Forsinkelse af Niels Bohr Bygning koster KU en formue

Det forsinkede storbyggeri til KU’s naturvidenskabelige forskning bliver mindst 160 mio. dyrere, end det skulle. Det skriver Ingeniøren.

Oplysningen om fordyrelsen af den ifølge planerne 1,6 milliarder kroner dyre bygning fremgår af et brev fra transport-, bygnings- og boligministeren til Folketingets Finansudvalg fra 17. marts. Finansudvalget har krav på at få besked, hvis statens byggeprojekter ventes at blive mindst 10 procent dyrere end planlagt.

Minister ved ikke, hvor galt det står til

Ifølge ministerens redegørelse har ingen på nuværende tidspunkt overblik over, hvor galt det er gået i opførelsen af Niels Bohr Bygningen; det er ved at blive undersøgt af fagfolk. Hvad der står klart er, at Bygningsstyrelsen, der er statens bygherre på Niels Bohr-projektet, tidligere i år valgte at fyre det selskab, der havde hele VVS- og ventilationsentreprisen på bygningen, det spanske selskab Inabensa.

Seniorforsker Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, der er ekspert i statslige byggeprojekter, har sagt til Uniavisen, at det er sjældent, at man skiller sig af med en hovedentreprenør på et fremskredent tidspunkt i en byggesag, da det typisk vil være meget omkostningsfuldt.

Bygningsstyrelsen har i en mail til Uniavisen skrevet, at fyringen skyldtes »store forsinkelser i fremdriften af Inabensa Danmarks arbejder samt væsentlige svigt i kvaliteten af de arbejder, som Inabensa Danmark har udført.«

Styrelsen har også oplyst i en e-mail, at de kun i de sidste 12 år har opsagt entreprisekontrakter to gange.

Staten valgte billig entreprenør

Det var påfaldende, at Inabensa fik opgaven i første omgang, lyder det fra Blik & Rør Arbejderforbundet, der organiserer 9.000 personer i VVS-branchen, og som har fulgt projektet kritisk.

»Det undrede os, at Inabensa var 71 millioner kroner billigere end deres konkurrenter, da de bød på opgaven. Det svarer nærmest til hele arbejdslønnen på entreprisen,« siger faglig sekretær Allan Leegaard.

Bygningsstyrelsen skriver i en mail, at de ikke genkender beløbet 71 mio. kroner, men at de kan bekræfte, at Inabensa var »væsentligt billigere end nærmeste tilbudsgiver.«

Det kan ikke kun være entreprenørernes skyld, når den samme bygherre har så mange gentagelser. Så undrer det mig som gammel håndværker.

Allan Leegaard, Blik & Rør

Allan Leegaard siger også, at Inabensa har været ude af stand til at finde danske VVS-virksomheder, der ville udføre opgaver til de priser, Inabensa kunne tilbyde. Derfor har Inabensa søgt og fået en dansk VVS-autorisation og hentet spanske og portugisiske underentreprenører op til forskellige dele af projektet.

Allan Leegaard oplyser, at Blik & Rør fører fagretlige sager i forbindelse med byggeriet, fordi byggearbejderne i flere tilfælde ikke har fået den løn og pension, som de ifølge forbundet var berettiget til, angiveligt fordi Bygningsstyrelsen ikke havde betalt de underentreprenører, der aflønnede arbejderne.

»Dem jeg har snakket med om, hvad der er gået galt derovre, siger, at de har skullet lave en masse ting om,« siger Allan Leegaard.

Han siger også, at det undrer ham, at Bygningsstyrelsens projekter gentagne gange er ramt af forsinkelser og henviser til KUA-byggeriet på Amager og det nyligt indviede Mærsk Tårnet ved Panum, der begge blev dyrere end ventet og forsinkede.

»Det kan ikke kun være entreprenørernes skyld, når den samme bygherre har så mange gentagelser. Så undrer det mig som gammel håndværker,« siger han.

Bygningsstyrelsen mørklægger tal

Bygningsstyrelsen afviser at give skøn over den endelige pris for sine forsinkede byggerier.

Ifølge transportministerens redegørelse for Folketinget fra 17. marts »er det ikke muligt for Bygningsstyrelsen at vurdere konsekvenserne for tid eller økonomi for det samlede byggeri, da den videre proces og de nødvendige aftaler om, hvordan Bygningsstyrelsen får gennemført den resterende del af VVS- og ventilationskontrakten, endnu ikke er endeligt afklaret.«

Uniavisen har tidligere i år begæret aktindsigt i styrelsens projekter på Københavns Universitet og modtaget en oversigt over de fem største projekter på universitetets campusområder.

Det fremgår af oversigten, at Bygningsstyrelsen ikke kan eller vil oplyse det forventede endelige budget for nogen af byggerierne.

Årsagen er ifølge styrelsen, at alle fem byggesager er genstand for juridiske tvister.

I november 2015 oplyste Bygningsstyrelsen, hvad de forventede, at merprisen for byggerierne ville være. Det fordelte sig sådan her:

Niels Bohr Bygningen: Ingen forventet overskridelse. (Nu: mindst 160 mio.).

KUA3: Forventet overskridelse på cirka 50 mio.

Copenhagen Plant Science Building1 – CPSC1: forventet overskridelse på ca. 2,6 mio.

Pharma Science Building: Forventet, ukendt overskridelse.

Mærsk Tårnet: Forventet, ukendt overskridelse.

(Budgettet for Mærsk Tårnet var i november 2015 endnu ikke hemmeligt, sådan som det fremgår af oversigten fra marts 2017. Budgettet var i 2015 i alt 1.542,6 mio. kroner).

Note 3/4: Artiklen er efter udgivelsen opdateret med uddybende kommentarer fra Bygningsstyrelsen.