Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Førsteårsstuderende i historie får ikke fysisk undervisning før sommerferien: Studieleder vil ikke genåbne

Hjemmeskole — Ifølge genåbningsplanerne kan de førsteårsstuderende vende tilbage til fysisk undervisning. Men historiestuderende Astrid Grove Vind sidder stadig hjemme foran computeren. Lærerne foretrækker at udskyde genåbningen.

Da Astrid Grove Vind læste nyheder den 23. marts, blev hun glad, siger hun. En ny genåbningsaftale sagde, at universiteterne ville blive åbnet delvis efter påske. Det bedste af det hele var dog, at myndighederne bad universiteterne om at prioritere at få specialeskrivende, studerende med funktionsnedsættelse og førsteårsstuderende som hende selv tilbage på campus.

Men flere uger senere, med påsken for længst overstået, sidder den historiestuderende stadigvæk på sit kollegieværelse i Valby. Hun bliver stadig undervist på Zoom. Computeren ligger stadig klar i sengen på hendes værelse med et orange kompendium på bordet ved siden af.

»Myndighederne har taget et valg om, at det er førsteårsstuderende, der skal prioriteres, i hvert fald til dels. Men jeg oplever, at historiefaget sylter den politiske udvikling, der sker på Christiansborg. Det virker, som om udviklingen går i stå, når den når til universitetet,« siger hun.

Når sommeren er slut

Her ni dage efter, universitetet slog sine døre op på ny, har Historiestuderende Astrid Grove Vind først lige fået at vide, at hun ikke får fysisk undervisning i dette semester. Indtil nu har situationen været uklar.

»Jeg havde regnet med, at vi efter påske i hvert fald havde fået at vide, hvornår vi kunne komme tilbage. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle sidde over en uge efter og ikke vide, om jeg ville få noget fysisk undervisning resten af semesteret,« siger Astrid Grove Vind.

Og det får hun altså ikke. Det siger Lasse Sonne, der ud over at være lektor, også er studieleder og viceinstitutleder for uddannelse på Saxo-Instituttet.

Det er ham, der er ansvarlig for at lave en konkret genåbningsplan for instituttet i samarbejde med underviserne.

»De førsteårsstuderende på bacheloren har jo undervisning 12 timer om ugen i gennemsnit. De bliver for tiden gennemført online, og nu har vi fået muligheden for at gennemføre undervisningen på campus. Men det er ikke så simpelt,« siger han.

Nej til ’hyflex’

Lasse Sonne kan godt forstå, hvis det er »en ærgerlig beslutning« for de førsteårsstuderende, der havde glædet sig til en lidt mere normal hverdag, siger han.

Man kan selvfølgelig stille spørgsmål ved hver enkelt lille afvejning, men da vi puljede dem alle, endte vi med at konkludere, at det var bedre at fortsætte online.

Lasse Sonne, lektor og studieleder

»Men at åbne op i de her coronarammer er ikke det samme som at komme tilbage til den verden, vi havde før corona. Man kan selvfølgelig stille spørgsmål ved hver enkelt lille afvejning, men da vi puljede dem alle, endte vi med at konkludere, at det var bedre at fortsætte online.«

LÆS OGSÅ: Uniavisens reportage fra det genåbnede Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor nogle studerende møder hinanden for første gang i virkeligheden

I efteråret var de historiestuderende og deres undervisere igennem tre forskellige modeller for undervisning. Først den bordløse undervisning, så såkaldt hyflex, hvor halvdelen sidder hjemme, og den anden halvdel sidder i undervisningslokalet, og så ren onlineundervisning sidst på semesteret.

Hvis undervisningen skulle gøres fysisk igen, siger Lasse Sonne, ville det ende med hyflex-modellen. Og den model har underviserne – og også nogle studerende – været kritiske over for, fortæller han.

»Her skal underviseren sørge for at interagere både med dem, der sidder hjemme, og dem, der sidder i lokalet. Det er didaktisk udfordrende og ikke optimalt,« siger Lasse Sonne.

Bedre end ingenting?

En anden overvejelse, Lasse Sonne har gjort sig sammen med sine kolleger, drejer sig om ulighed.

Der er en stor mængde tilvalgsstuderende på Historie, og de tager de samme fag og eksamener som de førsteårsstuderende. Men fordi de allerede har gennemført to år af deres uddannelse, tæller de ikke som førsteårsstuderende, og de må derfor ikke komme tilbage til campus endnu.

Det kan skabe en følelse af uretfærdighed, fordi de tilvalgsstuderende skal gå til den samme eksamen, men med andre forudsætninger, siger Lasse Sonne.

»Så opstår spørgsmålet om, hvordan man bedst stiller de studerende lige,« siger han.

Men er det ikke bedre, at alle de førsteårsstuderende kommer tilbage til fysisk undervisning i en eller anden grad, end at ingen gør?

»Man kunne sagtens have sagt, at nogle skal følge undervisningen online – tvungent – og at nogle kommer tilbage, altså ‘hyflex’-undervisning. Det er en afvejning med blandt andre underviserne, og vi prioriterer at køre det online, som det har været tilrettelagt siden semesterets start.«

Bare en uge

Astrid Grove Vind er ikke i tvivl om, at det ville være godt for hende at komme ud af kollegieværelset og ind i undervisningslokalet, siger hun.

Det ville betyde ekstremt meget at komme tilbage.

Astrid Grove Vind, førsteårsstuderende

»Det ville betyde ekstremt meget at komme tilbage. Jeg er gået glip af mange ting i efteråret, introture, fredagscafeer og fysisk undervisning, og jeg går på et hold, hvor vi ikke engang har mødt hinanden. Det handler ikke kun om at lære hinanden at kende, man får et andet læringsudbytte, når man mødes til undervisning og kan snakke med de andre, der har valgt det samme fag som en selv.«

»En måned, to uger eller bare en uge skal man ikke undervurdere,« siger hun.

Selv om der ikke bliver arrangeret fysisk undervisning for de førsteårsstuderende, må de stadig godt komme på deres campus på Amager.

»De førsteårsstuderende kan bruge campus til forskellige formål. De kan mødes med læsegrupper og lave fagrelevant arbejde. De har også adgang til at sidde på læsesalspladser, hvis de har lyst til at få en hverdag tilbage uden for kollegieværelset,« siger Lasse Sonne.

Seneste