Fagforening blæser i mandehornet

Når man skriver noget tumpet, samtidig med at man gør det klart, at man har gået længe i skole, slår man pointen fast med dobbelt styrke (hvilket jo er smart).

Her kommer et eksempel fra en aktuel invitation til en ‘kun for mænd’-biografudflugt:

Tænker du Grundtvig, når du læser NFS, er dette formentlig ikke arrangementet for dig. Dette er derimod forpremieren for biograffilmen baseret på det populære bilspil Need For Speed, med 10% højere lyd.

Det er fagforeningen IDA (‘moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere’), der inviterer sine mandlige medlemmer til en tur i biffen under overskriften ‘Man(de)dagsbio’. Over invitationen ses et billede af en virilt parkeret sportsvogn og to kvinder i pornografisk sommertøj. Jeg har fået den tilsendt at en læser, der syntes, Uniavisen skulle se den.

Foruden hårdtpumpet bilist-action får biografgæsterne burgere på restaurant The President, øl til filmen og, som nævnt, ringen for ørene med 10 procent højere lyd. Bum. Så nu er mændene glade.

»Pigerne er søde, og mændene – de skal ha en bajer!« som en buschauffør, der engang fragtede mig til Rostock sammen med et halvt hundrede kæderygende pensionister opsummerede verdens tilstand.

Fagforeningen IDAs blæs i mandehornet handler om kønsopdeling som socialt inklusionsmiddel. Måske er det udtryk for en tendens.

Idéen var i hvert fald den samme, da fagforeningen Djøf for nylig tilbød sine kvindelige medlemmer i hovedstadsområdet en BH-prøvning i en undertøjsbutik, hvor de kunne hvile deres karrierer og begge hjernehalvdele og rigtig nyde ‘et par timer i kvindeuniverset’ og endda købe lingeri til nedsat pris.

På Facebook foregik en ret livlig diskussion af, om en BH-date var inden for skiven af relevante tilbud fra en landsdækkende fagforening med et erklæret mål om at fremme kønnenes ligestilling på arbejdsmarkedet, men over for Uniavisen lod Djøfs direktør forstå, at han i hvert fald ikke selv kunne se noget kønspolitisk signal i begivenheden.

»Havde det været et arrangement i Troelstrup, hvor man prøvede jakkesæt og fik et glas rødvin, og 20 procent rabat tror jeg ikke, der var nogen, der havde protesteret,« sagde han, og fik dermed sat lighedstegn mellem BH’en og jakkesættet som kønslig markør.

Og arrangørerne forsvarede BH-prøvningen med, at de bare havde til hensigt at gøre noget hyggeligt for deres medlemmer. De kunne heller ikke lige se, skrev de, hvad der skulle være i vejen med at dele fagforeningsmedlemmerne op i en drenge- og en pigegruppe. Og der er ikke belæg for at tvivle på, at det vitterlig er sådan, arrangørerne af BH-aftenen ser på sagen.

Måske var integration mellem kønnene sådan en 90’er- eller 00’er-ting, der bare ikke længere føles vigtig eller naturlig, ligesom kritik af Dansk Folkeparti eller idéen om at spise brød for at være sund? Da jeg selv gik på uni i første halvdel af nullerne var kønnene ret sammensmeltede i deres aktiviteter, hvis I forstår. Vi drak de samme Carlsberg 47 i mellemtimerne og rullede rundt i Kongens Have. Blå og rød var politiske kategorier (og øletiketter) på Statskundskab dengang, ikke kønsmærkater.

Der er ting, jeg godt kan lide at lave med mine mandlige venner – så jeg anerkender, at der kan være situationer, hvor lidt kønslig apartheid kan være en rar ting – fx når vi, mændene, engang imellem tager i sommerhus og laver hjemmerøget bacon og julemedister i foreningen Fat Camp (der også kunne have heddet ‘Foreningen Sausage Fest’). Og det er jo ikke fordi kvinder af princip ikke kan være med til at lave mad, det er bare sjovt at være mænd blandt mænd en gang i mellem.

Men ikke på arbejde, vel? Eller i fagforeningen?

For tiden, når min lille søn er på besøg hos sin kusine, slås de to om at få lov at ræse rundt i huset med hendes lille klapvogn til bamser og dukker. De har begge et udtalt need for speed. Jeg tænker, at det vil være en god idé, at min søn får sin egen lille vogn at trille med. Men den eneste version, de vil sælge mig i forretningen, er viklet ind i seks meter candyfloss-farvet tyl. Selv en bulimisk alfedronning ville betragte den som et vammelt stykke kønsstereotyp spekulation.

chz@adm.ku.dk

PS: I England har avisen The Independent on Sundays litteraturredaktør Katy Guest lige besluttet ikke længere at bringe anmeldelser af børnebøger, der er målrettet det ene eller det andet køn.

Litteraturredaktøren er slet og ret træt af lyserøde tøsebøger om at være en fin prinsesse og lyseblå eventyr for drenge, der handler om at bevæge sig fysisk, slås med sværd, sætte ild til ting og slå prutter og den slags. Katy Guest mener ikke engang, at de kønssegregerede bogudgivelser er god forlags-business. Hun gør opmærksom på, at flere af tidens største ungdomssællerter som The Hunger Games læses med noget, der ligner lige stor begejstring af alle typer børn.