Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Fornøjet flue

Hvem har ikke tænkt tanken at være fluen på væggen i mere eller mindre afgørende øjeblikke, fx da Hækkerup forhandlede sokkelaftalen eller da Frederik sagde ‘Mama, jeg vil giftes’? Sådan en flue var jeg, fuldt lovligt den 23. februar da KU’s bestyrelse holdt sit andet bestyrelsesmøde.

Oven på debatten om frygten for lukkethed modsat den midlertidige forretningsordens bestemmelse om mødernes offentlige tilgængelighed, troede jeg at netop dette møde ville blive et tilløbsstykke, men jeg var overraskende nok den eneste der dukkede op udover en journalist i professionelt ærinde.

Om bordet var de elleve bestyrelsesmedlemmer, rektor, prorektor, universitetsdirektøren, hele to griflende referenter og på en stol i hjørnet sad så jeg – i starten lidt beklemt ved situationen. Jeg blev hængende i fire timer indtil bestyrelsen overgik til de lukkede dele af dagsordenen. Og hvad oplevede jeg så?

Jeg oplevede en målrettet, velkomponeret, kompetent og hårdtarbejdende bestyrelse der i en overordentlig god stemning diskuterede hvordan Københavns Universitet for fremtiden skal fungere.

Mødeledelsen var forbilledlig. Bestyrelsesformanden ledte mødet med kompetence, overblik og venlig autoritet samt af og til også med humoristiske finter – ja, der blev faktisk grinet en del undervejs. En mødeplan for de næste par år blev fastlagt, og en alternativ tidsplan for lederansættelse blev vedtaget.

Herefter overtog næstformanden mødeledelsen i kraft af at have fungeret som leder i et udvalg der på mødet barslede med et forslag til endelige KU-vedtægter. Der havde i udvalget ikke været helt og fuldstændig enighed om alt, så de udestående punkter skulle afklares. Det dagsordenspunkt kom til at fylde det meste af mødet.

Udvalgslederen viste en klar vilje og evne til omhyggeligt at søge at få alle meninger på bordet, at søge kompromis hvor det var nødvendigt og opklare bestyrelsesmedlemmernes opfattelser af de enkelte paragraffer og ord.

Her vil jeg lige indskyde at selv om der er medlemmer af bestyrelsen fra den dyre del af det private erhvervsliv, kan man ikke ud fra hvad jeg oplevede på nogen rimelig måde beskylde dem for at mele deres egen kage.

Den eneste særlige anke på den front var ærgrelse over at de sundheds- og naturvidenskabelige VIP’er ikke havde kunnet finde ud af at få valgt et bestyrelsesmedlem ind. (skam jer.)

I den fortløbende diskussion om paragraffer viste styrken i sammensætningen af bestyrelsen sig tydeligt. Juristen kunne lige finde den præcise formulering som alle syntes sad lige i øjet; sprogmanden, kunne på en fin måde dreje en mening; TAP-medlemmet havde sin særlige vinkel på sagerne, og studentermedlemmerne viste sig særdeles kompetente og velforberedte.

Endelig overtog bestyrelsesformanden igen i venlig, kompetent stil, og lidt under tidspres blev de sidste punkter på dagsordenen klaret: Rektor fortalte blandt andet at KU i nogle internationale undersøgelser er blevet rangeret fint, at
KU er blevet medlem af en eksklusiv klub af de bedste universiteter, og at de ti milliarder som regeringen vil sætte af til forskning, ikke er nok til at opfylde Barcelonamålsætningen. Det kræver 16,6 milliarder.

Herefter overgik man til den lukkede del af dagsordenen, og jeg luskede ud af lokalet efter en fin oplevelse i godt selskab.

KU blev genfødt med den nye bestyrelse som det så smukt er beskrevet i Universitetsavisen nr. 1 (Jeg tænker på det ‘magiske’ øjeblik hvor rektor og bestyrelsesformand bytter plads roller).

Det er mit indtryk at KU er i de bedste hænder. Skuffede medarbejdere kan skue lys for enden af tunnelen, og måske igen begynde at føle en form for stolthed ved at arbejde på KU.

Bjarne Bisballe, Laboratorietekniker, Zoologisk Museum.

Seneste