Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
STUDIELIV - Glæden ved matematik er for nogle unge universitetsstuderende så stor, at de frivilligt tager ud for at undervise på gymnasier et par timer om ugen. Bare fordi det er sjovt og giver meget igen.
Er matematikstuderende gjort af et særligt hjælpsomt stof? Et videnskabeligt svar på det spørgsmål gives vist ikke.
Men de slutter sig sammen som frivillige i foreningen Matematikcenter, der gratis sender ulønnede lektiehjælpere fra videregående uddannelser ud til gymnasieelever for at kunne hjælpe dem med at forstå for eksempel kvadratsætningens herligheder.
En af de frivillige er Jasmin Øder Madsen, matematikstuderende på første år på KU. Som hun står i Matematikcenters egne kontorlokaler ligner hun en, der ofte er glad, men når hun taler om matematik, er hun nærmest leende. Hun hjælper, fordi hun kan lide at blive udfordret, og fordi matematik i sig selv giver hende ‘de fedeste oplevelser’.
Hun har tidligere undervist for pengenes skyld, men de, der har betalt, har som regel gjort det, fordi de synes, matematik er meget svært. Som frivillig møder hun både de superdygtige elever, de mellemgode samt de, der må kæmpe med matematikken. Alle stiller de spørgsmål til hende på en anden måde end bøgerne gør, og det tvinger hende til at tænke et nøk dybere, siger hun.
Sammen med hende står Jakob Henning Jensen. Han læser forsikringsmatematik på første år på KU, og han er også glad for arbejdet som frivillig matematikhjælper.
»Jeg får en ekstra forståelse af matematikken ved at undervise, også selv om jeg underviser elever, der er på lavere niveauer. Det sætter mig på prøve, når jeg skal svare på deres spørgsmål, for hvor meget har jeg virkelig forstået om et emne, hvis jeg kun lige kan forklare det sådan, som det står i lærebøgerne?« siger han.
Begge holder de uendeligt meget af matematikkens konkrete opgaver og svar. Jakob Jensen fandt ud af det tidligere i sit skoleforløb. Han var ikke vild med danskfaget og al dets ’snak frem og tilbage’. Matematik er til gengæld sagen, fordi det er et herligt konkret fag. Jasmin Madsen har det lidt på samme måde:
»Det er bare sjovt at sidde og læse matematik. Det giver så meget mening, for der er et facit. Der er ikke al den diskussion som i andre fag. Man ved, når man er kommet frem til det rigtige resultat, og for mig er det den fedeste oplevelse,« siger hun.
Begge er de på vej ud og undervise på N. Zahles Gymnasieskole, sammen med Julia Ivanova, der selv er frivillig lektiehjælper og Matematikcenters organisationsleder.
>På gymnasiet viser det sig, at der er et pænt fremmøde. Hele 25 af skolens elever er mødt op for at få lektiehjælp. De fleste af dem lader til at gå i 1.g, og de tager godt imod de tre frivillige fra Matematikcenter. De virker også som om, de er helt med på, hvad der nu skal ske.
Gymnasieeleverne griner, når lektiehjælperne forklarer opgaverne – matematikundervisning kan godt være sjov. Tre af eleverne, Hannibal, Emil og Nazdana, svarer på spørgsmålet om, hvorfor de er kommet, at det henholdsvis er for at få hjælp til en afleveringsopgave, for at forstå kvadratsætningen, eller at matematik er svær, og her er en chance for at blive klogere.
Jakob Jensen lader til at foretrække at undervise hele grupper, mens de to andre frivillige koncentrerer deres fokus om en eller to elever ad gangen. Sådan kører det i to og en halv time, mens der langsomt bliver færre i lokalet, fordi nogle siver ud, efterhånden som de har fået hjælp.
Julia Ivanova har lidt mere erfaring end de to andre, og hun er et godt eksempel på, at matematikstuderende kan mødes på kryds og tværs gennem frivilligt arbejde. Hun er uddannet biotek- og nanotekingeniør fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, men hun synes, at det giver så meget glæde at hjælpe andre som frivillig, at hun er blevet ved med det, selv om det går ud over hendes arbejdstid.
»Der er folk, der går op i at spille et instrument, fordi det er sjovt. Vi synes, at matematikken er sjov. Det er sjovt at være klog og dygtig til noget, og vi brænder for at formidle det for andre, der har brug for lidt hjælp til at lære det. De første år på DTU oplevede jeg også nogle emner som svære. Jeg kunne ikke helt finde ud af det, men så fik jeg hjælp, og det gav mig overskud til at hjælpe andre. Det er den tanke og fornemmelse, jeg godt kan lide,« siger hun.
anfj@adm.ku.dk