Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Forskere vil have Københavns Universitet til at gå ind i antiracistisk kamp

I et åbent brev skriver en række forskere, at de har en formodning om, at sorte ansatte og studerende oplever diskrimination på Københavns Universitet. I første omgang vil de have universitetet til at undersøge problemet. 122 har foreløbig skrevet under.

Onsdag morgen sendte et par forskere et åbent brev til ledelsen på Københavns Universitet.

Et brev, der er født ud af de seneste måneders antiracistiske protester i USA og andre lande, og som rummer en klar opfordring til universitetet:

»Vi vil have, at Københavns Universitet skal træde ind i kampen for at gøre en ende på den uretfærdighed, som sorte mennesker stadig oplever,« lyder det i brevet.

LÆS OGSÅ: Open letter to University of Copenhagen to address racism in academia

DANSKSPROGET VERSION: Åbent brev til Københavns Universitet om at bekæmpe racisme i akademia 

Det er skrevet af de to ph.d.-studerende Francois Questiaux og Sofie Mortensen, begge fra Institut fra Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, og indtil videre er det udstyret med 122 underskrifter, blandt andet fra dna-professor Eske Willerslev, der sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet.

Måske er flere underskrifter på vej. Forfatterne har endnu blot været i kontakt med fire institutter, men efter de har offentliggjort brevet, håber de, at flere forskere vil melde deres støtte.

»Efter Black Lives Matter-protesterne og debatten om racisme har spredt sig, er det vigtigt, at det også er et emne, vi tager op på universitetet. Vi ønsker at starte en samtale med ledelsen og holde dem ansvarlige,« siger Sofie Mortensen.

LÆS OGSÅ: Forskningsfriheden er under pres, men ikke fra identitetspolitik

Lige nu mangler der fokus på problemet, siger Francois Questiaux, der sidder ved siden af Mortensen i Landbohøjskolens Have. Han fremhæver Københavns Universitets strategi for 2023, der blandt andet skal fremme ligestilling og mangfoldighed, men ikke nævner kampen mod racisme specifikt.

»Der bliver ikke for alvor gjort noget,« siger han.

Det handler især om universitetet som arbejdsplads. Forfatterne skriver, at sorte generelt optager en meget lav procentdel af faste stillinger på verdens universiteter, og at deres arbejde ofte negligeres og forbigås i læseplaner. Og det forsømmer mange universiteter at gøre noget ved – muligvis også Københavns Universitet, lyder det:

Der bliver ikke for alvor gjort noget

Francois Questiaux, ph.d.-studerende, IFRO

»Universiteter mangler metoder til at håndtere den racisme, som rammer sorte ansatte og studerende. Vi har en formodning om, at det også kan være tilfældet på Københavns Universitet,« skriver forfatterne.

Forskerne ønsker for eksempel, at universitetet opgør, hvor mange personer med etnisk minoritetsbaggrund, der er ansat i faste stillinger, og hvordan de oplever racisme i det daglige.

En ophedet debat

I brevet beskriver forfatterne og underskriverne sig selv som »bekymrede akademikere, der vil bekræfte, at de støtter den antiracistiske bevægelse« og vil bekæmpe »de strukturer, der udnytter og gør vold på sorte menneskers liv og kroppe«.

Ved at bruge de ord kaster forskerne sig ind i en ophedet debat på de danske universiteter om grænsen mellem forskning og aktivisme. En debat, som senest er blevet berørt af fjorten professorer i et debatindlæg i Berlingske:

»Vi oplever et stigende pres på forskningsfriheden og universiteterne,« skrev de og tilføjede, at universitetet ikke skal tage moralsk stilling til konkrete ideer.

Ifølge Francois Questiaux og Sofie Mortensen er indholdet af det åbne brev dog ikke kontroversielt. Det, de ønsker og savner, er mere viden og en reel dialog om emnet, siger de.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Det er ikke en kritik, det er mere en opfordring til at indsamle data. Vi angriber ikke Københavns Universitet. Vi spørger bare: Hvad gør I på det her område?« siger Francois Questiaux og kigger på Sofie Mortensen.

»Lige nu har vi næsten ingen viden om det. Hvis vi skal vide, hvordan vi får diversitet, skal vi kende udfordringerne,« siger hun.

Wow, I forlanger så lidt!

Af det følger også, at de to ph.d.-studerende ikke ved, hvor stort problemet er. Eller i det hele taget: Om der er et problem.

Det skriver de direkte i brevet:

»Vi har ingen data eller information om, hvordan racisme finder sted på danske universiteter,« lyder det et sted og senere: »Det er stadig uklart, om Københavns Universitet skaber miljøer præget af lighed og diversitet.«

Sofie Mortensen erkender, at det kan opfattes som selvmodsigende at råbe på handling, når de mangler data om problemet, men tilføjer:

»I Storbritannien og USA har man indsamlet data, og der har man set, at det er et stort problem. I en dansk kontekst kan vi se, at racisme er et stort problem generelt i samfundet, så hvorfor skulle det ikke også være et problem på universitetet? I den kontekst synes jeg, det er rimeligt at opfordre ledelsen til at undersøge emnet.«

Hvis du som universitet kan arbejde for ligestilling og LGBTQIA+-rettigheder, så kan du også kæmpe imod racisme

Sofie Mortensen, ph.d.-studerende, IFRO

Har I nogen eksempler på, at det er et problem på universitetet?

»Selvfølgelig har vi aldrig oplevet noget selv. Vi er et par hvide forskere, der ønsker at rejse debatten. Det her brev er kun starten, og det er enormt vigtigt, at de, der oplever racismen, bliver en del af processen,« siger Francois Questiaux.

»Der er data og studier, der viser, at racisme er et problem på mange universiteter, men det er begrænset, hvilke data vi har på KU. Det er derfor, vi siger, at første skridt er at undersøge det.«

Han fortæller, at forskerne har vist det åbne brev til en kollega fra et britisk universitet, der efter hun havde læst det udbrød: »Wow, I forlanger så lidt!«.

Kollegaens forundring forduftede dog, da hun efterfølgende læste Københavns Universitets strategi for 2023. Pludselig sagde hun, at hun forstod, hvorfor de unge forskere fra København starter med at bede om undersøgelser og refleksion.

»De her ting er noget, som mange britiske universiteter allerede har gjort. Takket være de data, de har indsamlet, kan de gøre noget ved problemet,« siger Francois Questiaux.

»Kampen for ligestilling på universitetet er slet ikke slut endnu, men det hjælper, at man for eksempel har data på, hvor mange kvinder der er ansat i forskellige positioner. Det er et kraftfuldt værktøj. Det ville være godt at have de samme tal at basere den antiracistiske kamp på.«

Behøver ikke omfavne Black Lives Matter

Det er langt fra alle danske forskere, der mener, at man bør betragte britiske universiteter som forbilleder.

I kronikken i Berlingske fremhævede de 14 professorer netop Imperial Colleges støtte til Black Lives Matter-bevægelsen som et skrækeksempel – et vidnesbyrd om, at den akademiske frihed er under pres i en tid, hvor identitetspolitiske strømninger angiveligt præger både danske og udenlandske universiteter.

Det åbne brev indleder med at nævne nogle af de drab, der har antændt Black Lives Matter-bevægelsen, men forfatterne vil ikke kræve, at Københavns Universitet støtter nogen specifik bevægelse, siger de:

»Universitetet behøver ikke at omfavne nogen bestemt organisation for at være en del af den antiracistiske kamp. De kan udvikle deres egne strategier,« siger Sofie Mortensen.

»Den antiracistiske kamp handler ikke om at være på højre- eller venstrefløjen, den er mere universel. Og jeg mener ikke, det tager frihed væk fra nogen forskere.«

Der er vel en forskel mellem ikke at være racistisk og være antiracistisk. Det har en mere aktivistisk klang, og det vil nogen måske mene udfordrer universitetets politiske uafhængighed?

»Universitetet har altid været politisk. Det hævder selv, at det servicerer samfundet, og når vi vælger, hvad der skal forskes i og ikke forskes i, er det i sig selv politisk. Universitetet bliver ikke mere politisk af at engagere sig i det her,« siger Francois Questiaux.

Sofie Mortensen tilføjer, at Københavns Universitet tilsyneladende ikke har problemer med at være aktivistiske på andre områder:

»Universitetet støtter for eksempel åbent Pride hvert år. Hvis du som universitet kan arbejde for ligestilling og LGBTQIA+-rettigheder, så kan du også kæmpe imod racisme,« siger hun.

Det er glædeligt, at der blandt universitetets ansatte og studerende er en indsats for at udvikle og fastholde trygge rammer og en inkluderende kultur

Henrik C. Wegener, rektor, Københavns Universitet

Forfatterne fokuserer mest på Københavns Universitet som arbejdsplads, men undervejs opfordrer de også forskere til at »uddanne sig selv« og »dekonstruere racistiske strukturer på deres arbejdsplads, i deres forskning og i undervisningen«.

Her er det nærliggende at læse brevet ind i den kulturkamp på universitetet, der blandt andet blussede op i debatten om Ole Wæver, hvis teori om sikkerhedsliggørelse blev beskyldt for at være racistisk.

Men forfatterne afviser, at ordene skal ses som en glidebane mod indskrænket akademisk frihed.

»Det her afholder ingen fra at lave fri forskning. Det eneste er, at du skal reflektere over, hvordan du arbejder, og på hvis skuldre du står. Det første skridt er at tænke over det. Hvis du har overtaget en bias, så er det vigtigt at anerkende det, så du kan forandre det,« siger Francois Questiaux.

»Det er helt klart et emne, som mange synes er svært at tale om, men det er vigtigt, at vi gør det, så vi kan sikre os, at Københavns Universitet ikke er racistisk, og vores arbejde heller ikke er det,« siger Sofie Mortensen.

»Igen: Vi har ikke en lang liste med krav, og vi tror, at universitet kan diskutere den her problemstilling, uden at nogen mister deres frihed.«

Rektor Henrik C. Wegener har i et skriftligt svar til Uniavisen forholdt sig til indholdet af det åbne brev:

»At sikre, at man er tryg og føler, at man kan folde sig ud som den man er, er et vigtigt pejlemærke på KU. Det skal derfor stå klart, at vi som ledelse ikke accepterer nogen form for diskrimination og forskelsbehandling grundet køn, alder, etnicitet, seksualitet eller baggrund i øvrigt,« skriver han.

»Det, der er i centrum på Københavns Universitet, er at bidrage til forskning og uddannelse på højeste niveau. Det er talentet og dets mulighed for at præstere det ypperste, der er i fokus. Det er glædeligt, at der blandt universitetets ansatte og studerende er en indsats for at udvikle og fastholde trygge rammer og en inkluderende kultur. Det understøtter universitetets målsætning om mangfoldighed blandt medarbejdere og studerende.«

Henrik C. Wegener skriver dog, at det er svært for universitetet at imødekomme brevets ønske om undersøgelser, i den form forfatterne lægger op til:

»På grund af dansk lovgivning kan KU ikke registrere etnicitet, og en række andre parametre, blandt ansatte og studerende. Det er således nogle udfordringer i forhold til at skabe det datagrundlag, de efterspørger. Derfor må vi finde andre veje. Det vil universitetet se nærmere på.«

Seneste