Første skridt var at bryde tabuet

DA METOO-KAMPAGNEN i efteråret startede en lavine af beretninger om seksuelle krænkelser i mediebranchen, åbnede det for en debat, der længe har skullet tages. Flere og flere steder i samfundet er det kommet frem, at den sexistiske kultur trives i alt for høj grad, selv om den er uudtalt.

AT DER ER så få, der står frem, er ikke et tegn på, at det ikke foregår, det er netop endnu et udtryk for denne kultur. Sexchikane bagatelliseres, og kvinder som står frem, omtales som ’humorforladte’ og ’snerpede’. Ud over at det kan være angstprovokerene nok at stå frem i den kultur, gør systemet det meget svært for ofre at anmelde overgreb.

DET KOMMER IKKE SOM nogen overraskelse, at disse ting også finder sted på universitetet. Alligevel lader det til at komme bag på mange. For det er noget, der er gemt væk, som mange ikke har øje for. Når du udsættes for seksuelle krænkelser på universitetet, er der stor chance for, at du føler du står alene med det.

DET FORLYDER, AT personer som har sådanne oplevelser, ikke ved hvor de skal gå hen; at det ikke er tydeligt hvor – eller om – der findes trygge rum, hvor man kan henvende sig. Men det er der nu, takket være de seneste ugers begivenheder, kommet fokus på.

I DENNE UGE er 48 modige kvinder stået frem, i Information, med et åbent brev til rektorerne på de danske universiteter. Her fortæller kvinderne bl.a. at sexisme er en del af hverdagen for mange studerende.

DET ÅBNE BREV kan blive startskuddet til at der både laves om på processer og regler på universiteterne og på hele den herskende kultur. På denne måde kan universiteterne blive et mikro-eksempel på, hvad der er brug for på højere plan. Uanset køn eller seksualitet skal man kunne føle sig tryg og lige behandlet.

SOM SVAR PÅ brevet og den seneste debat har flere universiteter meldt ud, at de vil rette opmærksomhed på problemet. På Københavns Universitet er der fx fokus på, at det netop skal tydeliggøres, hvor man kan henvende sig, og at der skal være et trygt og anonymt sted at gøre det –  fx i studievejledningen, men også hos vores Studenterambassadør. Som det eneste universitet i Danmark, har vi nemlig en Studenterambassadør, der varetager de studerendes interesser fra et neutralt standpunkt.

I ANDRE SKANDINAVISKE lande har de på samme måde haft succes med Studenterombudsmænd, noget som Danske Studerendes Fællesråd har udtalt, at de håber den seneste tids hændelser kan skabe momentum for, vil udbrede sig til andre danske universiteter. Derudover har de igangsat en national undersøgelse, som skal kortlægge, hvad de studerende oplever på universiteterne.

MEN SELV OM der er i gangsat initiativer fra højere plan, er det vigtigt at vi fortsat italesætter problemet. For hvis vi vil sætte en stopper for denne foruroligende tendens, er det nødvendigt at den kommer frem i det åbne og kontinuerligt understreges som væsentlig. Som studerende og borgere i Danmark er det vores ansvar at debatten fortsætter og at vi holder ledelsen til ilden.

DETTE FOKUS ER kommet alt for sent, og det er helt uacceptabelt at det først er nu, der gøres noget ved det. Vi skal stå sammen om at skabe et trygt miljø på vores universiteter og forhåbentlig kan vi på den måde inspirere resten af samfundet til at følge vores eksempel.