Det begyndte som en 'vild' idé, nu er ny forskerbevægelse en realitet: »Fantastisk at være nået hertil«

I starten af året plantede to forskere et frø.

Maria Toft, forsker, konsulent og foredragsholder, og Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab, ville skabe en bevægelse, som kæmper for at udvide den frie forsknings stadig trangere rammer.

»Det er svært at lobbye for det her, for vi aner ikke, hvor det ender. Men det er hele pointen. Og det kræver, at vi formår at frigøre os fra de logikker og systemer, som vi har været bundet af alt for længe,« sagde Maria Toft, da Uniavisen beskrev projektet tidligere på året.

LÆS OGSÅ: De har råbt op om forskningens vilkår. Nu starter de en modbevægelse for at få glæden tilbage

I april inviterede hun, Ole Wæver og en række andre forskere til symposium på Nordisk Sommeruniversitet i Göteborg, hvor deltagerne fik til opgave at skrive et fælles manifest til en ny fri forskerbevægelse.

Manifestet blev skrevet, og mandag 13. maj slog frøet for alvor rod, da Forskerbevægelsen blev etableret som officiel forening. Det skete ved en stiftende generalforsamling på Christiansborg til konferencen ’Sæt Forskningen Fri’ med cirka 150 deltagende.

»Det er fantastisk, at vi er nået hertil. Det er en drøm, der begyndte at gro efter #sætforskningenfri-kampagnen. Næsten alle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, men nu er vi her,« siger Maria Toft, da Uniavisen fanger hende efter konferencen.

Hun kalder sig selv en »outsider,« fordi hun ikke i øjeblikket er tilknyttet et universitet. Og det har ifølge hende selv har været den perfekte position at starte bevægelsen op fra.

»Det er på en måde en outsiders job at starte det her. Jeg ville aldrig have haft tid til det, hvis jeg stadig sad med min ph.d.-afhandling. Samtidig havde det været mudret, hvis initiativet var kommet fra fagforeninger, Videnskabernes Selskab eller andet. Det var nødt til at komme fra græsrødderne selv,« siger hun.

Fortsætter pres på politikere

Til konferencen var fire forskningsordførere mødt op for at deltage i paneldebat: Anna Hegelund (Ø), Heidi Bank (V), Karin Liltorp (M) og Stinus Lindgren (RV).

Maria Toft bad de fire ordførere svare på, om Forskerbevægelsen kan få økonomisk støtte fra forskningsreserven. Tre af ordførerne svarede nej, mens en enkelt svarede ja, nemlig Anna Hegelund (Ø).

Det var positivt at høre, at de fleste politikere er villige til at se på universitetsloven

Maria Toft, forsker, konsulent og foredragsholder

»Det kræver ressourcer at drive en organisation som denne. Så jeg blev faktisk lidt overrasket over, at de næsten alle sammen afviste det, for i tidligere samtaler har de alle været positivt stemt over for at støtte os økonomisk,« siger Maria Toft og tilføjer:

»Men heldigvis er der mange måder at finde den økonomiske støtte på. Lige nu er det vigtigste, at vi er blevet en officiel forening med et netværk, der stille og roligt kan begynde at gro.«

Maria Toft spurgte også, om politikerne er villige til at kigge nærmere på universitetsloven fra 2003. Ifølge hende er den nemlig direkte årsag til mange af de problemer, der præger dansk forskning i dag. Blandt de fire forskningsordførere var der generel villighed til at kigge nærmere loven.

»Det var positivt at høre, at de fleste politikere er villige til at se på universitetsloven. De har også oplevet stort pres, og det pres skal vi selvfølgelig bare fortsætte,« siger Maria Toft.

Til konferencen blev der valgt en bestyrelse til Forskerbevægelsen bestående af 14 medlemmer på tværs af flere danske universiteter samt en enkelt fra Københavns Professionshøjskole.

»Nu begynder arbejdet med at få opbygget en legitimitetsstruktur og sørge for, at forskerne kan repræsenteres bredt. Og så er der selvfølgelig nogle dagsordener, vi kommer til at følge tæt i efteråret: forskningsreserven, finanslovsforhandlinger og et arbejde med universitetsloven,« siger hun.

Åbenhed fra Christiansborg

Jes Søe Pedersen er lektor ved Biologisk Institut, SCIENCE, og er blandt de nyvalgte medlemmer til Forskerbevægelsens bestyrelse.

»Jeg har meldt mig, fordi jeg synes, der mangler et initiativ som det her. Vi har en fagforening, som udfører sin rolle godt, men dens arbejde handler jo først og fremmest om ansættelsesvilkår, rettigheder, overenskomst og den slags,« siger han og fortsætter:

»Forskerbevægelsen giver mulighed for, at min stemme som helt almindelig og menig forsker faktisk bliver hørt. Og så tror jeg, vi med bevægelsen kan skabe et fælles talerør til politikerne.«

Jes Søe Pedersen er også blandt dem, som mener, at en reel forandring af forskningens vilkår kræver en revidering af universitetsloven fra 2003.

Lige nu oplever vi faktisk en større politisk interesse for, hvad der foregår på universiteterne

Jes Søe Pedersen, lektor og bestyrelsesmedlem i Forskerbevægelsen

»Jeg tror, vi er nødt til at ændre nogle af de rammer, vi arbejder under, gennem lovgivning. Derfor var jeg utrolig glad for at høre den åbenhed, politikerne mødte os med i dag. Den kontakt har vi manglet i 20 år. Der har været så mange lag mellem os og politikerne på Borgen,« siger Jes Søe Pedersen.

Til konferencen var der mulighed for, at de fremmødte forskere kunne stille spørgsmål til politikerne. Her nævnte én, at der var en elefant i rummet: Kandidatreformen. Lige nu lød politikerne rigtignok åbne for at lytte og handle på input fra universiteterne. Men hvor var den dialog, da man gennemførte kandidatreformen, ville han vide.

Det affødte forskellige svar forskningsordførerne, der i høj grad afhang af, hvorvidt de var med i forliget om reformen eller ej.

Jes Søe Pedersen mener dog ikke, at kritikken om den manglende dialog undervejs i arbejdet med kandidatreformen kan overføres til dialogen om forskningens vilkår.

»Jeg synes, det her drejer sig om noget andet. Bortset fra forskningsordførerne har politikerne på Christiansborg ikke rigtig interesseret sig for forskning. Men lige nu oplever vi faktisk en større politisk interesse for, hvad der foregår på universiteterne, og hvilken betydning det har for det danske samfund. Det skal vi kun være glade for,« siger han.

LÆS OGSÅ: Ole Wæver om dansk forskning: »Vi er på vej til at tabe tyve år, vi ikke kan få tilbage«

Ingen skal håndplukkes

Uniavisen fangede flere af forskningsordførerne efter konferencen. Og mens både Heidi Bank og Karin Liltorp, som begge repræsenterer regeringspartier, var vævende omkring en revidering af universitetsloven, var meldingen fra Stinus Lindgren klar:

»Jeg mener klart, at man skal revidere universitetsloven. Det er kun tre år siden, Videnskabernes Selskab udgav en hvidbog om præcis det her område. Dengang stillede jeg også spørgsmål til den daværende minister om emnet. Der har så været lidt valg og rokader siden da,« siger Radikales Stinus Lindgren og fortsætter:

Fra dag ét har jeg argumenteret imod, at vi sidder politisk og håndplukker projekter og styrer, hvad pengene skal gå til

Stinus Lindgren, forskningsordfører, Radikale Venstre

»Men ja, jeg synes, man bør kigge på nogle af de erfaringer, vi har gjort os de sidste 20 år, for at se på, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, fordi det er helt oplagt, at universitetsloven har skabt nogle problemer. Den har helt sikkert også løst noget, men den har skabt nogle udfordringer, som vi er nødt til at tage alvorligt. Og det er jo noget, vi politisk skal tage hånd om.«

Han peger blandt andet på ledelsesstrukturen som et af de problemer, universitetsloven har bragt med sig, som blandt andet har betydet at medarbejdere og studerende »ingen indflydelse« har.

Dog fastholder Stinus Lindgren, at Forskerbevægelsen ikke skal have støtte fra forskningsreserven:

»Fra dag ét har jeg argumenteret imod, at vi sidder politisk og håndplukker projekter og styrer, hvad pengene skal gå til. Man skal lige tænke tanken til ende: hvor kunne vi så risikere at ende? Det ville betyde, at vi kommer til politisk at sidde herinde og vælge vores favoritter ud,« siger han og forklarer, at en sådan type forening skal have »længere lys« og søge støtte fra de frie fondsmidler.

Energi i græsrødder

For Karin Liltorp vil første punkt på dagsordenen være en opdatering af forskningskodekset.

»Det ved jeg, ministeren allerede er i gang med, fordi der åbenbart er nogen i forskningsverdenen, der har glemt, hvad forskningsfrihed betyder. Så det tror jeg, der er nogen, der har brug for at få repeteret,« siger hun.

På spørgsmålet om økonomisk støtte til Forskerbevægelsen svarer hun, at hun ikke »kan sidde her og udlove penge,« men at man må se, hvor pengene kan komme fra over tid. Kommer der konkrete initiativer på bordet, kan det sagtens være, at der kan ydes økonomisk støtte fra politisk hold.

Heidi Bank mener også, at penge til projektet i første omgang skal komme andetsteds fra end Christiansborg. For eksempel gennem betalende medlemskaber i bevægelsen, fonde og ved i det hele taget at engagere en masse mennesker og interessenter i projektet.

»Jeg synes, det er allerstærkest, hvis medlemmerne selv er med til at skubbe på den her dagsorden. Sådan er det med al græsrodsbevægelse til at starte med. Der skal være noget energi i det, ellers bliver det bare tomt. Og det føler jeg virkelig også, der er her. Så det er fedt,« siger hun.