Forsker vil bekæmpe tandskam og ulighed i tandsundhed

Der er nok ikke mange, som ved det, men Danmark er tæt på at have verdensrekorden i ulighed i tandsundhed.

Ifølge Esben Øzhayat, forsker på Odontologisk Institut, har langt de fleste danskere gode tænder, men alligevel har vi et problem:

»Årsagen er, at der er meget stor forskel imellem de danskere, der har gode tænder og de danskere, der har dårlige,« siger han.

Hvis du vil se tandproblemer, skal du bare tage ud på et asylcenter

Odontolog Esben Øzhayat

Det er især ældre eller udsatte danskere, som socialt udsatte eller hjemløse, der ifølge Esben Øzhayat udgør de to største grupper med dårlig tandsundhed. Men andre grupper er også ramt.

»Jeg er i øjeblikket med i et projekt, hvor vi besøger flygtninge i asylcentre, hvor de ikke har nogen form for adgang til tandpleje, heller ikke basal tandpleje. Hvis du vil se tandproblemer, skal du bare tage ud på et asylcenter,« siger Esben Øzhayat.

Ønsker at gøre noget for andre

Esben Øzhayats forskningsområde er samfundsodontologien. Det er et felt inden for tandlægevidenskaben, der beskæftiger sig med individuelle og samfundsmæssige implikationer af tandproblemer og tandsundhed og om, hvordan tandsygdomme kan bringes under kontrol igennem organiseret tandpleje.

Samfundsodontologien passer til ham, for hver gang han får øje på en gruppe i samfundet, der har tandproblemer, så tænker han: »Deres tandsundhed skal vi have gjort noget ved.«

Den sociale indignation, der ofte driver ham, er evnen til omsorg, som han mener at have fået i sin opvækst:

»I mit barndomshjem talte vi meget om, at nogle mennesker har det svært. Jeg blev også venner med mange, der havde det rigtig hårdt, og jeg lærte, at jeg skal være glad for, jeg selv har det godt. Det fik mig til at forstå, at jeg skal give noget tilbage til dem, der har det svært. Man kan ikke bare overlade det til andre,« siger Esben Øzhayat.

LÆS OGSÅ: Smil til verden – hvis du har råd

Tandskam, en sygdom

Som samfundsodontolog er han uddannet til både at forstå de problemer, der kan stå i vejen for at kunne hjælpe andre og til at kunne se, hvor det er muligt at hjælpe mest, og det er ikke altid et spørgsmål om økonomi.

»Et nyt forskningsemne, jeg og andre forskere har kastet os over, er begrebet tandskam. Det har vist sig, at selv om mange måske tror, at skam kan presse mennesker til at gå til tandlægen for at få ordnet deres tænder, så forholder det sig ofte modsat,« siger Esben Øzhayat og giver et eksempel:

»Hvis du går til tandlægen og får at vide, at nu skal du holde op med at ryge og drikke cola, og din sociale situation er sådan, at du ikke har kræfter til at ændre vaner, så virker det i stedet som en nedadgående spiral. Du holder op med at gå til tandlægen, for du får det kun dårligere af, at du ikke kan honorere tandlægens krav – og så bliver dine tænder også dårligere og dårligere.«

Tandskam kan i sig selv gøre tænderne dårligere, hvis der ikke bliver taget fat om det som et problem, der skal gøres noget ved præcis som ved sygdom.

Esben Øzhayat tror, at det at arbejde med begrebet tandskam i samfundsodontologien kan føre til fremskridt for tandsundheden i sårbare grupper. Han håber også, det kan føre til flere projekter, der kan hjælpe med at afstigmatisere forskellige problemer inden for tandsundheden.

»Jeg har allerede præsenteret begrebet tandskam for flere kommuner, der tog det til sig med det samme. De ældre på kommunernes plejehjem skammer sig over deres dårlige tænder, og plejepersonalet kan komme til at skamme sig, hvis de ønsker at sige til en plejehjemsbeboer, at han eller hun skal bruge tandtråd. Personalet kan være bange for at komme til at virke grænseoverskridende,« siger han.

Dårlige tænder har altid en historie

Esben Øzhayat arbejdede som tandlæge på klinik i 13 år, efter han blev uddannet som odontolog fra Københavns Universitet i 2006, men hans sociale indignation var med til at gøre ham til forsker: Han følte, han kunne bruge sit talent bedre på Panum, og derfor stoppede han sit arbejde i klinik i 2019, for han havde fået en mission om at se hele mennesket og ikke kun dets tænder.

Jeg håber, jeg kan præge de studerende til at få et socialt hjerte

Odontolog Esben Øzhayat

»For mig gælder det altid om at sætte fokus på de mennesker, der har det hårdt og om at insistere på, at deres problemer aldrig kun drejer sig om deres dårlige tænder, for dårlig tandsundhed hænger altid sammen med alle mulige andre forhold i livet,« siger Esben Øzhayat.

Det er derfor vigtigt at se på, hvornår tandproblemerne opstår: Man skal kende hele historien.

»For langt de fleste mennesker med dårlige tænder begyndte deres udfordringer for mange år siden. De fleste fik mange forskellige sundhedsproblemer samtidig, og det er en udvikling, der er typisk hos socialt udsatte,« siger Esben Øzhayat.

Sorte tænder giver ikke noget job

Esben Øzhayat har deltaget i et projekt i Nordvest i København, hvor han skulle motivere arbejdsløse med dårlige tænder til at gå til tandlæge. Projektet havde en god effekt, for målgruppen rykkede tættere på arbejdsmarkedet, efter de fik ordnet deres tænder, men her spillede tandskam også en rolle.

»Hvis man har grimme og sorte tænder, virker det som en barriere, når man skal ind på arbejdsmarkedet, for man skammer sig så meget over sine tænder, at man siger nej tak til en jobsamtale,« siger Esben Øzhayat, og det er et eksempel på den indlysende sammenhæng mellem den enkeltes tænder og det store samfund.

Selv håber han, at han som underviser på Odontologi kan inspirere de studerende til at blive gode tandlæger, der også tager sig af samfundets udsattes tænder, når de møder dem i fremtiden.

»Hvis jeg kan få nogle af de studerende til at forstå, hvordan tænder og samfund hænger uløseligt sammen, så er jeg kommet langt i min mission, for sårbare mennesker med dårlige tænder er ikke særlig populære kunder i en tandklinik. Her håber jeg også, at jeg kan præge de studerende til at få et socialt hjerte, så de vil tage sig af de udsatte,« siger Esben Øzhayat.