Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Forsinket beslutning om selveje kan blive dyr for KU

SELVEJE – Uddannelsesministeriet har haft halvandet år til at vurdere, om KU må købe de ejendomme, universitetet i dag lejer. Nu er beslutningen udsat i op til et halvt år. Den langsomme proces kan koste KU penge, mener universitetsdirektør.

KU’s bestyrelse var egentlig blevet lovet et svar før sommeren på, om den må købe de bygninger, som KU lejer for 840 millioner kroner årligt (2013) af den statslige Bygningsstyrelse og dermed opnå selveje ligesom Danmarks Tekniske Universitet og CBS.

Men i juli måned skrev uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), at hun endnu ikke kan svare. Ministeriets forklaring er, at sagen er ’kompliceret’, og at man har haft travlt med at arbejde med den vækstpakke, som regeringen forhandlede på plads i sommer.

Regeringen har foreløbig tygget på sagen i halvandet år.

KU er forundret

KU’s ledelse har tidligere beklaget sig i medierne over, at selveje-processen ikke er gået hurtigere, og den seneste forsinkelse ærgrer da også universitetsdirektør på KU Jørgen Honoré.

»Vi er i ledelsen på KU forundrede over det korte svar fra ministeren, og at regeringen ikke har nået at prioritere vores ansøgning, som har været fremlagt primo 2013,« siger han. »Som tiden går bliver behovet for selveje større, og det ville være godt med en snarlig afklaring.«

Hvis KU får lov at købe bygningerne, skal bestyrelsen i gang med optage store lån, og Jørgen Honoré mener, at nu ville være et ideelt tidspunkt at gøre det på:

»KU vil, som en del af staten, kunne låne et substantielt milliardbeløb billigt netop nu, og det vil være en fordel for både KU, regeringen og de offentlige finanser. Så en ting er vores tålmodighed som er sat på prøve, en anden er de positive økonomiske vilkår, der er på rentemarkedet nu. De kan være væk om nogle måneder.«

DF-forslag ville ikke give penge i statskassen

Helt stille har regeringen dog ikke været om selveje-dagsordenen.

8. august 2014 skrev uddannelsesministeren i et svar til Folketinget, at staten ikke ville tjene penge på at sælge bygningerne til KU, fordi provenuet i givet fald skulle gå direkte til at betale af på Bygningsstyrelsens gæld.

Bygningsstyrelsens ejendomme (hvoraf KU udgør mere end 30 procent) er på papiret 28,6 milliarder kroner værd, og der er gæld i dem for 22,3 milliarder.

Bygningsstyrelsen låner disse penge gennem den statslige genudlånsordning til en rente på fem procent. Men staten låner selv pengene til cirka 1,4 procent og opnår altså et pænt overskud på modellen. Dermed flyder der penge fra Bygningsstyrelsen til statskassen. Og Bygningsstyrelsen henter pengene i form af husleje fra universiteterne, herunder KU.

Tidligere i år foreslog Dansk Folkeparti, at KU fik lov at købe bygningerne for seks milliarder kroner. Beløbet baserede Dansk Folkeparti på den model, staten brugte, da gymnasierne og DTU fik selveje; de fik lov at købe deres bygninger til halvdelen af den bogførte pris af staten. Finansministeriet vurderede dengang, at det var ‘udgiftsneutralt’ for staten.

Når prisen blev sat lavere end statens egen vurdering af bygningernes værdi, er det fordi der ikke findes et oplagt marked for de auditorie- og laboratoriebygninger, som uddannelsesinstitutioner benytter. Derfor opgør staten værdien som genanskaffelsesprisen i stedet for det, muligvis mindre, beløb, man ville kunne få ved et salg på det almindelige ejendomsmarked.

DF’s idé var, at de seks milliarder for KU-bygningerne skulle bruges på grundforskning i de kommende år, men det afviste regeringen.

Staten tjener gode penge på KU’s husleje

I Bygningsstyrelsen er værdien af KU’s bygninger opgjort til 12,6 milliarder kroner. Ved et salg af KU til seks milliarder, skulle Bygningsstyrelsen nedskrive værdien af sine bygninger med de 12,6 milliarder kroner – og altså få et tab på 6,6 milliarder kroner.

Men ud over problemerne ved at overflytte bygninger til milliarder mellem forskellige statslige aktører, skal staten også forholde sig til problemet ved at undvære den husleje, som KU i dag betaler.

Denne husleje er et af de kildne punkter i diskussionen om selveje, fordi KU’s ledelse mener, at lejen er sat for højt.

Lejen inkluderer da også dels den indtægt, som staten har på renteindtægter fra Bygningsstyrelsens gæld, dels omkring 200 millioner kroner i såkaldt overskudskrav til staten, altså penge, der går retur til Finansministeriet fra universitetet via Bygningsstyrelsen, svarende til en negativ årlig bevilling til KU. Det fremgår af en aktindsigt, som Uniavisen har fået hos Finansministeriet i et udkast til beslutningsgrundlag vedrørende selveje.

Desuden er huslejen, hvilket KU’s ledelse gerne påpeger, en varig udgift, mens KU’s bestyrelse i tilfælde af selveje på linje med andre boligejere ville have en mulighed for at nedbringe gælden og efterhånden bo billigere.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har skrevet til KU, at hun vil give et svar på anmodningen om selveje ’i løbet af andet halvår af 2014’.

chz@adm.ku.dk

,

Seneste