Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Forskningsfrihed — Topstyring og manglende akademisk frihed hæmmer dansk forskning, mener Forskerbevægelsen, som blandt andet foreslår en revidering af Universitetsloven. Ministeren skal nu forholde sig til bevægelsens input.
»Begrænsningerne af den akademiske frihed i Danmark ville i de fleste andre EU-lande blive betragtet som drakoniske«.
Forskerbevægelsen
På baggrund af kampagnen #sætforskningenfri blev Forskerbevægelsen formelt stiftet i maj 2024. Initiativtagerne bag foreningen er konsulent, foredragsholder og tidligere ph.d.-studerende Maria Toft og professor ved Institut for Statskundskab Ole Wæver.
Maria Toft er ligeledes initiativtager til kampagnen #pleasedontstealmywork, som har sat fokus på vejlederes og ældre professorers tyveri af ph.d.-studerendes forskningsresultater.
Sådan lyder dommen over Danmark i en forskningsartikel fra 2017, der sammenligner graden af akademisk frihed i de europæiske lande. Her er Danmark med en 24. plads ud af 28 lande blandt de lavest rangerende. Kun Estland, Storbritannien, Malta og Ungarn scorer lavere.
Det var en del af bagtæppet, da Forskerbevægelsen, som er stiftet af Maria Toft og Ole Wæver, 8. oktober var til foretræde i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Her præsenterede de udvalgsmedlemmerne for deres syn på forskningsfriheden og forskningskulturen i Danmark.
»Vi mener jo, at det oplyste demokrati på nogle områder er under pres. Særligt i forhold til forskningens integritet og forskningens rolle. Men vi mærker også en anerkendelse fra ordførerne,« siger Maria Toft til Uniavisen.
LÆS OGSÅ: De har råbt op om forskningens vilkår. Nu starter de en modbevægelse for at få glæden tilbage
Ifølge Forskerbevægelsen er der både brug for kortsigtede og langsigtede ændringer af rammerne for den danske forskningspolitik.
»På den lange bane er vi overbeviste om, at det er en revidering af Universitetsloven og en ændring i forskningsfinansieringen og styringen af universiteterne, der er den rigtige vej at gå,« siger Maria Toft.
På sin hjemmeside skriver Forskerbevægelsen, at Universitetsloven fra 2003 bør revideres, så der fremover sikres »en mindre topstyret ledelsesform; mere akademisk frihed; og et brud med en tavshedskultur, der risikerer at spænde ben for nytænkning og kreativitet.«
På den kortere bane foreslår bevægelsen blandt andet, at der oprettes en monitoreringsenhed for forskningsfrihed, som kan hjælpe forskere, der udsættes for pres fra politikere, erhvervsinteresser eller fra borgere.
Det er jo i friheden, at man finder frem til nye ting
Alex Ahrendtsen, forskningsordfører, DF
Derudover vil foreningen også have oprettet et uafhængigt støtteorgan til at behandle sager om brud på forskningsintegritet samt grænseoverskridende adfærd i danske forskningsmiljøer. Det forslag kommer efter kampagnen #pleasedontstealmywork og en VIVE-rapport fra marts, der konkluderede, at mere end hver tredje kvindelige ph.d.-studerende oplever sexisme og krænkende adfærd.
»Der findes ikke uafhængige instanser på universiteterne, man kan gå til, hvis man oplever sådan noget, og det er et stort problem. Hvis det forbliver internt, kan man jo aldrig få ændret på det,« siger Maria Toft.
Uniavisen har talt med Dansk Folkepartis forskningsordfører, Alex Ahrendtsen, som var med til mødet i Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Han ser med stor interesse på Forskerbevægelsens synspunkter.
»Jeg tror, der var mange i udvalget, der var overraskede over, at vi i Danmark befinder os på en plads lige omkring Ungarn med hensyn til akademisk forskningsfrihed. Så der er nok at forholde sig til for uddannelses- og forskningsministeren,« siger Alex Ahrendtsen og fortsætter:
»Forskerne skal have frihed til at forske, for det er jo i friheden, at man finder frem til nye ting.«
Vi har fortsat meget arbejde foran os
Maria Toft, initiativtager, Forskerbevægelsen
Siden er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) af udvalget blevet bedt om at forholde sig til Forskerbevægelsens materiale og synspunkter.
Maria Toft glæder sig over, at ministeren nu skal kommentere på Forskerbevægelsens pointer, og det viser ifølge hende, at foreningens arbejde er nødvendigt.
»Vi er nødt til i Danmark at have en meget mere demokratisk inddragelse af forskerne i udviklingen af forskningspolitikken. Grunden til, at det ikke er blevet gjort endnu, er jo til dels, at der før Forskerbevægelsen ikke har været en fælles organisation for forskere. Organisationen Danske Universiteter udgøres jo ikke af universiteterne, men kun af ledelsen,« siger Maria Toft og fortsætter:
»Vi har fortsat meget arbejde foran os for at blive hørt – men vi er optimistiske,« siger hun.