Færre gråhårede forskere på universiteterne

Universiteterne skærer kraftigt ned på antallet af erfarne forskere som lektorer, professorer og seniorforskere, og ansætter samtidig flere i tidsbegrænsede stillinger som adjunkter, postdocs og ph.d.-studerende samt som teknisk-administrativt personale, skriver altinget.dk.

Et nyt notat fra Videnskabsministeriet viser således, at landets otte universiteter i løbet af 2009 skar 113 forskerstillinger væk, heraf de 42 på KU, mens den samlede personalegruppe samtidig voksede med over 500 ansatte.

Forskergruppen af professorer, lektorer og seniorforskere er således faldet med 2,2 procent, mens det samlede antal ansatte tilsvarende steg 2,2 procent.

Logisk konsekvens

Jens Oddershede, formand for Danske Universiteter udtaler til Altinget.dk, at det er problematisk, at der bliver skåret ned på de videnskabelige kernemedarbejdere, da det har konsekvenser for både forskningen og undervisningen.

»De, der skal undervise og vejlede, bliver der færre af, og det er et klart problem. Det får også betydning for den fremadrettede forskning, fordi det er seniorforskerne, der formulerer og styrer de nye projekter. Færre mennesker skal altså bruge mere tid på at søge penge og undervise, og får mindre tid til forskning. Det giver mindre arbejdsglæde for dem, der skal bære systemet,« siger Jens Oddershede til Altinget.dk.

Han tilføjer, at udviklingen er en forventelig konsekvens af, at universiteterne får en stadig større andel af deres midler gennem konkurrenceudsatte projekter, hvor de primært skal bruge ph.d.er og postdocs på tidsbegrænsede kontrakter. Derfor er der råd til at fastholde færre af de erfarne forskere.

Han henviser i øvrigt til, at partierne bag globaliseringspuljen V, K, DF, S og R har besluttet, at antallet af ph.d.er skal fordobles fra 2006 til 2010.

Flere basismidler løsningen

Udviklingen bekymrer både Socialdemokraterne (S) og Socialistisk folkeparti (SF).

»Det er en uholdbar udvikling, når vi taler om at skabe et vidensamfund. Det samlede indtryk er, at både forskningen og undervisningen på universiteterne er under pres, selv om de er blevet tilført flere midler. Noget er rivravruskende galt, og regeringens afbureaukratisering af området er ikke slået igennem,« siger Jonas Dahl, universitetsordfører for SF til Altinget.dk.

Kirsten Brosbøl, forskningsordfører S, er bekymret for konsekvenserne for forskningsbaserede undervisning og dermed for de studerendes gennemførelsestid.

»Vi skal have flere studerende igennem, og af den grund skal vi opretholde et bredt forskningsmiljø, som kan sikre forskningsbaseret undervisning på alle områderne, og ikke kun på de områder, hvor der lige er eksterne midler at hente,« siger Kirsten Brosbøl til Altinget.dk.

Både Danske Universiteter og Socialdemokraterne mener, at løsningen er at tage midler fra puljerne universiteterne skal konkurrerer om og i stedet give dem som frie basismidler, som universiteterne selv kan disponere over.

clba@adm.ku.dk