Forskere i Danmark skal kunne tale dansk

KU bliver mere og mere internationalt. Det ligger i hele idéen med at tiltrække de bedste forskere fra de bedste universiteter. Det er en helt bevidst strategi på KU i disse år.

Dermed bliver KU også mere engelsksproget. Engelsk er det fælles sprog i forskningsverdenen, og med mange ansættelser som ph.d. eller postdoc i korte tidsperioder, kan man ikke forvente, at alle internationale forskere lærer dansk.

Så arbejdssproget i laboratorier og auditorier bliver – eller er allerede – engelsk på store dele af universitetet. Sådan må det være. Eller hvad?

En engelsk ø i et dansk hav

Det kan måske virke som en god idé ud fra nogle praktiske hensyn. Men vi skal ikke risikere at blive en engelsksproget ø midt i et dansksproget samfund. Vi skal tværtimod intensivere vores udveksling med et omgivende samfund, der fungerer på dansk.

Vi kan se i USA, at eliteuniversiteterne med de mange forskere fra mange lande også har en tendens til at løsrive sig fra det omgivende samfund og skabe deres egen internationale boble. Internationalisering er en vanskelig balancegang, som må gå på to ben. Ellers ender vi i amerikanske tilstande.

På KU er vi stolte af at kunne tiltrække de bedste, uanset hvilket land de kommer fra. Det betyder, at vi allerede har mange internationale ansatte. De fungerer sammen med mange danske og i et omgivende samfund, der taler dansk.

Mange kommer for at studere på KU’s ph.d.-uddannelser eller for at videreuddanne sig som postdoc på internationale forskningscentre. De tager oftest videre. For dem kan engelsk fungere udmærket for et kort ophold. Men for nogle af dem, vi tiltrækker, er Danmark attraktivt som samfund. De vil gerne blive her. For dem er sprogproblematikken meget nærværende.

LÆS MERE: KU’s sprogpolitik står i modsætning til målet om forskningsbaserede uddannelser

»Alvorlig ulempe« ikke at tale dansk

Vi tre forfattere er værter ved en sprogpolitisk høring under KU’s Seniorforum 18. marts.

En af de stemmer, der kommer til orde der, er professor i kemi ved KU Gemma C. Solomon. Hun er en international forsker, der er gået ind i den danske forskningsverden fuldt og helt som medlem af bestyrelsen i Det Frie Forskningsråd. Hun deltager ved arrangementet den 18. marts og skriver i den forbindelse i en mail: siger til os i en mail i forbindelse med arrangementet:

»I begyndelsen føltes det meget vigtigt for mig, at jeg kunne kommunikere på engelsk, og det var problematisk, når jeg ikke kunne finde en hurtig oversættelse. Men modsat føler jeg nu meget dybt, at jeg har fået så meget i relation til social interaktion, kulturforståelse og integration i det danske samfund ved at lære dansk. Jeg synes, at det er en alvorlig ulempe for internationale medarbejdere, hvis der ikke er tilskyndelse til at lære dansk.«

KU har en parallelsproglighedspolitik. Men hvordan virker den i praksis?

Betyder den, at alle danskerne skal tale engelsk? Betyder den, at engelsk er det eneste internationale sprog på KU – til trods for, at mange af de internationale har andre sprog som deres første og bedste, og at en del af danskerne faktisk kan tale andre sprog også?

Eller er der tale om en meget mere smidig fordeling af de sproglige ressourcer alt efter, hvilket formål der er tale om?

Det er spørgsmål, der kalder på svar.

Ved Sprogpolitisk høring under KU’s Seniorforum 18. marts vil Gemma C. Solomon præsentere sit synspunkt, og rektor David Dreyer Lassen kommer og svarer på spørgsmål. Har du ét på hjerte? Så skynd dig at tilmelde dig på dette link, hvor du også kan se det fulde program samt et fyldigt baggrundsmateriale.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

LÆS OGSÅ: Her er Uniavisens nye klummepanel