Forskning i folkets tjeneste

»Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der er mæt af at se folk, som ikke kan synge, synge, og folk, der ikke kan bygge huse, bygge huse. Folk vil gerne have viden.«

På én gang roser og rister Anja C. Andersen Danmarks Radio. For det er jo netop her, programmer som X Factor ejer den bedste sendetid, men det er også her, man mandag den 11. januar skyder et oprør mod fordummende tv i gang.

Det sker med lanceringen af programmet Danskernes Akademi, hvor forskere fra landets otte universiteter vil fortælle engageret og indlevende om den nyeste forskning, arrangeret i forskellige temaer.

Anja C. Andersen slår ifølge hende selv halvdelen af hjernecellerne fra, når hun ser tv. Det efterlader en hel del hjerneceller vågne, og det er dem, Danskernes Akademi, skal pirre.

Sanders videnssamfund

Astrofysikeren fra Københavns Universitet taler som den sidste af tre indbudte talere ved dagens programlancering, hvor presse og indbudte gæster indtager tidlig eftermiddagschampagne og forrygende chokoladebidder.

Først taler videnskabsminister Helge Sander (V) om, hvordan Danskernes Akademi kan være med til at bryde den negative sociale arv. Universitetet skal ikke kun være for børn af akademikere, siger han, og det mål kan et landsdækkende tv-program bidrage til at opnå.

Ministeren vil gerne styrke videnssamfundet, som han siger præger alles hverdag. Men Sanders videnssamfund har et mere konkret mål end blot almen dannelse og oplysning.

Forskningen skal gøres nærværende for befolkningen, så virksomhederne kan nyde godt af den. For viden gør som bekendt konkurrencedygtig.

Et værn mod dårlige teorier

For sociologen Henrik Dahl, dagens anden taler, er videnskab en art hyppejern, der kan rage ud i det intellektuelle ukrudt.

»Mennesket er et teoretiserende væsen. Og hvis vi ikke kan komme til at lave gode teorier, så laver vi bare nogle dårlige,« siger han. Derfor er det vigtigt at formidle forskningens resultater til befolkningen. Og det er forskerne selv, der skal gøre det, fortæller han.

Og det er programmets redaktør, Carl Otto Dethlefsen, enig i, da Universitetsavisen snakker med ham, efter kameraerne er slukket.

»Der er noget i tiden lige nu, som gør, at folk gerne vil lære noget. Og forskningen behøver ikke gøres poppet eller blive gennemtygget af en journalist først,« siger han.

Upopulær pop

Apropos pop, så mener Henrik Dahl, at i forskningens verden er naturvidenskabsfolk rockstjernerne, mens de samfundsfaglige er lidt til en skæv side. En slags forskningens indie-rockere, kalder han dem. Humanisterne, de må være jazzen, eksperimentalmusikerne, spidder han, ikke ukærligt.

Stjernestatus kan dog være risikabelt for en forsker at opnå, advarer Dahl – måske med sig selv i tankerne. Det kan næppe være gået over hovedet på ham – landets velsagtens mest citerede sociolog – at han blandt nogle fagfæller har ry som en ’hvis din nabo var et køleskab, hvad var der så i ham’-sociolog. Desuagtet hans faglige kompetencer i øvrigt.

»Gode formidlere er sjældent populære blandt deres kolleger,« som han siger.

Moder BBC

DK4 har i længere tid dedikeret en del af sendefladen til at formidle videnskab. Blandt andet med KU’s filosofiprofessor Vincent Hendricks’ programmer. Faktisk kunne man mistænke Danmarks Radio for at have planket idéen fra DK4.

Men det er ifølge redaktør Carl Otto Dethlefsen ikke tilfældet. Han kendte slet ikke til DK4’s programmer før for nylig, forsikrer han. Og selv om han anerkender, at den lille kanal var først med idéen, er det engelske BBC, der er den primære inspiration for DR.

Og under alle omstændigheder fungerer idéen bedre, når tv-programmerne kommer ud til den brede befolkning, som DR kan nå.

»Det vigtigste er folkeliggørelsen af højt specialiseret viden,« fastslår han.

Forskning for demokrati

Det er imidlertid ikke alle, der er i stand til at folkeliggøre. Tv elsker nogle mennesker højere end andre, og, som Anja C. Andersen siger, risikerer selv normalt karismatiske mennesker at glide af fjernsynsskærmen som bolsjemasse, når først kameraet snurrer.

Det gør hun ikke selv, og hun insisterer på, at der på hendes eget institut – Niels Bohr Institutet – findes masser af dygtige formidlere. Danmarks Radio skal bare opdage dem.

Og god forskningsformidling er ikke kun godt tv. Det er en demokratisk nødvendighed, siger hun. Demokratiet er i fare, hvis befolkningen ikke er i stand til at deltage i vigtige diskussioner, som vi senest så det med decembers mangelfulde klimadebat.

Mange danskere vil gerne bidrage til forskningsdebatten, mener Anja C. Andersen. Og tænk, hvis danskerne var lige så velinformerede om forskning, som de er om sport.

»Tv-avisen burde slutte med fem minutters forskningsnyheder, frem for fem minutters sport. Det er da mere interessant at høre om den nyeste videnskab end om et eller andet – ja, undskyld til min tidligere prorektor Lykke Friis – tilfældigt tysk fodboldhold.«

ser@adm.ku.dk