Forskere fra seks lande skal undersøge trusselsbeskeder

Tanya Karoli Christensen skal lede et stort tværfagligt forskningsprojekt med deltagere fra seks lande, hvor forskerne skal undersøge skriftlige trusselsbeskeder af mange forskellige slags.

Selv om projektet er treårigt, og det først begynder 1. februar, har Tanya Karoli Christensen allerede i nogen tid arbejdet med emnet som lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Søndre Campus, så hun er godt inde i problemstillingen.

»En af mine første opgaver bliver at samle de fremmeste internationale forskere i trusler og sammen med dem identificere, hvilke sproglige udtryk vi som minimum skal undersøge i vores data med trusselsbeskeder,« siger Tanya Karoli Christensen.

Forskellig farlighed

Det drejer sig om at undersøge trusselsbeskeder som en særlig genre.

»Forskning i engelsksprogede trusler har vist, at selv om folk tror, at det meget direkte og voldsomme sprog i trusler er karakteristisk for truslen som genre, så forekommer det voldsomme sprog langt sjældnere, end man skulle tro,« siger hun.

Voldsomt sprog forekommer i meget eksplicitte trusler som: ’Pas på – du ved aldrig, hvor vi slår til’, ’Vi kommer og banker dig’ eller ’Vi brækker først din kæbe og så dit næseben, så det flækker over i tre’.

Mere indirekte trusler kan til gengæld ende langt mere alvorligt.

»Trusler, der bliver fulgt op af handling, er i højere grad præget af betingelser og forudsigelser eller en direkte besked om, at den truede person vil blive udsat for en konkret voldshandling,« siger Tanya Karoli Christensen.

Det kan fx være en trussel af typen: ’Du må hellere se at betale din gæld … ellers kan der godt blive temmelig varmt. I din lejlighed’.

De bærende elementer

Tanya Karoli Christensen fortæller, at det er nyt og teoretisk udfordrende at se trusselsbeskeden som en genre.

»Normalt bruger vi genrebegrebet om nogle meget velkendte og institutionaliserede teksttyper som fx novellen, kronikken og opskriften,« siger hun, men ’trusselsgenren’ kan have sine helt særegne karakteristiska.

»Vi vil undersøge, hvad der udgør de bærende elementer i en trussel. Hvordan er den bygget op? På hvilke måder adskiller den sig fra andre beskeder fra en afsender til en modtager? Er der nogle sproglige træk, der forekommer særlig hyppigt? Hvilke sammenhænge er der mellem modtagertypen og hvordan truslen formuleres?« siger Tanya Karoli Christensen.

Lyssky trusler

Projektet tager udgangspunkt i cirka 200 autentiske danske trusler fra Rigspolitiets arkiv, men forskerne i projektet vil bruge flere forskellige strategier for at indsamle materiale, for det kan godt være en udfordring, fortæller Tanya Karoli Christensen.

En måde er at afdække, hvad der har været gengivet i medierne og derfra søge om aktindsigt i sagerne, men projektet er også nødt til at henvende sig mere direkte til mennesker, der ofte modtager trusler.

»Vi henvender os fx direkte til politikere, som vi ved har været udsat for trusler, for at høre, om de vil udlevere dem til os. Flere politikere har allerede sagt ja til det,« siger Tanya Karoli Christensen og kommer med en opfordring:

»Læserne må gerne kontakte os, hvis de kender til flere måder at få adgang til trusselsbeskeder på,« siger hun.

Retslingvistisk projekt

Projektet falder inden for det retslingvistiske område.

Foruden de udenlandske forskere og Tanya Karoli Christensen deltager fra KU ph.d.-stipendiat Marie Bojsen-Møller, lektor og leder af Centre for Genre Research på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Sune Auken, adjunkt Ida Helene Asmussen fra Det Juridiske Fakultet og seniorrådgiver Claus Povlsen fra Center for Sprogteknologi. Dertil kommer en etårig postdoc i korpuslingvistik, der endnu ikke er ansat.