved Det Teologiske Fakultet i København, Mogens Müller, nærmer årets optag sig smertegrænsen. »Vi kan godt lave hele hold med 60 studerende. Jeg havde måske helst set 80. Hvis man kan bekæmpe frafaldet, får det ikke så stor betydning,« siger han. Men det er sin sag at holde på studerende der aldrig dukker op.

Statistikken viser at 20 procent af de optagne aldrig møder op den første dag. Selvom fakultetet sender brev ud til dem der ikke møder op, får de aldrig noget svar. Heller ikke på det spørgeskema der sendes med brevet. »Vi finder aldrig ud af hvorfor vi har så mange spøgelsesstudenter«, siger Kirsten Busch Nielsen der er studieleder på Det Teologiske Fakultet.

Frafaldet på Teologi er i det hele taget ikke til at komme uden om. Erfaring viser at 67 procent af de optagne på landets to teologiske fakulteter aldrig gennemfører som cand.theol.er. »Problemet er at de der kommer og vil læse teologi, er optaget af de store spørgsmål – livet og døden. Så siger vi at det er nogle rigtig interessante spørgsmål, men vi har også lige noget hebraisk og noget græsk I skal lære«, siger Mogens Müller. Han forudser en præstemangel hvis udviklingen fortsætter.

Biskopper bekymret

Udsigten til en præstemangel gør også indtryk ude i stifterne. »Den truende præstemangel er naturligvis et problem vi også må drøfte i folkekirken. Selvom der er og skal være en armslængde mellem fakultet og folkekirke, bliver langt de fleste teologiske kandidater ansat i folkekirken. Det lægger et ansvar på begge parter som bør drøfte både uddannelse og rekruttering med hinanden. Det har vi tidligere gjort, og nu er tiden øjensynlig atter inde hertil,« siger Erik Norman Svendsen, biskop ved Københavns Stift.

Erik Norman Svendsen bakkes op af Kjeld Holm, biskop i Århus Stift og medlem af bestyrelsen på Aarhus Universitet. Han har længe ment at teologistudiet bør fornyes. »Universitet bør overveje studieformen. Så længe de ikke erkender det, har de et problem. Jeg snakker med mange kandidater, og selvom de har gennemført, har anken været den samme igennem alle årene. Den er at der er for meget fortid og for lidt nutid,« siger Kjeld Holm.

Han mener at teologi skal være mere tilstedeværende i nutidige problemstillinger – for eksempel når Det Naturvidenskabelige Fakultet diskuterer genmanipulation. Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, ser også gerne at de eksistentielle fag får mere plads i begyndelsen af studiet, men samtidig ser han nødigt at der bliver skåret i de tunge sprogfag.

»Jeg vil ikke afvise at studieordningen kan ændres, men jeg har svært ved at pege på hvad der skal kunne undværes. Det giver god mening at læse tekster på originalsproget. Det er grundlaget for at man kan undre sig på en ny og kvalificeret måde,« siger han. Peter Fischer Møller ser helst at man fra folkekirkens side bliver bedre til at fortælle om hvilket spændende studie teologi er, og at arbejdet som præst er rigtig godt. Han bakkes op af biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, der også nødigt ser en nedskæring i sprogfagene. Derimod mener hun at præsterne kan blive bedre til at omsætte den teoretiske viden ude i sognene.

For stor afstand

Afstanden fra fakultet til folkekirke er for biskoppen i København et af de største problemer ved nutidens teologistudie. »Folkekirken er ikke tydelig nok inden for horisonten, hverken hos lærere eller studerende. Det er mit indtryk at en del studerende dårligt aner hvad folkekirke og kristendom er for størrelser når de – måske lidt tilfældigt – begynder på studiet. Det kan forklare noget af det alt for store frafald på studiet,« siger Erik Norman Svendsen.

Og frafaldet på 67 procent er til at tage og føle på. Udsigten til præstemangel har fået videnskabsminister Helge Sander til at bede Aarhus Universitet og Københavns Universitet om at redegøre for årsagerne til de store fald i både ansøgertal og optagelsestal. Imens er der stadig alt for mange tomme stole i teologiauditorierne. På internetportalen teolog.nu kan interesserede se filmbidder om hvad teologistudiet indebærer. Initiativet gør dog ikke stort indtryk på biskoppen i Århus.

»Hvis man skal reklamere for noget, skal man tro på det, og min tro er svækket for tiden«, siger Kjeld Holm.