Smil til verden – hvis du har råd

Når vi møder et nyt menneske, kigger vi dem i øjnene. Eller, det tror vi i hvert fald. Men i virkeligheden glider blikket ofte mod munden. Et smil, en skæv tand, en guldkrone eller dét, der mangler. Vores tænder betyder mere, end vi aner – både for vores helbred, og hvordan omverdenen ser på os.

Det er udgangspunktet for Medicinsk Museions nye særudstilling om tænder, hvor museumsinspektør Anne Bernth Jensen både tager de besøgende med ind i munden og ud i samfundet.

»Tænderne er noget af det første, vi lægger mærke til ved andre, og noget af det sidste, vi har lyst til at tale åbent om. Men de er en helt central del af både vores sundhed, vores selvforståelse og vores sociale position,« siger hun.

Museet, der hører under Københavns Universitet, har i årtier haft en omfattende tandlægesamling liggende i arkivet. Nu har de åbnet skufferne, børstet støvet af akrylgebisserne og inviterer ind til en udstilling, der både er oplysende og en lille smule makaber.

Den oversete kropsdel

Udstillingen handler, som Anne Bernth Jensen siger, om tænder. Men den handler i mindst lige så høj grad om, hvordan vi har adskilt tænderne fra resten af kroppen både sundhedsmæssigt og symbolsk.

»Vi har hospitalsafdelinger for hjerte, lunger og lever, men så snart det handler om tænderne, skal vi pludselig til en anden slags læge, og vi skal betale for det. Det er som om, tænderne er afkoblet fra det øvrige sundhedsvæsen,« siger hun.

På museet kan man se et hjerte med spor af betændelse på indersiden, som skyldes bakterier, der sandsynligvis er kommet fra munden. Tilstanden hedder endokarditis og viser, hvor direkte mundens miljø kan påvirke resten af kroppen. Det samme gælder lungebetændelse – for luften passerer som bekendt gennem munden.

»Det lyder banalt, men det hele hænger jo sammen. En betændelse i tandkødet kan påvirke dit hjerte. Men det er som om, vi først nu for alvor begynder at tage den sammenhæng alvorligt,« siger hun.

Fra folkesygdom til stigma

Udstillingen trækker en tydelig linje fra fortidens generelle tandforfald til nutidens ulighed i tandpleje. En undersøgelse fra 1896 blandt københavnske skolebørn viste, at 93 procent havde huller i tænderne, mens det i dag kun er en lille gruppe børn, der står med næsten alle hullerne. Man taler i dag om ’nul-huller-generationer’, men det gælder først og fremmest de børn, der har adgang til tandlæge og tandbørste.

»Huller i tænderne er gået fra at være en folkesygdom til at være et stigma. Det handler ikke bare om at være uheldig, men om økonomiske og sociale vilkår,« forklarer Anne Bernth Jensen.

Det er ikke kun regningen fra tandlægen, der fordeles skævt. Følelsen af skam følger ofte også med, hvis tænderne mangler eller er slidte. Og den, der ikke har lyst til at smile, risikerer at blive mødt og behandlet anderledes af omgivelserne.

»Studier har vist, at hvis du smiler, så er du mere udadvendt og åben, og det er mere sandsynligt, at du får jobbet, eller at du bliver betragtet som attraktiv,« siger Anne Bernth Jensen.

»Smil til verden, og den smiler igen,« som der står der på en væg i udstillingen.

»Derfor har tandproblemer en meget stor social slagside, når vores mund og tænder i den grad også er et visitkort til omverdenen,« siger Anne Bernth Jensen.

Guldtænder og grillz

Tænder har i århundreder været noget, vi viser frem og ikke kun noget, vi tygger med. På den måde er de i den grad også identitetsmarkører.

I samlingen findes alt fra kunstfærdige guldfyldninger med indgraverede symboler til moderne grillz.

»Selv i ældre reparationer kan man se, at der er truffet æstetiske valg. Man har ikke bare villet kunne tygge, man har også ønsket at fremstå på en bestemt måde,« siger Anne Bernth Jensen.

Det moderne ideal om hvide, lige tænder har dog taget fart i takt med, at skønhedsindustrien har indlemmet munden.

»Først kom håret, så neglene, så kindbenene. Nu er det tænderne, der skal optimeres,« siger hun og tilføjer, at det moderne ’Love Island-smil’ ikke længere er forbeholdt Hollywood-eliten, men er blevet allemandseje – eller i hvert fald en almen ambition.

Men i modsætning til håret vokser tænder ikke ud igen.

»Når du først har slebet i emaljen, kommer den ikke igen. På den måde er ændringer på tænderne uigenkaldelige. Der er ingen vej tilbage,« siger Anne Bernth Jensen.

Danmarkshistorisk tand

Et af udstillingens mest iøjnefaldende objekter er to tænder, der angiveligt stammer fra Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt. To meget omdiskuterede personer i danmarkshistorien, som begge endte med at blive dømt for majestætsfornærmelse og blev straffet ved at få hovedet hugget af i 1772 og så sat på hjul og stejle.

Historien fortæller, at den unge medicinstuderende M. W. Kall trak en tand ud af hver af de to afhuggede hoveder og gemte dem som makabre souvenirs.

»Det er et virkelig spændende klenodie, men der er stadig meget, vi ikke ved. Derfor har vi givet opgaven videre til podcasten Kongerækken, som skal efterforske, om historien holder vand,« fortæller Anne Bernth Jensen.

Struensee er i øvrigt den første dansker, vi med sikkerhed ved, brugte tandpasta. En bestillingsseddel fra hofregnskabet viser, at han fik blandet en væske med ni ingredienser – heriblandt kanel, nelliker, rosenhonning og det eksotisk klingende drageblod, som dog bare er en plante.

Magiske mælketænder

I udstillingen kan man også få et nostalgisk tilbageblik til barndommen. En video viser, hvordan der i skolen i slutningen af 1960’erne blev undervist i tandbørstning, mens man også kan se et eksemplar af børnebogen med de to tandtrolde Karius og Baktus, som har fået mange børn til at huske mundhygiejnen.

Medicinsk Museion har også været i kontakt med tandfeen, som har udlånt materiale fra en samling af mælketænder indsamlet i et hjem på Nørrebro.

»Det er en lidt skør tanke, at vores børn går og smider deres tænder, og vi gemmer dem. Det ville vi jo ikke gøre, hvis de tabte en lillefinger. Men tænder har på en eller anden måde en særlig status i forhold til resten af kroppen,« siger Anne Bernth Jensen.

Udstillingen TÆNDER åbner officielt 26. marts og kan ses året ud, og målet for Anne Bernth Jensen er ikke kun at oplyse, men også at få os til at smile.

»Jeg håber, folk går herfra med et smil på læben – måske fordi de genkender noget, måske fordi de har lært noget, eller måske bare fordi de har haft en sjov oplevelse,« siger Anne Bernth Jensen.

Og måske også med lysten til at være endnu grundigere med børsten:

»Siden jeg begyndte at arbejde med den her udstilling, har jeg børstet tænder meget mere. Fordi så snart man begynder at tale om tænder, holder man op med at se folk i øjnene – og begynder i stedet at kigge dem i munden,« siger hun.