Farvel til fedtet creme: Plastre på vej til psoriasispatienter

Medicinen mod plaque psoriasis består af forskellige cremer med forskellige lægemiddelstoffer, der skal smøres på kroppen morgen og aften. Cremerne kan opleves som ubehagelige og besværlige i brug, og de klistrer til tøjet.

Desuden er behandlingen kun symptomatisk.

»Den fjerner ikke sygdommens grundlæggende årsager, og når patienten har udsigt til at skulle anvende cremerne igennem hele livet, kan det forklare, at en tredjedel holder op med at bruge dem,« siger lektor Andrea Heinz fra Institut for Farmaci på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Selv i perioder, hvor hudsygdommen ikke viser sig som udslæt og kløende plamager på huden, skal psoriasispatienterne anvende cremerne, hvis behandlingen skal virke godt.

Men Andrea Heinz og hendes ph.d.-studerende Anna-Lena Gürtler har for nylig udviklet et alternativ. Ved hjælp af et medicinsk plaster kan nogle af psoriasispatienterne slippe for cremerne og få mere livskvalitet.

Det er vigtigt, at behandlingen bliver så god som mulig, for sygdommen varer i princippet hele livet, da den skyldes en autoimmun reaktion i kroppen.

To slags medicin er integreret

Andrea Heinz har forsket i hudsygdomme i 15 år, og hun har længe interesseret sig for at undersøge hudens struktur; hvordan den ældes og de sygdomme, den kan udvikle.

Idéen til plastret fik hun i 2022 sammen med Anna-Lena Gürtler, der dengang arbejdede på sit eget ph.d.-projekt, der byggede videre på et andet og tidligere ph.d.-projekt om sårheling i Andrea Heinz’ forskningsgruppe.

Andrea Heinz har været leder af projektet i tre år, og udfordringerne for hende og Anna-Lena Gürtler har især været, at et plaster skal frigive to slags medicin i forskellige hastigheder på en stabil måde og over tre dage.

Løsningen består i at integrere medicinen i en særlig udvalgt polymer, der opløses langsomt over flere dage.

De to forskere har i en række forsøg demonstreret, at plastrene virker. De har lagt dem i en opløsning, der efterligner menneskeligt væv for at undersøge, hvordan lægemiddelstofferne frigives over tid. De har også prøvet plastret af på både grise- og menneskehud, der stammer fra operationer.

Og resultatet var opløftende: Plastret frigiver lægemiddelstofferne i rette mængde og hastighed.

»Jeg er meget stolt af min ph.d.-studerende, for Anna-Lena Gürtler har lavet alt arbejdet i laboratoriet og fik lavet plastret med polymeren, så det fungerer godt. Det er fedt, når forskning fører til, at noget virker, for nogle gange er forskning jo også, at man får idéer, som ikke virker,« siger Andrea Heinz, der som vejleder har været med til at planlægge forsøgene, beskrive dem og fortolke resultaterne.

Ifølge Andrea Heinz er tre-fire procent af danskerne ramt af psoriasis, og selv om mange af patienterne vil kunne få glæde af det nye plaster, har det også nogle begrænsninger.

»Vores plaster vil være bedst egnet til mennesker med plaque psoriasis som begrænset udslæt. I praksis bliver det umuligt at sætte plaster på hele ryggen eller over det meste af kroppen hos dem, der er hårdest ramt,« siger hun.

Markedet må vente lidt

Andreas Heinz har allerede fået respons fra cirka 20 patienter, der har kontaktet hende efter at have hørt om plastret. De ville gerne være med til at prøve det af og vil gerne stå til rådighed i kliniske forsøg. Det er hun taknemmelig for.

»Deres henvendelser er virkelig noget, der gør mit arbejde meningsfuldt, for jeg føler personligt ikke, det er nok for mig at sidde inde på mit kontor. Jeg vil altid gerne tale med mennesker og høre om deres erfaringer og behov,« siger Andrea Heinz.

Hun er godt tilfreds med, hvor langt arbejdet med plastret er nået i dag, men desværre kan der gå en del år, før psoriasispatienter får mulighed for at købe det på apoteket.

»Vi har nu en prototype af plastret i nogle få eksemplarer i laboratoriet. Næste skridt er at få lægemiddelindustrien med på idéen. Hvis det lykkes, skal vi til at lave forsøg på levende dyr og derefter på mennesker. Og en proces med kliniske studier tager tid, måske 10-15 år eller sådan noget, før det bliver muligt at sælge dem på markedet for lægemidler,« siger Andrea Heinz.