Forskere finder sammenhæng imellem størrelsen på studielån og karakterer

Et studielån på 65.000 kroner eller derover kan være dårligt nyt for studerende, der gerne vil have gode karakterer. Det viser en stor undersøgelse, der er udført af en norsk og to amerikanske forskere på et offentligt universitet i USA.

»Vores undersøgelse viser en klar sammenhæng imellem studiegæld, de studerendes karakterer og deres generelle akademiske præstationsevne,« siger Snorre Lindset, professor i samfundsøkonomi på Norges teknisk-naturvidenskapelige universitet, NTNU, til Uniavisen.

Undersøgelsen er publiceret i the Journal of Social Sciences og benytter det amerikanske karaktersystem GPA, der omregner en studerendes gennemsnitlige faglige præstation til en score fra 0 til 4. Forskerne sammenlignede GPA blandt studerende med og uden studiegæld for at undersøge, om der var korrelation mellem de studerendes gæld og deres faglige præstationer.

877 bachelorstuderende i erhvervsøkonomi medvirkede i undersøgelsen, heraf havde 40 procent optaget studielån. Og forskerne fandt, at de studerende med gæld havde signifikant lavere sandsynlighed for at opnå GPA over 3 end dem uden studiegæld.

Desuden viser detaljer i undersøgelsen, at studerende med en gæld på op til 10.000 dollars (cirka 65.000 kroner) havde 7,8 procentpoint forringet chance for en GPA over 3,5 sammenlignet med deres gældfri medstuderende. Blandt studerende med en gæld i størrelsesordenen 10.000-20.000 dollars faldt chancen for en GPA over 3,5 med 13,7 procentpoint.

Studiegælden vokser i Danmark

Herhjemme er gælden blandt alle studerende steget med otte procent fra 2020 til 2024, viser tal fra Gældsstyrelsen.

Antallet af studerende med SU-gæld er til gengæld faldet fra 135.000 til 116.000 i årene 2020-2025. Det betyder altså, at de enkelte låntagere skylder mere end tidligere. TV2 fortalte da også i 2023, at mængden af misligholdt SU-gæld er vokset markant.

Gældsstyrelsen kan ikke sige noget om, hvorvidt studerende, der har optaget studielån, læser på et universitet eller en anden type uddannelse, for det findes der ingen tal for.

Trivsel og karakterer hænger sammen

I Danmark har de akademiske organisationer fokus på de studerendes økonomiske bekymringer i relation til deres evne til at fungere godt i en studiesammenhæng.

Blandt medlemmerne af fagforeningen DM har en undersøgelse af de studerende på fem danske universiteter vist, hvilke konsekvenser en dårlig økonomi kan have.

»50 procent af de studerende må fravælge sociale aktiviteter på grund af økonomi, og 35 procent af dem må fravælge sundhedsudgifter eller medicin. Studerende, der oven i dette står med studiegæld, er ekstra udsat på disse to parametre, for dårlig økonomi bliver til et trivselsspørgsmål, der øger usikkerheden hos den studerende, der så præsterer dårligere,« siger Rikard Elefsen Frølund Jensen, forperson for DM Studerende.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener forperson Christoffer Rosenkvist, at gældsatte studerende er i øget risiko for at nedprioritere sociale arrangementer og livet ved siden af studiet. Og det kan igangsætte en uheldig kædereaktion:

»Dårlig økonomi er noget af det mest ødelæggende for universitetsstuderende, for det kan medføre stress og søvnproblemer og påvirke den akademiske præstationsevne,« siger Christoffer Rosenkvist.

SU-reform kan give problemer

Både DM og DSF udtrykker bekymring over en ny SU-reform, der fjerner SU’en fra det sjette studieår. Det kan betyde, at flere studerende må ud og låne penge for at færdiggøre studierne.

LÆS OGSÅ: »Nyt regnestykke fra ministerium udstiller ifølge Pelle Dragsted regeringens angreb på SU’en«

Fra DM forlyder det, at SU-reformen vil ramme socialt skævt, for i forvejen kommer 70 procent af de studerende, der hidtil har udnyttet det sjette SU-år fra ikke-akademiske eller mindre privilegerede hjem.

Og begge organisationer er bekymrede for, at renten ved tilbagebetaling af studielån efter endt uddannelse kan være på vej op. Den nåede 4,5 procent i 2024, men er faldet til 2,75 i 2025. Til gengæld lå den inden 2023 regelmæssigt nede på 0,25 procent i mange år.

Socioøkonomiske forbehold

Den norske professor fra den norsk-amerikanske undersøgelse siger, at deres resultater ikke uden videre kan oversættes til skandinaviske forhold:

»Norge og Danmark kan minde om hinanden, når det gælder uddannelsessystemet. I begge lande låner de studerende penge til at dække leveomkostninger, hvor de i USA også skal betale for undervisningen. Derfor kan det være svært at sammenligne resultaterne direkte,« siger Snorre Lindset.

Hvis han skal forholde sig kritisk til sin egen undersøgelse, siger han, at især to faktorer kan skabe usikkerhed om værdien af undersøgelsesresultaterne – og de faktorer kan også have betydning for universitetsstuderende i Skandinavien:

»For det første er der nogle socioøkonomiske forhold, som vi selvfølgelig har forsøgt at kontrollere i undersøgelsen, men som jeg ikke ved, om vi har taget godt nok højde for. For det andet er det en mulighed, at det i sig selv er stressende for en studerende at vide, at man opbygger mere studiegæld,« siger Snorre Lindset.