Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

KU's sprogpolitik står i modsætning til målet om forsknings-baserede uddannelser

Replik — Engelsk er forskningssproget i de fleste fag på universitetet. Skal man derfor være tro mod sine ambitioner om forskningsbaseret uddannelse, giver det ingen mening at have en generel sprogpolitik om, at internationale ansatte skal undervise på dansk.

Jeg har fulgt debatten om KU’s sprogpolitik i Uniavisen, herunder Alberte Ritchie Greens undersøgelse af politikkens konsekvenser for internationale medarbejdere og Sif Høgs debatindlæg, der beskriver sprogkravene som nationalistisk symbolpolitik. Til sidstnævnte svarede vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel, at vi faktisk har »en ganske international sprogpolitik på KU«.

Jeg mener dog, at KU’s sprogpolitik er det stik modsatte af international. Den er fremmedgørende og truende for internationale medarbejdere og ansøgere. Den er skadelig for universitetets internationale omdømme. Og den står i modsætning til universitetets mål om både forskningsbaserede uddannelser og internationalisering, fordi forskningssproget i de fleste fag er engelsk.

En direkte trussel mod internationale ansatte

Det fremgår af politikken, at det som udgangspunkt forventes, »at tenure-track adjunkter, lektorer og
professorer aktivt kan bidrage til undervisningen på dansk efter 3-6 år, herunder bedømme og vejlede studerende – med kompetencer svarende til den undervisning, vedkommende skal varetage.«

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Vicedirektøren argumenterer for, at det »at bidrage til undervisningen på dansk« er væsentlig mindre krævende end »at undervise på dansk«. I min rolle som sektionsleder har jeg imidlertid deltaget i talrige drøftelser af politikken med den øverste ledelse og været vidne til, hvordan den præsenteres for ansøgere og medarbejdere.

Det er min erfaring, at ingen i ledelsen kan kende forskel på »at bidrage til undervisningen« og »at undervise«. Og ansøgere og medarbejdere kan ikke stole på politiske fortolkninger, for selv om de i dag kan være milde, kan de i morgen blive strenge – afhængig af, hvem chefen lige er. Derfor giver det ingen mening at debattere fortolkninger af sprogpolitikken. Så længe forventningerne er nedfældet i en politik, er de en direkte trussel mod alle internationale ansøgere og medarbejdere.

Ingen i ledelsen kan kende forskel på »at bidrage til undervisningen« og »at undervise«

Jeg er ikke sikker på, om vores ledelse – der overvejende er danske statsborgere med dansk som modersmål – reelt kan forholde sig til den trussel, politikken udgør for internationale ansatte. For de fleste internationale er det umuligt at lære dansk på det niveau, der kræves for at undervise, inden for tre til seks år og samtidig følge med i deres forskning, undervisning og andre opgaver. Men lever de ikke op til forventningerne, kan de risikere at miste deres arbejde – især på tenure track-niveau, hvor manglende fastansættelse reelt svarer til at blive fyret. Og hvis de mister deres arbejde, mister de deres opholdstilladelse og bliver smidt ud af landet sammen med deres familie.

Står i modsætning til forskningsbaseret uddannelse

Næsten ingen internationale medarbejdere vil nogensinde nå de samme akademiske færdigheder på dansk, som de har på engelsk. Ikke kun, fordi de begynder at lære sproget senere i livet, men også fordi det meste af forskningen foregår på engelsk. Selv mine danske kolleger foretrækker engelsk frem for dansk til faglig kommunikation og undervisning, fordi engelsk er videnskabens sprog.

Hvis universitetet er tro mod sine ambitioner om forskningsbaseret uddannelse, hvad er så meningen med at forvente, at internationale ansatte bidrager til undervisningen på dansk? Vil vi gerne have, at de leverer undervisning af høj kvalitet på engelsk og forbedrer det akademiske engelsk blandt de studerende, eller vil vi gerne have, at de kæmper med at udtrykke sig på dansk, og at de studerende kæmper med at forstå deres dansk?

Universitetet er ikke en integrationsmyndighed

Jasper Steen Winkel skriver også: »Vi fortæller ikke længere nyankomne forskere, at de sagtens kan klare sig på engelsk. For det er en sandhed med modifikationer. Klare sig kan de nok. Men hvis de vil trives, betyder det noget at få kendskab til det lokale sprog.«

Selvom jeg er helt enig i, at det er gavnligt at lære det lokale sprog, og jeg roser universitetets initiativer i den henseende, skal det understreges, at det ikke ligger inden for universitetets kompetence at gennemtvinge integrationen i samfundet.

Hvis en person på et tidspunkt i livet beslutter sig for at søge om dansk statsborgerskab, er der andre statslige myndigheder, der er ansvarlige for at fastsætte de nødvendige integrationskrav og kontrollere dem. Men ellers er enhver person fri til ikke at integrere sig.

Ledelsen mangler international mangfoldighed

Jasper Steen Winkel fortsætter med at skrive: »På den måde kan de bedre indgå i og bidrage til sociale og faglige sammenhænge på KU – og i samfundet generelt, for eksempel ved formidling af forskning.«

Selv om jeg er enig i, at det at tale dansk er vigtigt for samspillet med samfundet, ser jeg ingen grund til, at manglende danskkundskaber skal være en barriere for at »bidrage til sociale og faglige sammenhænge på KU«.

Jeg vil gerne rose vores afdeling (DIKU) for at gøre det muligt for alle medarbejdere, uanset deres danskkundskaber, at bidrage til det sociale og akademiske liv. Og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle kunne være sådan for resten af universitetet. Internationale medarbejdere udgør en væsentlig del af KU’s akademiske arbejdsstyrke på alle niveauer, men de er stærkt underrepræsenteret i ledelsen. Hvis universitetet vil være tro mod sine mangfoldighedsmål, synes jeg, ledelsen bør reflektere over dette.

Jeg tror på, at en stærkere international repræsentation i ledelsen ville have skånet os for den besværlige sprogpolitik, vi skal rette op på nu.

Seneste