Fra forsker til survivor: Der er en lektor med i Robinson

I vand til knæene, klamrende sig til et reb, der dingler fra en træbjælke, dyster 15 sejrstørstige eventyrere. Den, der ryger sidst i vandet, vinder. I sorte badebukser, blottede, solbrankede skuldre og med en rød bandana, der holder det uvaskede, gråstænkede hår væk fra ansigtet, hænger Jeppe Nicolaisen i 16 minutter, før han må opgive udholdenhedstesten.

Nu har jeg sparket glasloftet ind for alle andre lektorer og professorer til reality-tv

Jeppe Nicolaisen

»I dag viste jeg, at jeg er stærk (…) jeg tror, man har undervurderet, hvad jeg kan,« siger han i sin salgstale, da han senere er i fare for at ryge hjem, og en amazone fra det konkurrerende fra hold skal agere bøddel. Jeppe får lov at leve, og kammeraten Guldberg må rejse hjem til Danmark.

Scenen er fra sjette afsnit af dette års Robinson Ekspeditionen, et reality-program, hvor 22 mennesker skal leve primitivt på en tropeø i Filippinerne og kæmpe med og mod hinanden i forskellige dyster. Den der stadig står på dag 44 – og vinder den endelige kamp – kan kalde sig vinder af programmet og de 500.000 kroner, der følger med trofæet.

Til daglig er ’Jeppe fra Robinson’ lektor og studieleder på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Og så er han den første lektor til at medvirke i programmet, der i år kører på 21. sæson.

»Nu har jeg sparket glasloftet ind for alle andre lektorer og professorer til reality-tv – det er bare om at komme i gang,« siger han til Uniavisen, da vi møder ham på hans kontor på Søndre Campus, da programmet har kørt i et par måneder.

Jeppe Nicolaisen meldte sig til programmet som en joke over for sin kone og sine døtre. Han havde glemt alt om det, da en caster fra produktionsselskabet Mastiff ringede ham op, og én lille samtale tog den anden. 2.200 tilmeldte blev til 22, og Jeppe Nicolaisen var en af de udvalgte. Den 45-årige studieleder lufter også tanken om en midtlivskrise:

»Nogle mænd køber en racercykel og kører rundt i kommunen. Jeg er sluppet ret billigt ved at være med i Robinson i stedet for at køre rundt i lycra-tøj,« siger han.

»Det er jo et eller andet sted en fuldstændig egoistisk handling, som jeg normalt ikke kan foretage mig som lektor, ægtemand og far. Bare at rive to måneder ud af kalenderen og sige, at nu handler det kun om mig,« siger Jeppe Nicolaisen.

»Hvad vil min institutleder sige?«

Jeppe Nicolaisen havde en masse bekymringer forud for deltagelsen, især på grund af jobbet på Københavns Universitet. Hvad ville folk mene om det?

»Kan man det som lektor, hvad vil de andre sige? Hvad vil min institutleder sige, når jeg kommer og beder om orlov?«

I sæsonens fire første afsnit er lektoren faktisk en presset mand. Det er først efter ‘døds’kampen – hvor de duellerende »kæmpede om liv og død« (som programmets vært Jakob Kjeldberg ville sige) i et kæmpemæssigt spil tre på stribe – at Jeppe Nicolaisen begynder at være glad for sin deltagelse.

»Indtil afsnit fire, havde jeg det virkelig stramt med at være med. Jeg var superbange for, hvordan det ville komme til at se ud, hvis jeg røg ud som en af de første,« siger han.

Afsnit seks er netop blevet sendt på TV3, og Jeppe Nicolaisen er stadig med i gamet. Og hans institutleder? Ifølge Jeppe Nicolaisen er han den største fan, som hver tirsdag kommer med spørgsmål til den seneste udsendelse.

Også de studerende på instituttet har taget pænt imod:

»Nogle af de studerende, jeg møder på gangene, har haft fat i og mig og sagt ’Hva’ fanden, er du med i Robinson’, og de har kun været positive,« siger han.

Ifølge Jeppe Nicolaisen bunder den positive tilbagemelding i en større accept af reality-tv end førhen i akademia:

»Jeg kan jo høre på mine kolleger, at de ser Landmand Søger Kærlighed (program på TV 2, red.), og en af de ældre lektorer ser gudhjælpemig Paradise (Hotel, red.). For 30-40 år siden kunne man kun gå på museer og i Det Kongelige Teater, hvis man arbejdede på universitetet,« siger Jeppe Nicolaisen.

De andre deltagere i programmet har arbejde som fx bygningssnedker, socialpædagog, model og konsulent. Ifølge Jeppe Nicolaisen har deltagernes markant forskellige baggrunde dog ikke haft indflydelse på de indbyrdes relationer.

»Vi syntes da, det var lidt sjovt, at vi kunne finde sammen – normalt ville vi måske aldrig have omgåedes hinanden,« siger Jeppe Nicolaisen, hvis bedste ven i ekspeditionen er social- og sundhedsassistenten Kristina.

»Jeg tror, det har gjort noget godt for os i programmets konkurrencer, at vi har haft så forskellige baggrunde. Det hold, jeg starter på, vinder stort set alt. Det tror jeg blandt andet kan tilskrives, at vi har en forskellighed,« siger han.

Det var mere aldersforskelle end uddannelsesniveauer, som kunne gøre det sociale svært på øen:

»Jeg synes, jeg connecter meget godt med mine studerende, men måske er jeg bare blevet lidt gammel. Nogle af de ting, de unge talte om på øen, interesserede mig overhovedet ikke: Game of Thrones, eller hvad ting koster på den tyske McDonald’s i forhold til den danske – det brugte de meget tid på at tale om.«

Instituttet er det rigtige sted for mig

Jeppe Nicolaisen har fået flyttet grænser af at være med i Robinson. Noget andet, han har lært, er, at han nu er lige dér, hvor han skal være: På Københavns Universitet.

»Hvis, og jeg siger hvis, det var en midtlivskrise, så har jeg fundet ud af, at jeg er på det helt rigtige sted. Jeg skal ikke ud og realisere mig selv. Nogle af de andre deltagere talte om at sige deres job op. Jeg tænkte, at når jeg kommer hjem, så skal jeg være studieleder på universitetet, jeg skal forske og jeg skal undervise. Jeg blev meget sikker på, at det er det, jeg skal,« siger Jeppe Nicolaisen.