Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Forskere, der vil, får også lov at bestemme, siger prorektor

Medbestemmelse — Der er plads til at give forskerne mere medbestemmelse på Københavns Universitet, siger nytiltrådt prorektor David Dreyer Lassen. Men forskerne skal tage en indbyrdes drøftelse af, hvordan de gerne vil gribe det an.

Københavns Universitets forskere vil gerne inddrages mere, og de vil gerne bestemme mere.

Det er nok ikke nogen nyhed. Det nye er, at ønsket om medbestemmelse er formuleret så relativt konkret, som over 300 forskere fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet – organiseret i foreningen APPA – i begyndelsen af året gjorde det i Politiken.

For nylig havde samme forskere fra APPA et møde med rektoratet på Københavns Universitet, og ifølge David Dreyer Lassen, ny prorektor for forskning, er døren slet ikke lukket for mere forskerinddragelse.

LÆS OGSÅ: Forskere bag krav om medbestemmelse får møde med rektor

»Det var et konstruktivt møde,« siger David Dreyer Lassen. »APPA-folkene har gjort et grundigt stykke arbejde og tænkt igennem, hvordan de ser mulige modeller for inddragelse og medbestemmelse. Reelt var mødet en præsentation af deres tanker om at styrke medinddragelsen og medbestemmelsen på Københavns Universitet.«

Det er nyt, at du er en del af den øverste ledelse. Hvad var din egen oplevelse som forsker af graden af medinddragelse?

»Hvad er det, man siger? Valget bliver afgjort af dem, der dukker op, ikke? Jeg har siddet i studienævn i ti år, og jeg kommer direkte fra en post i akademisk råd, hvor jeg sad siden 2013, og jeg har også siddet i Senatet. Jeg havde tidligere som mening forsker svært ved at gennemskue, hvordan der kom information fra forskerne op igennem systemet, og det har jeg efterhånden fået en vis idé om fra akademisk råd og senatet, hvor jeg som VIP-medlem kunne få rektoratet og dekanerne for de andre fakulteter direkte i tale. Jeg havde følelsen af, at vi fik sagt nogle ting, som rektoratet ikke nødvendigvis havde hørt før,« siger David Dreyer Lassen.

Han tilføjer, at medbestemmelse nok så meget handler om at sikre et godt informationsflow fra forskere til ledelse, ikke blot den formaliserede medbestemmelse.

Et af ønskerne fra forskerne bag Politiken-kronikken er mere indflydelse på fremtidige ansættelser af ledere. De henviser til, at Aarhus Universitet har et system, hvor ledere skal igennem en form for godkendelse hos den akademiske stab. Og ansættelsesprocesserne på KU er allerede et væsentligt emne i universitetets bestyrelse, siger David Dreyer Lassen.

Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og professor i matematik Jesper Grodal har til Uniavisen udtrykt det på den måde, at alle ansættelser af ledere efter hans mening skal være medarbejderforankrede.

»I bestyrelsen er der en diskussion af, hvordan man kan involvere de ansatte i KU’s forfremmelsesprogram, som jo ikke handler så meget om ledere, men mere om forskernes fremtidige kolleger. Og det arbejde resulterer snart i en model. Og så er der en diskussion af, hvordan vi fortsat udvælger de bedste ledere på KU, som dog ikke er nået så langt,« siger David Dreyer Lassen.

APPA skal på turné på universitetet

David Dreyer Lassen siger, at der også er noget andet, der er vigtigt for ham.

»APPA opstod på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og APPA skal jo have de andre fakulteter i tale også. Vi ville synes, det var helt skævt, hvis ledelsen gik ind nu og gjorde det, der egentlig er et bottom up- til et top-down-initiativ, for jeg ved ikke, hvad akademisk råd på Humaniora eller Jura mener om de her tanker, eller hvad andre grupperinger, der kunne minde om APPA, mener.«

APPA er en stor forening, de har hundreder af medlemmer, der er vel ikke så meget, der ligner?

»Det er ikke så meget antallet af forskere, men synspunkterne hos dem. Det kan sagtens være, at alle synes, at APPAs model er den helt rigtige, og så er det det, som kan blive præsenteret for ledelsen og bestyrelsen, men det kan også være, at nogen har andre forslag.«

Så APPA har et stykke hjemmearbejde med at få resten af universitetets forskere med på deres idéer.

»I hvert fald at få diskuteret det med dem.«

Er der andre fora, I ville være villige til at sløjfe, hvis man fx lavede et universitetsråd, som APPA foreslår?

»På stående fod nej. Mest fordi det afhænger af den konkrete implementering. Akademisk råd har nogle formelle roller, men lad os nu sige, der kom et universitetsråd på øverste plan, som APPA forestiller sig, er det så nogle bestemte emner, det råd skal forholde sig til, eller er det alt? Og hvad betyder det for Senatets status, som jo allerede rådgiver rektoratet?« Siger David Dreyer Lassen.

Der er nogle brikker, der skal falde på plads, før jeg kan sige, om noget skulle være anderledes.

Prorektor David Dreyer Lassen

Måske, siger han, vil man nogle steder ønske at flytte opgaver ud af akademisk råd, mens andre er glade for den måde, det foregår på i dag, eller måske ønsker noget tredje.

»Der er nogle brikker, der skal falde på plads, før jeg kan sige, om noget skulle være anderledes.«

Hvad med spørgsmålet om magtdeling? APPA taler meget om indflydelse fra forskere på det, der vedrører forskere, men der er ikke så meget om studerende og TAP-ansatte. Hvad tænker du om det?

»Det gode ved Senatet er, at alle hører hinanden, men omvendt er der lidt dobbeltarbejde, fordi de ansatte ofte allerede er hørt i Hovedsamarbejdsudvalget, og de studerende i de fora, de har. Men jeg ved ikke helt nok, hvad folk synes om alle de forskellige fora endnu,« siger David Dreyer Lassen.

Du sender lidt APPA tilbage i tænkeboksen. Siger, at de lige må tale med andre, og så vende tilbage. Men hvad med selve dagsordenen? Er det en god idé, at forskerne søger mere medbestemmelse og medinddragelse?

»Det synes jeg. Det er forskerne og underviserne, der sidder med fingrene i det til dagligt, og vi fra ledelsesstrengen skal sådan set bare støtte dem, der skriver artikler og underviser. Så det her er ikke ment sådan, at vi ’sender det i udvalg’ og parkerer APPAs ønsker. Men skal der være reelt bred medinddragelse, kræver det, at alle fakulteter er på banen, særligt når det vedrører tanken om et universitetsråd,« siger David Dreyer Lassen.

Ofte handler det om, at forskerne skal gribe initiativet, siger han.

»Forskerne har konkret erfaring, ofte den lidt ’hurtige’ erfaring, hvor vi ikke skal afvente en undersøgelse eller udredning. Der får man ikke bare medinddragelse, men medbestemmelse, hvis man bringer gode argumenter til bordet.«

Seneste