Nyt regnestykke fra ministerium udstiller ifølge Pelle Dragsted regeringens angreb på SU'en

Så sent som i sidste måned blev det af rød bloks partiledere i et debatindlæg i Berlingske (kræver login) kaldt for et »generationstyveri ved højlys dag«.

Den varslede SU-reform, som blandt andet fjerner SU-klip svarende til 12 måneder fra studerende, er blevet kritiseret fra flere sider for at presse unge igennem uddannelsessystemet. Hvis de bliver forsinkede undervejs, fordi de dumper eksaminer eller skifter studie, risikerer de at skulle gældsætte sig med lån, da SU-klippene med den nye reform hurtigere slipper op.

Og den risiko kan vise sig at være ganske reel. I et folketingssvar fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, findes nemlig et regneeksempel, som viser, at andelen af dimittender fra lange videregående uddannelser med SU-gæld vil stige fra 38 procent før reformen til 69 procent efter reformen, hvis studerende, der er forsinkede på uddannelsen, tager slutlån i det antal måneder, som studerende i gennemsnit forsinkes i dag.

I regneeksemplet vil den gennemsnitlige SU-gæld blandt skyldnere stige fra 152.000 til 193.100 kroner.

I regneeksemplet vil den gennemsnitlige SU-gæld blandt skyldnere stige fra 152.000 til 193.100 kroner.

For studerende på de korte- og mellemlange videregående uddannelser er der stigninger på mellem 6.300 kroner og 10.200 kroner.

»Det bekræfter jo fuldstændigt, hvad vi fra Enhedslistens side advarede om i forbindelse med det her angreb på SU’en, som regeringen og forligspartierne har gennemført. Det er nogle meget voldsomme tal, og jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi kaster flere unge mennesker ud i gæld, bare fordi de gerne vil tage sig en uddannelse,« siger Pelle Dragsted til Uniavisen.

Flere vil gennemføre på normeret tid

I sit svar skriver ministeren dog, at regneeksemplet ikke kan betragtes som et skøn over den forventede effekt af SU-reformen. Det skyldes dels, at der i spørgsmålet til beregningen antages, at studerende, der forsinkes, alene vil kompensere med slutlån, samt at regeringen forventer, at flere studerende med SU-reformen vil gennemføre deres studier på kortere tid.

LÆS OGSÅ: Rammer den dig? Forstå den nye SU-reform

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med ekspertise i uddannelse og arbejdsmarked, understøtter forskningen ministeriets vurdering om, at SU-reformen vil medføre, at flere studerende vil gennemføre på normeret tid, og derfor kan man ikke stole blindt på regneeksemplet.

Men han er dog overbevist om, at reformen vil betyde, at SU-gælden alt andet lige vil vokse.

»Forskning viser, at når lånedelen i støttesystemet øges, vil flere naturligt optage lån. Med SU-reformen vil det ske, fordi ikke alle kan færdiggøre til tiden, eksempelvis på grund af studieskift. Men hvor meget, andelen af studerende med SU-gæld vil vokse, er vanskeligt at sige,« forklarer han.

Pelle Dragsted anerkender, at den reelle gæld ikke vil være lige så høj som i regneeksemplet, men også han mener, at en øget SU-gæld vil være en naturlig konsekvens af den nye reform.

LÆS OGSÅ: Studerende om ny SU-reform: Dybt latterligt, at man indfører nye regler med tilbagevirkende kraft

»Det er klart, at vi ikke bare kan tage de her tal og sige, at det er sådan, udviklingen bliver. Men uanset, hvordan man vender og drejer det, er jeg slet ikke i tvivl om, at antallet, der kommer til at forgælde sig, vil vokse. Når du studerer, kan du ikke samtidig arbejde fuldtid. Og vi ved jo alle sammen, hvordan eksempelvis boligudgifter er steget for studerende gennem de seneste år, og så skal man jo have nogle penge at leve for. Og når der er en lånemulighed, så griber man den,« siger Pelle Dragsted.

Dragsted: Reformen rammer socialt skævt

I regneeksemplet har ministeriet også set på, hvordan SU-gælden vil øges for de mindst bemidlede studerende.

Her kan man se, at for studerende med de laveste indkomster på lange videregående uddannelser stiger SU-gælden til op mod 207.200 kroner.

Ifølge Pelle Dragsted understreger regneeksemplet, at der er en social slagside med regeringens SU-reform, og det er han meget kritisk over.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi kaster flere unge mennesker ud i gæld, bare fordi de gerne vil tage sig en uddannelse

Pelle Dragsted, politisk leder, Enhedslisten

»Unge der kommer fra hjem med mange penge, og som har en god relation til deres forældre, kan jo måske få hjælp hjemmefra. Der kan også være unge, som har et vellønnet studiejob, som kan klare sig. Men det her rammer jo typisk dem, som i virkeligheden har mest brug for hjælp. Det er dem, som ikke har velhavende familier, eller dem, som måske ikke har adgang til et vellønnet studiejob, måske på grund af andre udfordringer i livet. Så det her rammer ekstremt skævt.«

Regeringen regner med, at flere studerende med SU-reformen vil gennemføre deres uddannelse på normeret tid, hvilket jo også vil betyde, at tallene alt andet lige vil være lavere end i regneeksemplet. Er det også din forventning, at flere studerende med SU-reformen vil gennemføre deres studie inden for normeret tid? 

»Hvis ikke det sker, hænger reformen i hvert fald slet ikke sammen, for det er jo hele formålet, at udbuddet af arbejdskraft øges. Men det må vi jo se. Jeg synes, det er et mærkeligt mål, at folk skal presses hurtigere og hurtigere igennem studierne. Der kan være gode grunde til, at man er forsinket, hvis man for eksempel har skiftet studie undervejs eller på grund af nogle sociale årsager. Der er jo også mange, der ikke kan blive hurtigere færdige, for hvis de nu er skiftet til en anden uddannelse, er det jo bare sådan, det er. De kommer bare til at blive forgældet,« siger Pelle Dragsted.

Jeg mener, at vi med SU-reformen skaber et fornuftigt og rimeligt SU-system

Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, Moderaterne

Han medgiver dog, at reformen vil have en effekt for nogle studerende, som fremover vil gennemføre deres studier inden for den normerede tid.

»Men den effekt kan jo så få den konsekvens, at folk fremover ikke vælger at skifte uddannelse til det, de egentlig gerne vil uddannes til, fordi de ikke mener, de har råd til det. Og det vil være noget rigtigt skidt for den enkeltes drøm om det arbejdsliv, man ønsker i fremtiden. Men også fordi, at det samfundsøkonomisk er bedre, at folk er i den beskæftigelse, hvor de gerne vil være, fordi vi ved, at så er man mere produktiv og skaber dermed også mere værdi.«

Uniavisen har forsøgt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, men det har ikke været muligt. Ministeren har sendt følgende skriftlige svar:

»SU-reformen påvirker især studerende på lange videregående uddannelser, der typisk giver gode beskæftigelsesmuligheder og en høj livsindkomst. Derfor er jeg ikke enig i, at reformen rammer socialt skævt. Med de nye SU-regler er det sandsynligt, at flere studerende fremover tager et SU-lån, men i sidste ende er det et spørgsmål om adfærd, som vi ikke kan forudse, ligesom der heller ikke er noget grundlag for at konkludere, at reformen vil give færre studieskift. Jeg deler derfor ikke Pelle Dragsteds bekymring, og jeg mener, at vi med SU-reformen skaber et fornuftigt og rimeligt SU-system, hvor der fortsat er god mulighed for at få økonomisk støtte til videregående uddannelse.«