Forsker stopper dødelig ko-mutation

Nyfødte kalve med øjne, der hænger ’uden for hovedet’ og med ansigtsmisdannelser, der gør det svært for dem at trække vejret.

Som dyrlæge er det nok velfærden hos kalvene, der ligger mig mest på sinde, for man skal undgå, at der fødes dyr, der lider.

Jørgen Steen Agerholm

Der er tale om en aldrig før beskrevet kvægsygdom hos sortbrogede kalve.

Den har fået navnet Facial Dysplasi Syndrom (FDS), er dominant arvelig og stammer fra kalvenes far, fortæller professor Jørgen Steen Agerholm fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin ved Københavns Universitet.

Han har været med til at spore FDS til én bestemt avlstyr, der nu er blevet taget ud af drift, så der ikke bliver produceret flere kalve med sygdommen.

Fejrer beskrivelsen af en sygdom

Jørgen Steen Agerholm har forsket i muterede kvægsygdomme siden 1989, hvor han på den daværende Landbohøjskole skrev sin ph.d. Han har bevaret sin videnskabelige nysgerrighed efter at opdage nyt, som ingen har set før.

»Det er en meget fascinerende proces, fra man får nogle kalve ind til undersøgelse fra forskellige steder i Danmark, og til at man en dag opdager, at der er én bestemt tyr, der går igen i dem alle sammen,« siger Jørgen Agerholm begejstret.

Sådan var det også, da han efter cirka en måneds arbejde ’fik sat skik på FDS’.

»Jeg fik et videnskabeligt kick, da det, der begyndte med en opdagelse en helt tilfældig eftermiddag, pludselig fører frem til, at jeg med sikkerhed ved, at den mavefornemmelse, jeg havde, da jeg så kalvenes misdannelser første gang, har vist sig at være rigtig: At FDS rent faktisk er en genetisk sygdom,« siger Jørgen Steen Agerholm.

Professoren fejrer gerne den slags resultater hjemme.

»Det er en aften, hvor man drikker en dejlig flaske rødvin,« tilføjer han.

Der opstår altid nye mutationer

Det er ikke usædvanligt, at der opstår mutationer hos avlstyre (såvel som hos alle andre individer), for alle tyre bærer på en eller flere genetiske sygdomme.

»Jeg bliver aldrig arbejdsløs. Vi udrydder den ene sygdom efter den anden, men mutationerne holder aldrig op, for sådan er biologien. Det er en del af problematikken, der er knyttet til intensiv avl, hvor en enkelt elitetyr kan blive ’far’ til måske 20.000 kalve,« siger Jørgen Steen Agerholm.

Han har derfor også samarbejdet med og fået økonomisk støtte fra kvægbruget siden 1989.

»Kvægbruget støtter vores forskning, for tingene vi finder ud af her på Institut for Klinisk Veterinærmedicin, er noget, kvægavlerne umiddelbart kan anvende til at forbedre både deres dyrevelfærd og økonomi,« siger Jørgen Steen Agerholm.

Institut for Klinisk Veterinærmedicin har en god kontakt til kvægpraktiserende dyrlæger og inseminører, der giver besked, hver gang der fødes en misdannet kalv et sted i landet.

Desuden har alle kreaturer i Danmark et stamtræ, der måske kan føres 10 generationer tilbage, forklarer Jørgen Steen Agerholm.

Det er dem, han studerer for at finde mønstre, der tyder på, at der er en mutation et sted, der kan give kalvene en arvelig sygdom.

0,5 procent havde misdannelser

Det giver ham også en personlig tilfredsstillelse, når han kan afsløre en ny sygdom.

»Som dyrlæge er det nok velfærden hos kalvene, der ligger mig mest på sinde, for man skal undgå, at der fødes dyr, der lider. Dertil er der selvfølgelig et økonomisk aspekt i det, for landmanden har et tab på kalven. Visse misdannelser påvirker også selve koen. Det kan være, at den ikke kan føde kalven, så den skal have kejsersnit, eller den får en nedsat mælkeydelse,« siger Jørgen Steen Agerholm.

Når det drejer sig om kvægsygdommen FDS, havde avlstyren en dominerende mutation i cellerne i dens sædproducerende væv, som den gav videre til 0,5 procent af de kalve, der var dens afkom. Tyren nåede at blive ’far’ til 2.000 kalve. Nogle af dem havde FDS, og de døde enten af sig selv eller måtte aflives.

Nogle tilfælde er vanskeligere

I tilfældet med den dominante mutation FDS hos tyren, var det ikke så sværtat finde en løsning. Når mutationen er tilstrækkelig skadelig, giver et økonomisk tab, og kalven lider under den, bliver avlstyren slagtet.

Men hvis det er en ikke-dominant mutation (vigende arvegang), hvor kalven skal have både en kopi af mutationen fra koen og fra avlstyren for at udvikle sygdommen, kan det være sværere at finde en effektiv løsning.

»I de tilfælde har der typisk været flere tyre involveret, og det er ofte meget vigtige dyr i avlsarbejdet,« siger Jørgen Steen Agerholm og forklarer, at på et eller andet tidspunkt begynder det defekte gen fra en meget brugt avlstyr at ’mødes’ gennem beslægtede forældredyr, og så fødes der defekte kalve.

»Dér er man nødt til hver eneste gang at vurdere, hvordan man vil gribe bekæmpelsen an, og man laver en dyrevelfærds- og økonomisk vurdering af hver enkelt sygdom,« siger Jørgen Steen Agerholm.