Folketinget splittet i debat om bederum

Dansk Folkeparti har i nogle måneder søgt at få lukket såkaldte bederum på danske uddannelsesinstitutioner.

Ifølge Marie Krarup, som er medlem af Folketinget for DF og primus motor i partiets kamp mod bederum, er bederummene ‘reelt islamiske’, hvilket støder sammen med Danmarks status som kristent land.

Tirsdag den 21. februar drøftede Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti om at lukke rummene ved lov.

Det blev en debat, der – skønt DF (i denne runde, se nedenfor) ikke fik nogen af de øvrige partiers stemmer til deres forslag – afslørede, at danske politikere har et rigt udvalg af holdninger til religion i det offentlige rum.

Socialdemokratiets ordfører i sagen, Mattias Tesfaye, sagde til Folketinget, at S var enige med DF i, at der ikke bør findes bederum i offentlige institutioner.

»Vi skal beskytte unge imod social kontrol fra deres jævnaldrende,« sagde han.

Selvfølgelig skal det være muligt at synge en salme til jul på danske uddannelsesinstitutioner. Ellers vil det da være helt hul i hovedet.

Mattias Tesfaye

Mattias Tesfaye sagde også, at han havde fået meldinger fra skoleledere på den københavnske vestegn, der havde lukket deres institutioners bederum, fordi de gav problemer for unge muslimer, som fx ikke nødvendigvis havde lyst til at bede i løbet af dagen, men følte sig presset til det af deres kammerater.

Men Tesfaye sagde også, at en beslutning om at fjerne religiøs forkyndelse og bederum fra offentlige institutioner ikke kun kunne omfatte islam.

»Eventuelle ændringer skal gælde alle trossamfund,« sagde han. »Det afgørende er, at der ikke er forkyndelse og bederum på danske uddannelsesinstitutioner.«

Det stod dog ikke klart tirsdag, hvor Socialdemokratiet drager grænsen for tilladt religion i offentligt regi. Folkeskolen tilgodeser fx i nogen grad kristnes muligheder om at udøve deres religion ved at gøre plads til konfirmationsforberedelse og ved at tage skoleeleverne med til gudstjeneste op til jul.

Da medlem af Folketinget for DF Karina Adsbøl spurgte Tesfaye, om Socialdemokratiet også ville »forbyde salmer ved juletid,« svarede han: »Selvfølgelig skal det være muligt at synge en salme til jul på danske uddannelsesinstitutioner, ellers vil det da være helt hul i hovedet.«

Konservative: Det må ikke gå ud over de kristne

For De Konservative var beskyttelsen af kristnes ret til at praktisere deres religion selve begrundelsen for ikke at støtte DF’s forslag.

K’s uddannelsesordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, sagde, at et forbud kunne skabe problemer for dem, der ville »udleve deres kristne tro, som vores samfund bygger på,« og nævnte som eksempel på en gruppe, der kunne komme i knibe, en forsamling af kristne studerende på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Marie Krarup fra DF svarede, at hun aldrig havde hørt om kristne, der ønskede et bederum. »Hvad skulle man bruge det til? Jeg kan ikke se, at man skulle kunne ramme kristne studerende med et forbud mod bederum,« sagde hun.

Regeringen: Uddannelsesinstitutioner bestemmer selv

Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl sagde, at »offentlige institutioner skal være sekulære,« og at der ikke er brug for »et højere religionsniveau,« end der allerede findes i dag.

Alligevel sagde Dahl, at Liberal Alliance ikke ville støtte DF’s forslag om at lukke bederum ved lov, fordi lokale uddannelsesledere passende kunne håndtere spørgsmålet selv.

Dette var i tråd med den samlede regerings holdning, (hvor den konservative ordførers holdning om at beskytte kristnes ret til at praktisere deres tro passer ind her, må være et holdningsspørgsmål).

Undervisningsminister fra LA Merete Riisager sagde, at hun og uddannelsesminister Søren Pind (V) vil rådgive ledere af uddannelsesinstitutioner i, hvordan de kan håndtere problemer med religiøs kontrol.

Det skal, ironisk nok emnet taget i betragtning, ske i form af et hyrdebrev, der i den traditionelle betydning er et brev fra en biskop, som læses op fra bispedømmets prædikestole.

Merete Riisager kunne dog ikke oplyse Folketinget, hvad der skal stå i hyrdebrevet.

Vi vil lave et nyt beslutningsforslag, der ikke er rettet imod islam, selv om det selvfølgelig handler om islam. Så har vi i hvert fald Socialdemokratiet med.

Marie Krarup

Socialistisk Folkeparti viste sig – som regeringen – at gå ind for at lade spørgsmålet om bederum være op til de lokale uddannelsesledere at afgøre.

SF-uddannelsesordfører Jacob Mark sagde, at han hverken var tilhænger af bederum eller af konfirmationsforberedelse i skoletiden, men at han var overbevist om, at man kunne finde lokale løsninger på problemer med bederum rundt omkring.

Der er ingen »brændende platform,« sagde Mark, der dog erklærede sig villig til at undersøge spørgsmålet om bederum grundigere.

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet sagde, at hun personligt havde gode erfaringer med et stillerum, som de havde indrettet på en tidligere arbejdsplads.

Hun kaldte det et udtryk for »storsind og frisind,« at man nærede tiltro til, at studerende og ansatte kunne håndtere at leve, som de helst ville.

»Hvad er problemet?« sagde Maier.

De Radikales ordfører Lotte Rod sagde, at »det her handler om, at DF gerne vil forbyde det, der er muslimsk.«

»Hvis man gør det her, skulle man så ikke også forbyde studenterpræster?« sagde hun.

Krarup: vil stille nyt beslutningsforslag

Efter debatten på Christiansborg sagde Marie Krarup, der havde ønsket en lov mod bederum, til Uniavisen, at hun fandt Socialdemokratiets holdning om at støtte lukning af bederum uden at stemme for DF’s forslag om samme »latterlig«.

»Vi er imod bederum, men vi vil bare ikke gøre noget ved det, hallo,« sagde Krarup i sin karakteristik af Socialdemokratiets politik.

Hun sagde også, at Folketinget var præget af »en handlingslammelse, som man bliver ked af.«

Er der et næste træk?

»Vi vil lave et nyt beslutningsforslag, der ikke er rettet imod islam, selv om det selvfølgelig handler om islam. Så har vi i hvert fald Socialdemokratiet med,« sagde Marie Krarup.