Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Folk bliver ikke fede af at spise for meget

NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Folk bliver ikke fede af at spise for meget - Sådan hænger universet sammen - Skat gav Thornings cpr-nummer til medier - Overvismand: Økonomien er i voldsom nedtur.

Folk bliver ikke fede af at spise for meget

På grund af den minimale mængde overskud af energi, der lagres per dag, kan man ikke hævde, at de fede er blevet fede, fordi de spiser for meget. I stedet kan det være forskelle i generne, bestemte miljøpåvirkninger, bakteriefloraen i maven eller social ustabilitet, forklarer dr. Thorkild I. A. Sørensen, leder af Det Nationale Danske Fedmeforskningscenter, DanORC ved Københavns Universitet.

Sådan hænger universet sammen

En forskergruppe fra Dark Cosmology Center fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet har bragt os et skridt nærmere ét af livets store spørgsmål: Hvor kommer alting fra? For første gang er det blevet påvist, at gassen i galaksehobe ikke fordeler sig tilfældigt, skriver Berlingske Tidende.

Skat gav Thornings cpr-nummer til medier

Det var en klar overtrædelse af de gældende regler om personbeskyttelse, da Skatteministeriet i sidste uge sendte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks, personnumre til otte journalister. Juraprofessor og ekspert i reglerne for persondata Peter Blume, Københavns Universitet, anser episoden for at være lovstridig.

Overvismand: Økonomien er i voldsom nedtur

Siden krisen slog igennem i 2008, er danskerne i gennemsnit blevet 20.000 kroner fattigere. De nye tal er voldsomme, mener økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Et af de problemer, som Jørgen Whitta-Jacobsen fremhæver, er danskernes stigende tendens til at købe varer i udlandet, hvilket betyder tabte markedsandele. Også det faktum, at danske lønninger er steget meget i forhold til udlandet, kan bidrage til en forværret konkurrenceevne.
Berlingske, side 16, torsdag 1. december 2011.

Seneste