Forskningen følger pengene, pengene følger hjernerne

Debatten om Novos 885 millioner raser fortsat.

Danmarks Radios P1 problematiserede torsdag den 20. maj, at Novo Nordisk Fonden kræver at godkende den øverste kontaktperson i den komité, der godkender det kommende metabolismecenters forskningsstrategi og holder styr på pengene.

Ifølge formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage burde KU have sagt nej til dette krav fra Novo Nordisk Fonden, skriver P1 på sin hjemmeside.

Rektor slukker brande

Rektor Ralf Hemmingsen, og hans kommunikerende stab, har haft ret travlt på grund af denne seneste udvikling i sagen om det dyre center.

Til P1’s historie er rektors kommentar dog ret kortfattet. »En storm i et glas vand,« siger han til Ritzau, og videre: »Det er naturligt for enhver, der giver penge – private som staten – at de har kontakt med en person, som har passende beslutningskraft.«

LÆS OGSÅ: Indlæg fra Ralf Hemmingsen om forskningsfrihed.

Offentlige beslutninger afløses af private

Sagen om udnævnelsen af kontaktpersonen mellem fond og universitet er bare den seneste krølle på en efterhånden vidtforgrenet diskussion om Novo Nordisk Fondens center.

Den bagvedliggende diskussion handler om forholdet mellem offentlig og privat forskning. Vilkåret for universiteterne, ikke blot KU, har i snart en del år været, at en meget stor del af forskningen skal betales af store offentlige og private fonde, der stiller krav om afrapportering fra modtagene og holder øje med, hvordan forskningslederne gebærder sig for de mange penge.

Pengene – offentlige som private – bliver desuden i stigende grad givet i færre men større portioner til forskerhold, hvis ledere har udmærket sig særligt inden for deres fagområde. Ud over at skabe et A og et B-hold af forskere, betyder koncentrationen af penge på få hjerner også, at forskningen kommer til at følge nogle bestemte spor, mens megen anden forskning aldrig kommer over idéstadiet.

Som fællestillidsmand på KU Leif Søndergaard siger til Information 21. maj: »Det er rigtigt, at man får lov at forske frit, men studier i livsstilssygdomme var næppe et af KU’s indsatsområder, før Novo kom til. Det er det, vi kalder privatisering af den offentlige forskning i Danmark.«

VK-regeringens målsætning er, at 50 procent af forskningen skal finansieres af private donorer, og det er den virkelighed, der bliver tydeliggjort med Novo Nordisk Fondens donation. For en del forskere og forskningsdebattører er der tale om en brat opvågning til de politiske realiteter i forskningsverdenen 2010.

De kommende års forskningsdebat vil komme til at handle om, hvad det i grunden er, man har sat i gang, når man har gjort forskerne så afhængige af de store fonde.

Hvem fik idéen?

Og hvad så, når det oven i købet er fondene selv, der får idéen til, hvilken forskning, de vil støtte? Det tema tager Information op i den netop refererede artikel 21. maj.

Avisen problematiserer, at Novo Nordisk Fonden selv har kontaktet Københavns Universitet og drøftet muligheden af et metabolisk center placeret i København.

Så entydigt er det ikke. Universitetsavisen har også talt med folk i og omkring det kommende center og erfaret, at de også selv i tiden før afsløringen af centret har arbejdet med idéen om et forskningscenter af den type, så tanken er tydeligvis opstået flere steder, mens den så at sige bliver snakket frem til udfoldelse.

Det tætte forhold mellem fonden – direktør Birgitte Nauntofte er tidligere prodekan på KU under den nuværende dekan Ulla Wewer – og universitetet spiller givet en rolle i denne sammenhæng, selv om dekanen ikke vil drøfte den side af sagen i detaljer med Universitetsavisen.

Hvad ville kritikerne have sagt til en lille milliard?

Sikkert er det imidlertid også, at Novo Nordisk Fonden lige så vel kunne have valgt at lægge sine 885 millioner kroner et hvilket som helst andet sted i Danmark – eller i verden.

Ligesom det stod KU frit for at sige nej tak til de 885 millioner og de forskerstillinger og studiemiljøer, pengene trækker med sig. Det spørgsmål, kritikerne af centret må stille sig selv, er, om de selv ville have takket nej til de penge.

Novo Nordisk Fonden har også betalt et stort anlagt center for proteinforskning ved KU til 600 millioner kroner, der allerede er oprettet. Og faktisk planlægger Novo Nordisk Fonden også et tredje grundforskningscenter i Danmark – det mere end antydede Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Ulf J. Johansson i sin tale ved afsløringen af metabolismecentret på KU i marts 2010. Det vil i så fald også virke inden for Novo Nordisk Fondens overordnede forskningsstrategi.

Og det vil givet også give anledning til heftig debat.

chz@adm.ku.dk