Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Stort prestigebyggeri på KU bliver forsinket mindst et år

Bygninger — Bygningsstyrelsen giver fyret underleverandør skylden for udsættelse på mere eller mindre ubestemt tid af Niels Bohr Bygningen til 1,6 milliarder på Københavns Universitet. Universitetsdirektør og dekan forudser, at forsinkelsen bliver dyr for KU.

Niels Bohr Bygningen – det største af de naturvidenskabelige nybyggerier på Københavns Universitet – er ramt af problemer.

Niels Bohr Bygningen

Kommer til at rumme en stor del af KU’s naturvidenskabelige laboratorier, og er »Bygningsstyrelsens til dato største byggeri,« skriver styrelsen. Arealet bliver 52.000 kvm.

Byggeriet til (mindst) 1,6 milliarder kroner skulle ifølge universitetets projekthjemmeside have været overdraget og i brug ved årsskiftet 2016/17. Senere er indflytningsdatoen blevet rykket et halvt års tid til sommeren 2017, men seneste nyt er, at projektet ifølge Bygningsstyrelsen, som er bygherre, bliver forsinket i mindst et år.

Faktisk angiver Bygningsstyrelsen ikke længere noget præcist tidspunkt for, hvornår bygningen skal stå klar. Ifølge styrelsens hjemmeside vil Niels Bohr Bygningen blot være ‘i brug’ på et ikke-angivet tidspunkt i 2018.

(Se evt. luftfotos af byggeriet fra februar 2017 på Bygningsstyrelsens hjemmeside).

Spansk selskab får skylden

Ifølge Bygningsstyrelsen skyldes problemerne en underleverandør, det spanske selskab Instalaciones Inabensa, som styrelsen ophævede kontrakten med 10. februar 2017 – altså efter at det samlede byggeri skulle have stået klar.

Når man hiver en entreprenør ud, indikerer det, at der er noget helt galt, ellers vil man strække sig langt for at finde en mindelig løsning.

– Seniorforsker Kim Haugbølle

Styrelsen skriver i en e-mail til Uniavisen, at de har »konstateret store forsinkelser i fremdriften af Inabensa Danmarks arbejder samt væsentlige svigt i kvaliteten af de arbejder, som Inabensa Danmark har udført.«

Det spanske firma skulle have lavet de omfattende vvs- og ventilationssystemer i Niels Bohr Bygningen. Insabensas moderselskab gik tilbage i 2015 i betalingsstandsning.

Ifølge fagbladet Ingeniøren stod Inabensa alene for en opgave til over 200 millioner kroner, der nu skal overtages og færdiggøres af andre. Ifølge Licitationen har Inabensa på sin side protesteret over fyringen og pudset sine advokater på Bygningsstyrelsen.

Ifølge styrelsen havde Inabensa forinden fået en chance:

»Bygningsstyrelsen har gennem nogen tid haft en dialog med Inabensa Danmark om den kritisable fremdrift og svigt i kvaliteten af arbejderne uden at dette har ført til ændringer eller at Inabensa Danmark har rettet for sig. Bygningsstyrelsen har som følge deraf mistet tilliden til Inabensa Danmark og til at arbejdet kan blive færdiggjort inden for kontraktens rammer i forhold til såvel tid som kvalitet,« lyder det i styrelsens mail til Uniavisen. Og videre:

»På den baggrund er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse et mere præcist tidspunkt for færdiggørelsen af byggeriet i 2018.«

Forsinkede byggerier i de seneste år

KUA3 , forsinket 1 år (målt efter aktstykke fra 2009, 2 år efter oprindelig plan).

KUA2 (1/2 år)

Mærsk Bygningen (1,5 år),

Pharma Science Building (1 år)

Copenhagen Plant Science Centre 1 (mindst 1,5 år – byggeriet er ikke klar endnu)

Ikke hverdagskost at fyre vigtig entreprenør

»Det er usædvanligt, at skifte en entreprenør ud undervejs i en byggesag. Det er alfa og omega i ethvert byggeprojekt, at der er fremdrift, fremdrift, fremdrift,« siger seniorforsker Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

»Når man hiver en entreprenør ud, indikerer det, at der er noget helt galt, ellers vil man strække sig langt for at finde en mindelig løsning,« siger han.

KU-direktør: vi får problemer

Ifølge ledelsen på Københavns Universitet er det et generelt problem, at Bygningsstyrelsens projekter på universitetet bliver dyrere end planlagt, og at de er forsinkede.

»Vi er utrolig kede af den udvikling, der er på bygningsområdet. Det kommer til at give os problemer,« siger Jesper Olesen, direktør for Københavns Universitet.

»For det første står vi med et tidsproblem, for folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads. Men vi får også et økonomisk problem, for byggerierne kommer til at koste mere end budgetteret, hvilket resulterer i en højere husleje. Bruger vi pengene på husleje, kan vi ikke anvende dem til andre ting, vi gerne ville.«

Ifølge dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU John Renner Hansen skaber forsinkelsen stor gene for forskere, teknikere, administratorer og studerende, og den betyder, at fakultetet må udsætte øvrige byggeprojekter og omflytninger:

»Vi står og mangler cirka 52.000 kvm moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter. Niels Bohr Bygningen skal give kemi, fysik og naturfagsdidaktikken et særdeles tiltrængt kvalitetsløft af infrastrukturen. God infrastruktur er internationalt en konkurrenceparameter, som vi desværre må vente med at få gavn af,« skriver han i en mail til Uniavisen.

Direktør Jesper Olesen minder om, at Københavns Universitets ledelse tidligere har rejst en debat om det nuværende bygningssystem, hvor Bygningsstyrelsen træffer beslutninger om byggerier på universitetet, men universitetet selv dækker omkostningerne – også for styrelsens eventuelle fejl – i form af husleje.

Tvister om alle de store byggeprojekter på KU

Bygningsstyrelsen vil eller kan ikke oplyse, hvad det forventede totalbudget på Niels Bohr Bygningen ventes at blive.

Uniavisen havde begæret aktindsigt i byggeriets økonomi. Bygningsstyrelsen skriver som begrundelse for ikke at oplyse et tal, at der er tvister med en eller flere af de virksomheder, som står for entreprisen, herunder altså formentlig Inabensa.

Det fremgår af en oversigt fra Bygningsstyrelsen til Uniavisen, at der er verserende tvister på samtlige fem store byggeprojekter, som styrelsen aktuelt står for på KU, det omfatter (ud over Niels Bohr Bygningen) Mærsk Bygningen, KUA3, Copenhagen Plant Science Building 1 og Pharma Science Building.

»Vi er utrolig kede af den udvikling, der er på bygningsområdet. Det kommer til at give os problemer«

Jesper Olesen, direktør for Københavns Universitet.

Spørgsmålet er, om det er almindeligt.

»Der er retslige tvister i byggeriet, men det er ikke sådan, at hver eller hver anden sag ryger ud i en retslig tvist,« siger seniorforsker Kim Haugbølle.

»Men der er mange former for tvister, og de fleste løses hen over bordet med en form for kompromis. Det er sjældent, at det udvikler sig til dyre og besværlige voldgiftssager. For nogle år siden undersøgte vi tvister i byggeriet og fandt, at der i cirka halvdelen af tilfældene opstod tvister, og at de i langt de fleste tilfælde endte med en form for aftale. Kun ganske få sager ender i en retslig tvist i form af voldgift.«

Reglerne for Bygningsstyrelsens arbejde er, at fordyrelser på mere end 10 procent af budgettet eller 10 millioner kroner skal forelægges Folketingets finansudvalg.

Private er ikke nødvendigvis bedre til at holde budgetter end styrelsen

Kim Haugbølle siger, at han ikke har indtryk af, at Bygningsstyrelsen beder om supplerende aktstykker, der bevilger flere penge, ret tit.

Budgetoverskridelser på store offentlige projekter er dog ikke noget ukendt fænomen.

»Vi står og mangler cirka 52.000 kvm moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter. Niels Bohr Bygningen skal give kemi, fysik og naturfagsdidaktikken et særdeles tiltrængt kvalitetsløft af infrastrukturen. God infrastruktur er internationalt en konkurrenceparameter, som vi desværre må vente med at få gavn af«

John Renner Hansen, dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

»Professor Bent Flyvberg, der har beskæftiget sig med store infrastrukturprojekter, har påpeget, at man internationalt og i Danmark systematisk underbudgetterer offentlige projekter og oversælger fordelene. Han kalder det ’strategisk misrepræsentation.’ Der klarer man sig i Norge bedre end i Danmark, fordi man styrer offentlige projekter efter en anden model,« siger Kim Haugbølle.

Men selv om de offentlige projekter har en tendens til at blive dyrere end planlagt, er det ikke spor sikkert, at private bygherrer klarer sig bedre, siger Kim Haugbølle. Ikke mindst fordi der ikke er samme grad af offentlighed om, hvad private bygherrer bruger deres penge på som staten er underlagt.

»For eksempel blev Operaen i København flere milliarder kroner dyrere end planlagt, men det var jo et privat projekt og dermed bygherrens eget problem,« siger han.

KU: Vi får ikke det fulde indblik i byggeprojekterne

Uanset den endelige pris, vil Københavns Universitet komme til at betale det, det koster. Huslejen på de bygninger, som staten udlejer til blandt andet universiteterne fastsættes nemlig efter deres opførelsespris. Det betyder, at KU kommer til at finde penge til en fordyrelse i sine egne budgetter.

KU søgt at få en afklaring om byggeøkonomien på Niels Bohr Bygningen fra Bygningsstyrelsen, siger universitetsdirektør Jesper Olesen:

»Men vi kender ikke de totale konsekvenser, for vi har ikke det fulde indblik i byggeprocessen, og vi har ikke fået et endeligt overblik over økonomien fra styrelsen.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste