Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Fedt ansøgerår for KU

Ansøgerbunken til uddannelser på Københavns Universitet var højere end nogensinde i 2009. Fedt for KU. Men skidt for de mange håbefulde studenter, som fik afslag og må vente med at læse

Københavns Universitet (KU) er på benene igen. Sidste års nye adgangskrav gav et ordentligt dyk i ansøgningerne, men i 2009 har de læsesultne studenter været særdeles flittige til at få udfyldt ansøgningsskemaet og sendt det af sted.

Måske er det sidste års opsparede energi, som resulterer i, at Københavns Universitet faktisk slår rekorden fra 2007 med en lille margin.

»Der er flere faktorer i spil,« siger Claus Nielsen fra KU’s centrale studievejledning:

»En af dem er den nye bonusregel, der gør det muligt for ansøgere at gange deres eksamensgennemsnit med 1,08, hvis de søger optagelse inden for to år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen. Det kan have fået ansøgere, der falder ind under reglen, til at vente med at søge til i år, hvor reglen træder i kraft.«

Claus Nielsen fremhæver også sidste års lave kvotienter på populære fag som medicin og psykologi samt den stigende arbejdsløshed som faktorer, der har været med til at puste til ansøgningsiveren.

Store ungdomsårgange presser på

Bagsiden af medaljen er, at KU også har været nødt til at afvise mange af de unge, som drømmer om at læse på universitetet. Ifølge Claus Nielsen er antallet af afslag også højere end normalt.

Det er formand for Studenterrådet Mattias Friis Jørgensen ikke tilfreds med:

»Det er ærgerligt, at man har afvist så mange unge, der gerne vil i gang med en uddannelse. Nu må de vente et år til.«

Og noget tyder på, at studenterformanden heller ikke bliver tilfreds næste år. De kommende ungdomsårgange, som bliver færdige med gymnasiet, er nemlig store, og dermed forventes et hårdere kapløb om de eftertragtede uddannelsespladser. Det får Mattias Friis Jørgensen til at kræve flere penge til studiepladser:

»Taxameteret er så lavt på nogle uddannelser, at det er underskudsforretning. Det skal vi have på plads, så vi kan få råd til både mere kapacitet og bedre kvalitet til de mange unge, der tripper for at komme i gang med bøgerne.«

Claus Nielsen mener derimod, at man skal slå koldt vand i blodet:

»Bare fordi nogle har lyst til at læse på universitetet, betyder det ikke nødvendigvis, at de skal have lov. Vi må snakke med både politikere og aftagere om, hvad fremtidens behov er. Vi er ikke interesserede i at uddanne til arbejdsløshedskøen.«

Og så efterlyser studievejlederen mere fantasi i de unges uddannelsesønsker:

»Jeg tror, der findes mange rette hylder og mange uddannelser, som man kan drømme om, hvis blot man vidste, hvad de havde at byde på. I dag søger rigtigt mange en lille håndfuld meget populære uddannelser.«

Populære fag oversvømmet

Medicin, psykolog og statskundskab er blandt de mest eftertragtede. Alle tre uddannelser er i år blevet oversvømmet med ansøgninger. På psykologi har man modtaget dobbelt så mange som sidste år.
Adgangskvotienten er røget helt op på 10,5 i forhold til kun 8,8 foregående år. Forklaringen er ifølge Claus Nielsen først og fremmest at sidste år var usædvanligt magert.

Nye krav til ansøgernes kvalifikationer betød, at mange studenter måtte tage et ekstra år med suppleringskurser og derfor søgte væsentligt færre i 2008 og adgangskvotienten faldt til noget, der pludseligt var inden for rækkevidde for en almindelig student.

»De fleste søger efter, hvor det er realistisk at komme ind. Når kravene sidste år faldt på de populære uddannelser, så er der nok mange med en mere gennemsnitlig studentereksamen, som har tænkt: Hey – det er også muligt for mig!« siger Claus Nielsen.

Naturvidenskab stadig i problemer

De skærpede adgangskrav førte sidste år til en katastrofe for de naturvidenskabelige fag. Og selvom ansøgerne vender tilbage i år, så er fag som fysik og biologi stadig ikke på niveau med år 2007.

Joakim Groth, der er kommunikationschef på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat), er ikke i tvivl om, at der bliver uddannet for få inden for science-området.

»Det betyder blandt andet at de store virksomheder i Danmark som eksempelvis Novo Nordisk, Lundbeck og Vestas, ikke kan få nok kvalificeret arbejdskraft, og derfor taber terræn i konkurrencen med udlandet,« siger han.
Også på farmaceutuddannelsen var ansøgertallet uventet lavt.

»Det så kritisk ud til at starte med,« siger prodekan Ulf Madsen fra det Farmaceutiske Fakultet (Farma):

»Men efterhånden har vi fyldt de ledige pladser op.«

Både på Nat og Farma vil man satse endnu mere på at lokke studerende til med markedsføring de kommende år.

Seneste