Forskere bag krav om medbestemmelse får møde med rektor

At ledelsen gennemtrumfer sin vilje i alt for mange sager er et udbredt synspunkt på de danske universiteter både blandt forskere og andre medarbejdere. I december måneds udgave af Uniavisen var det HK-fællestillidsmand Ingrid Kryhlmand, som protesterede over den nuværende ledelsesform og blandt andet sagde, at det er »ligegyldigt, om vi er en margarinefabrik eller et universitet med den måde vi bliver ledet på i dag.«

LÆS OGSÅ: Top-tillidsrepræsentant: Universitetet bliver ledet, som om det var en margarinefabrik

Kort forinden havde Kryhlmand også givet sin opbakning til en lignende kritik fra to professorer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Til Uniavisen havde den ene, Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi,
blandt andet sagt, at »det klæder et universitet rigtig dårligt, at de ikke trækker på de konstruktive, ivrige, kreative og vidende ansatte, som i den grad er indstillet på at være med til at forme deres eget miljø. Vi kan simpelthen ikke forstå, at rektoratet ikke bruger os.«

LÆS OGSÅ: Ansatte kritiserer ledelsen for topstyring: »Vi får kun lov til at rette kommaer«

Demokratidebatten er fortsat i det nye år. 4. januar fik et stort antal forskere fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet bragt en kronik i Politiken med en hel stribe forslag til, hvordan universiteterne bedre kan leve op til lovens krav om at give »medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger«.

LÆS OGSÅ: Forskernes kronik i Politiken (kræver abonnement)

Forskerne, som repræsenterer de 307 medlemmer af APPA (Lektor- og professorforeningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet), går metodisk frem i kronikken. Ved at sammenligne forholdene på de forskellige danske universiteter, viser de, at der faktisk er stor forskel på graden af medinddragelse inden for akademia.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Problemet er altså ikke, argumenterer forskerne, at loven ikke giver medarbejdere og studerende mulighed for indflydelse, men, som de skriver, at »ledelserne på de enkelte universiteter ikke benytter lovens muligheder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse.«

For eksempel samler Aarhus Universitet forpersonerne fra universitetets akademiske råd – der blandt andet sammensætter ansættelsesudvalg og uddeler ph.d.- og doktorgrader – i en forsamling, der mødes direkte med rektor og bestyrelse. En lignende ordning findes på SDU, her kaldet universitetsrådet.

Kanal uden om dekanerne

Københavns Universitet er ikke demokratisk duks i sammenligning med de øvrige ifølge forskerne bag kronikken, som påpeger, at Københavns Universitet overvejende bruger rent rådgivende forsamlinger. De foreslår i stedet, at KU, og de øvrige universiteter, alle opretter universitetsråd med en lovhjemlet ret til at blive hørt i væsentlige sager.

På Aarhus Universitet kan dekanen ikke være formand for fakultetets akademiske råd, (sådan som der er tradition for på Københavns Universitet), hvilket kan give rådsmedlemmerne en naturlig rolle som modmagt.

Den magt vil forskerne bag kronikken have udvidet, så alle landets akademiske råd, hvad enten de findes på institut- eller fakultetsniveau, får en indbygget ret til at udtale sig til lederne på højere niveauer og altså fx gå uden om deres lokale dekan, hvis de vil rejse en sag hos rektor.

Forskerne foreslår også, at medarbejderne får en større rolle at spille i ansættelsen af ledere på universiteterne.

Bestyrelse har sat gang i dialog med forskere

Foreløbig har rektor Henrik C. Wegener på Københavns Universitet ikke ønsket at kommentere forslagene fra APPA, men rektors talsmand meddeler, at de nu har inviteret kronikørerne til et møde om deres idéer.

Det er helt sikkert en rigtig god ide at give strukturen af de akademiske råd et serviceeftersyn.

Jesper Grodal, professor i matematik og medlem af bestyrelsen på KU

I Københavns Universitets bestyrelse bliver ønsket om mere medarbejderinddragelse modtaget positivt.

Matematikprofessor Jesper Grodal, som er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, siger, at der er »rigtig mange gode konkrete forslag i kronikken,« og at forskere fra APPA allerede har holdt drøftelser med bestyrelsen i efteråret 2020, så dialogen er altså i gang.

»Det er helt sikkert en rigtig god ide at give strukturen af de akademiske råd et serviceeftersyn. De bør spille en mere central rolle, og det er noget, der skal arbejdes videre med,« siger Jesper Grodal.

»Mindst lige så vigtig er pointen om, at ansættelsen af ledere på alle niveauer skal være medarbejderforankret. Som kronikken også fremfører, er det simpelthen nødvendigt for at kunne tiltrække de bedste forskere i international konkurrence, at akademisk ledelse ligger i naturlig forlængelse af den excellente forskning, repræsenteret ved forskerne, og ikke bliver opfattet som om de lever i et frakoblet univers.«

Jesper Grodal siger, at bestyrelsen for nylig har besluttet at igangsætte en revision af Københavns Universitets nuværende ansættelsespolitik for ledere, og at han ser frem til, at den bliver diskuteret »bredt« på universitetet.