Fagsnak skal ud af studienævn

Studienævnenes rolle ændrer karakter når Humaniora per 1. februar reducerer antallet af studienævn fra 31 til 7. Flere småfag mister deres repræsentation i studienævnene. Omvendt har flere store fag givet plads til de små for dermed selv at miste indflydelse på hvordan pengene bliver fordelt imellem fagene.

Hidtil har studienævnene været arnested for mange faglige diskussioner. I fremtiden skal fagsnakken foregå på fagene. Studienævnene derimod skal i højere grad koncentrere sig om de administrative opgaver som er fælles for alle fag, forklarer dekan Kirsten Refsing.

»Den nuværende studienævnsstruktur adskiller mere end den samler. Den faglige meningsudveksling skal ikke foregå i et forvaltningsretligt organ som studienævnet, men i en faglig sammenhæng der også inddrager dem som ikke lige er valgt som studienævnsrepræsentanter,« siger Kirsten Refsing.

Kravet om at reducere antallet af studienævn er kommet fra universitetets øverste ledelse, og det gamle valgte dekanat havde allerede puslet med planer for de nye studienævn da Kirsten Refsing tiltrådte som dekan for godt tre måneder siden.

»Problemet med de nuværende studienævn er at de bruger for meget af de ansattes og studerendes tid. Fakultetet har nedsat en arbejdsgruppe der skal se på hvordan opgaverne fordeles bedst i den nye studienævnsstruktur og vurdere behovet for administrativ support.

Oplægget er nu til høring på institutterne. Derudover vil vi naturligvis evaluere den nye struktur løbende, så der hurtigt kan rettes op og reguleres, hvis arbejdsbyrden bliver for stor,« siger Kirsten Refsing.

Fag udenfor fare
Dekanen på Humaniora forstår godt fagenes bekymring med hensyn til fagligheden, men håber på at ad hoc-udvalgene kan tage sig af mere fagspecifikke spørgsmål.

»Vi skal selvfølgelig sikre os at ad hoc-udvalgene ikke kommer til at bestå af de første de bedste der dukker op når du stikker hovedet ud af døren. Men mange af de spørgsmål som studienævnene sidder med, drejer sig ikke om faglige spørgsmål, men rent administrative.

På det punkt er der en vis meningsforskel mellem ledelse og en del fag der mener at ethvert spørgsmål til studienævnet er af faglig karakter,« siger Kirsten Refsing.

De mange små studienævn som eksisterer i dag har simpelthen ikke tid nok til at løse de mange opgaver. For eksempel er mange studienævnssager ikke blevet arkiveret elektronisk, så de kan udgøre et erfaringsgrundlag i lignende sager.

»Det er utilfredsstillende at vi ikke kan drage nytte af alt det arbejde der er blevet lavet. Når der på nogle institutter er mere end 1000 sager om dispensation og merit om året, så må der være noget galt med reglerne for hvad der skal op i studienævnet og hvad der skal ordnes administrativt,« mener Kirsten Refsing.

Snakken om at reducere antallet af fag på Humaniora, vil hun godt mane i jorden.

»Det sker ikke inden for de næste par år. Det vi gerne vil er at mindske antallet af optagelsesområder for at hæve bundgrænsen for hvornår du kan komme ind på Humaniora til 7 eller 7,5, men det vil ikke få indflydelse på antallet af fag.

Med tiden vil vi også gerne reducere antallet af BA-uddannelser, men det er ikke de samme som at reducere fagområderne,« forklarer hun.