Studerende kan betale tilbage
Debatten om at lave den SU, som kandidatstuderende får om til et lån, er ikke ny. I 2018 foreslog De Økonomiske Råd det samme.

Det giver mening, mener rådene, fordi universitetsstuderende ofte kan se frem til en høj løn.

»Man kunne selvfølgelig frygte, at omlægningen ville få mange til at være tilbageholdende med at tage en kandidatuddannelse, fordi de er bange for ikke at kunne tilbagebetale gælden,« skriver formandskabet for De Økonomiske Råd i en kronik i Information.

De studerende har dog god tid til at forberede sig på tanken om et lån i løbet af deres bachelor, skriver formandskabet.

»De fleste studerende på dette uddannelsesstadie må formodes at have et tilstrækkeligt overblik over fremtidige muligheder til at turde fortsætte uddannelsen, også selv om det indebærer optagelse af studielån.«

Folk vil vælge jobsikre studier
Der er alt for mange studerende, der uddanner sig i fag, som samfundet ikke har brug for. Det mener i hvert fald den borgerlige tænketank CEPOS, der for nyligt udgav en ny analyse af SU-systemet.

Tænketanken tror, at studerende ville tænke sig om en ekstra gang, inden de valgte studie, hvis der ikke fandtes SU på kandidaten.

»Lavere SU vil trække i retning af, at unge i højere grad vil betragte uddannelse som en investering. Det vil sige som noget, der skal give et godt job og en solid indtægt. Når det bliver dyrere at studere i form af lavere SU, vil man i højere grad sørge for at få noget ud af investeringen. (…) En del universitetsuddannelser giver i dag meget lav løn, fordi uddannelserne ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet,« skriver tænketanken i analysen.

LÆS OGSÅ: Voxpop: Hvad ville det betyde for dig, hvis SU blev erstattet af et lån på kandidaten?

SU gavner ikke den sociale mobilitet
En af grundtankerne bag vores SU-system er at sørge for, at alle kan at tage en uddannelse. Men det er ikke entydigt, at SU rent faktisk har den effekt.

Tidligere på året konkluderede forskere i et studie fra Rockwool Fonden i hvert fald, at den sociale arv er steget i uddannelsessystemet. For personer født i 1987 gælder det, at den sociale arv er større herhjemme end i USA.

»På trods af universel børnepasning, gratis uddannelse og generøs offentlig uddannelsesstøtte er uddannelsesmobiliteten faldet hurtigt i Danmark, primært fordi det overvejende er børn af veluddannede forældre, der har udnyttet universiteternes muligheder,« står der i rapporten.

Modarbejder social mobilitet
Argumenterne i debatten om SU stikker i mange retninger. Derfor er der også argumenter for, at SU faktisk er et godt redskab mod social arv.

Et af dem er, at der stadig er flere børn af akademikere end af ufaglærte på de danske universiteter. Netop derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at sørge for, at de studerende, der kommer fra mindre velhavende hjem, har lyst til at blive hængende.

Og netop de studerende vil have sværere ved at få sig selv til at låne penge. Det siger Jakob Rathlev, der er prorektor på Erhvervsakademi Aarhus, og tidligere var områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut, i Information.

»Det er ikke dem, hvis far og mor er akademikere og har en stor villa i Hellerup (der kan blive skræmt væk af et lån, red.). Det er dem, der er vokset op i en blok i Glostrup og ikke har forældre, der kan støtte dem. Og selv om vi ved, at der ikke er særlig mange i det segment, der vælger at tage en lang uddannelse, så er der en signalværdi i det, som ikke er befordrende for, at vi får flere af dem fra ressourcesvage hjem til at søge mod de lange uddannelser.«

Kan betyde farvel til kandidaten
Hvis SU’en laves om til et lån, kan det medføre, at det ikke er ikke alle studerende, der vil have lyst til eller mulighed for at tage en kandidat. Det vurderede Djøf i 2016.

Her spurgte de studerende, hvad de ville gøre, hvis de skulle optage et lån for at finansiere de sidste to år af deres studie.

»Godt hver tredje studerende (36 procent) [svarede], at de vil overveje ikke at fortsætte deres studier, hvis SU-reglerne ændres, så SU’en på kandidatdelen erstattes af et lån fra staten,« står der i rapporten

Dansk Magisterforening konkluderede nogenlunde det samme:

»Nedskæringer på SU kan gøre det sværere at bevare Danmark som et konkurrencedygtigt videnssamfund, hvis færre lyse hoveder kommer til at fuldføre en akademisk uddannelse. Vi skal passe på, at vi ikke øger uligheden i uddannelsessystemet,« sagde formand Camilla Gregersen dengang.

Vil sætte studerende i gæld
Danskerne er i forvejen mere forgældede end godt er. Det mener Marcus Guldager, der er socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm og studerer økonomi på Københavns Universitet.

»Jeg ønsker ikke en befolkning, der er mere forgældet, end den allerede er. Vi er et af de lande, hvor borgerne har højest privatgæld,« siger han.

I manges liv falder afslutningen af studiet sammen med at skulle finde et nyt sted at bo. Og det kan være svært at komme ind på boligmarkedet, hvis man har stor gæld i bagagen, siger Marcus Guldager.

»Jeg frygter en situation, hvor vi gør det sværere for unge mennesker at etablere sig efter endt uddannelse. Derfor kan jeg godt lide det nuværende SU-niveau. Det kan du lige præcis leve af. Du lever ikke fedt, men du kan overleve.«

Rettelse: I artiklen stod tidligere, at Jakob Rathlev er direktør for Idrættens Analyseinstitut. Det er han ikke længere, nu er han prorektor på Erhvervsakademi Aarhus.