Flere studerende tager studiejob

Langt de fleste studerende har et studiejob – faktisk har 73 procent af alle landets studerende ifølge Dansk Magisterforenings studiestartsundersøgelse. Det er mange flere end i 2013, hvor 62 procent af de studerende havde studiejob.

Man skulle ellers tro, at fremdriftsreformen havde givet de studerende mindre tid til at arbejde ved siden af studierne, men sådan forholder det sig ikke.

Flere fordele

Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet forklarer, at der både er kommet flere jobs efter finanskrisen, men også at de studerende får både en økonomisk og en karrieremæssig fordel af at have et studiejob.

»De har fået ørerne tudet fulde af, hvor vigtigt det er at have arbejdserfaring. Samtidig er det jo dyrt at bo i de store studiebyer, så man skal heller ikke undervurdere betydningen af økonomien«, siger Jens Christian Nielsen til Magisterbladet.

Ifølge undersøgelser fra EVA og Uddannelses- og Forskningsministeriet øger et studiejob chancerne for at få et fuldtidsjob, når man dimitterer. Ifølge Uddannelsesministeriets undersøgelse kommer kandidatstuderende med et studiejob på 15 timer hurtigere i arbejde end de medstuderende, der arbejder syv timer om ugen.

Max 15 timer om ugen

Hvis studiejobbet overskrider 15-16 timer om ugen, er der dog risiko for, at det går ud over studierne. I 2015 anbefalede dekan fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) Troels Østergaard derfor i et brev, at virksomheder ikke skriver kontrakter med studentermedarbejdere på mere en 15 timer om ugen.

Det er helt tydeligt, at mange virksomheder hellere vil have en studentermedarbejder på 20 timer, end en på fem timer

Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse, SAMF

SAMF har ikke nogen nye opgørelser, der viser hvorvidt antallet af studerende med studiejobs er steget.

»Vores studerende arbejder generelt relativt meget. Det var også derfor, vi tog fat i virksomhederne for tre år siden. Det er helt tydeligt, at mange virksomheder hellere vil have en studentermedarbejder på tyve timer end en på fem timer. Men det hænger bare ikke sammen med et fulstidsstudie,« siger prodekan for uddannelse på SAMF, Andreas de Neergaard.

»Vi er glade for, at de har erhvervsarbejde, fordi det er med til at kvalificere dem. Men vi kan godt forstå, at de oplever, at signalerne er blandede, når virksomhederne søger studentermedarbejdere på 20-25 timer,« siger han.

En balancegang

Studiestartsundersøgelsen fra Dansk Magisterforening viser dog også, at de mange timer på studiejobbet kan have en bagside. Ifølge undersøgelsen oplever 36 procent af de adspurgte, at studiejobbet er årsag til stress.

Ifølge Jens Christian Nielsen er risikoen, at de studerende bliver presset fra to sider: På studiet og af deres studiejob.

»Det er en balancegang. For de fleste fungerer det godt at have et studiejob, men nogle bliver fanget i et krydspres mellem arbejde og studie,« fortæller han. En effekt, der ikke bliver mindre af, at fremdriftsreformen slår ned på studieforlængelser, og at besparelser har medført, at de studerende har færre timer, siger han til Magisterbladet.

I sidste studiemiljøundersøgelse fra 2016 angiver 21 procent af de stressede studerende på SAMF for meget erhvervsarbejde som medvirkende årsag. Men ifølge Andreas de Neergaard er der flere andre ting, der i højere grad stresser de studerende.

»Mange angiver f.eks. bekymringer over deres CV eller mulighed for at få job som årsag til stress, så det er en bredere problemstilling. Vi får lavet en studiemiljøundersøgelse igen næste forår, hvor vi vil prøve at få bedre tal på stress og det antal timer, de studerende arbejder om ugen,« siger Andreas de Neergaard.