Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Forsker vinder pris for at være god til Twitter og LinkedIn

Impact — At være god til at bruge sociale medier kan være vigtigt for forskere, siger årets modtager af Science Formidlingspris – men hver enkelt forsker skal reflektere over valget af metode.

Hvem er han?

Marcel Bogers har en særlig passion for at dele sin forskning på de sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Han er professor i innovation og entreprenørskab på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i design, organisering og styring af teknologi, innovation og iværksætteri.

Mere om TwiLi-indekset:

Mike Young beskriver på sin hjemmeside, hvordan TwiLi-indekset er blevet til, og hvad der skal til for at kunne slå igennem på de sociale medier, hvis man er forsker.

På siden for indekset findes også en artikel om de 50 forskere i københavnsområdet, der ligger højest på TwiLi-indekset.

Mike Young arbejder også som oversætter og journalist på Uniavisens engelsksprogede side. Uniavisen har ingen andel i TwiLi-indekset eller konsulentvirksomheden.

Universitetets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) har 4. december overrakt ham Science Formidlingspris 2019, der gives til en ansat på fakultet, der har ydet en ekstraordinær indsats på det formidlingsmæssige område. Prisen er på 25.000 kroner.

Bogers får prisen for at have delt gavmildt og effektivt ud af sin forskning på de sociale medier, hvor han nu har over 9.000 følgere på Twitter og 3.000 på LinkedIn.

Marcel Bogers indtager også førstepladsen på en ny liste over de mest synlige, københavnske forskere på Twitter og LinkedIn – det såkaldte TwiLi-indeks, som er konstrueret af Mike Young med henblik på at måle københavnske forskeres gennemslagskraft på de sociale medier.

Marcel Bogers’ topplacering på TwiLi-linket har været en af begrundelserne fra Science for at tildele ham fakultetets Formidlingsprisen 2019.

Hvorfor læser jeg om ham nu?

Han har vundet sin pris med en lidt usædvanlig begrundelse – ved at være ’Twitterkongen’ blandt københavnske forskere.

Dommerkomitéen om valget af Marcel Bogers:

Dekan for Science John Renner Hansen er også en del af dommerkomitéen for Forskningsprisen. Han siger om baggrunden for, at Marcel Bogers får prisen i år:

»Et af de tre ben i universitetsloven handler om formidling. Marcel har vist sig som en excellent formidler på de sociale medier – både af sin egen forskning og ved at fortælle om andres. Han deler sin viden, så den kommer ud at leve i forskningsmiljøer og blandt de mange andre ude i verden, som følger ham. At det sker på sociale medier passer desuden rigtig godt til hans forskning i innovation og entreprenørskab, som er et vigtigt felt på Science.«

Marcel Bogers siger, at hans opfattelse er, at det giver et positivt nettoudbytte at være til stede som forsker på de sociale medier, og at det bliver mere og mere vigtigt, men at alle forskere skal tænke igennem, hvordan de bærer sig ad med det:

»Som forkser skal du gøre dig overvejelser omkring, hvad der er af omkostninger ved det for dig, og hvad der er af fordele ved det. Du skal spørge dig selv, hvem der får noget ud af det: Er det dig selv, er det din forskningsenhed, din afdeling, fakultet eller universitet – og hvad får hver enkelt forsker ud af det? Det er en slags cost benefit-spørgsmål, som det er vigtigt at tænke grundigt over, for det kan være vanskeligt at finde den rette balance for de forskellige forskere,« siger Marcel Bogers.

Der er altså ikke én opskrift på, hvor meget eller hvordan en forsker skal være på de sociale medier, men de kræfter og den tid, som går med So-Me-arbejdet, behøver ikke at kræve så meget, at det går ud over arbejdet med at undervise, arbejde i laboratoriet eller i felten, søge om penge fra fonde – og alle de andre ting, som en forsker også skal.

Bør en forsker så altid være på de sociale medier?

»Jeg mener, at det generelt bliver mere og mere vigtigt for alle forskere at være til stede på sociale medier. Der er for eksempel ved at opstå et politisk pres for, at forskere og universiteter skal gøre sig selv mere relevante for samfundet – og det kan ske via de sociale medier. Når det gælder ’fonds-landskabet’ og spørgsmålet om, hvor det bevæger sig hen, kan det blive nødvendigt at være til stede på de sociale medier, fordi mange bevillinger går til projekter, der har en praktisk eller samfundsmæssig betydning, som det er muligt at tydeliggøre på de sociale medier,« siger Marcel Bogers.

LÆS OGSÅ: »Stjerne-formidler: En Facebook-tråd blev startskuddet til en af mine bedste forskningsartikler«

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

Måske har du mødt ham på Twitter, LinkedIn og Facebook!

Til daglig arbejder han på sit institut på Rolighedsvej 25 på Frederiksberg.

Bogers har et langt CV, og så har han blandt andet modtaget en bevilling fra the Carlsberg Foundation i 2017 til sit projekt: Food Innovation: Moving from Societal Challenges to Sustainable Solutions.

Han har naturligvis sin egen hjemmeside – hvilket han også anbefaler andre forskere at få lavet – hvor han beskriver sine projekter:

Endelig har der allerede været skrevet en del artikler om Marcel Bogers og hans interesse for at være på de sociale medier som forsker, men som han selv siger, så må den interesse ikke ske på bekostning af en forskers arbejde med at lave fortræffelig forskning eller på forskerens akademiske gennemslagskraft i øvrigt.

Han er for eksempel også blandt de 0,1 procent mest citerede forskere på en liste fra the Web of Science’s ”Highly Cited Researchers” (og mere forklaring til den liste ligger der her). Det viser, at den ene ting ikke udelukker den anden, siger Marcel Bogers.

Skal jeg gøre noget?

Marcel Bogers fik overrakt Forskningsprisen fra Science onsdag 4. december 2019 ved en reception kl. 9-12 i Bygning A på Rolighedsvej 25 på Frederiksberg.

Seneste