Fraskilt far på SU: Hvorfor kan jeg ikke få økonomisk støtte?

Politikerne har i årevis slået på tromme for, at studerende skal få børn, mens de uddanner sig. Studerende kan nemlig både undgå problemer med infertilitet og bøvl, der kan følge med barselsorlov på arbejdsmarkedet. Og så har de også mere fleksible liv og gode økonomiske incitamenter til at påtage sig forælderrollen.

Men for teologistuderende Johannes Bollmann har livet som forælder på SU ikke været en dans på roser. I hvert fald ikke økonomisk, fordi han er skilt fra moren til to af hans tre børn:

Jeg synes, at der er en stor skævvridning i systemet, når SU-styrelsen definerer forsørgerpligten anderledes end Statsforvaltningen

Studerende Johannes Bollmann

»Jeg er de facto forsørger for tre børn, jeg har udgifter til forsørgelse af tre børn, men jeg får absolut ingen støtte til det.«

Fordi de to børn har bopæl hos deres mor, kan Johannes ikke modtage økonomisk støtte ud over sin almindelige SU. Heller ikke det forsørgertillæg, som samboende forældre på SU får.

Til gengæld skal han betale børnebidrag på to gange 1360 kroner om måneden. Samtidig har han også udgifter til det barn, han har fået med sin nye kæreste, som bor i København. Og han har pendler-udlæg til Bornholm, hvor han har bopælspligt, fordi børnene fra det første ægteskab bor her.

Ikke for børn

SU er i forvejen en ydelse, som har svært ved at stå alene. Især hvis man skal bosætte sig i København, hvor boligmarkedet på ingen måder er for børn. Men nu har Johannes Bollmann jo børn, som han skal forsøge 2 eller 3 dage om ugen, når de ikke er hos deres mor.

Fordi Johannes har arbejdet syv år i Forsvaret kan han godt få det til at løbe økonomisk rundt. Han lever af en erstatning, som han fik tilkendt, da han blev syg efter at have været udsendt som sprogofficer. Men det er ikke alle studerende, som er så ‘heldige’, siger Johannes:

»Havde jeg ikke haft den erstatning, ville jeg ikke kunne læse, for så havde jeg simpelthen ikke haft råd til det.«

Johannes mener, at det er uretfærdig forskelsbehandling, når SU-styrelsen ikke giver begge forældre ret til at modtage forsørgertillæg. Hos Statsforvaltningen har han forsørgerpligt, som han lever op til ved at betale børnebidrag. Alligevel bliver han ikke anset som forsørger hos SU-styrelsen, fordi de tre børn ikke har folkeregisteradresse hos ham:

»Jeg synes, at der er en stor skævvridning i systemet, når SU-styrelsen definerer forsørgerpligten anderledes end Statsforvaltningen. Som forælder har man forsørgelsespligt ligegyldigt, om man har samvær med eller bopæl hos sit barn.«

Hans og Grete bliver skilt

Johannes opstiller selv et simpelt regnestykke for, hvad der sker, når to studerende (Hans og Grete) får to børn. Sammen kan de hver især modtage et forsørgertillæg på 2.433 kroner om måneden udover deres almindelige SU.

Men Hans og Grete bliver skilt, og Grete bliver bopælsforælder for de to børn. Forældrene indgår en 5-9-aftale, og derfor skal Hans betale børnebidrag på to gange 1360 kroner for at opfylde sin forsørgerpligt.

Grete modtager nu et forsørgertillæg på 6.090 kroner, fordi hun er enlig forsørger, og hun får samtidig både børneydelse og børnetilskud fra staten. I alt løber det op i 14.791 kroner. Hans modtager kun sin SU på 6.090 kroner.

Hans overvejer, om han skal blive ved med at studere. Det er svært at få det til at løbe rundt, når han kun har 3.370 kroner tilbage før skat, inden måneden overhovedet er begyndt.

Han kan vælge at arbejde ved siden af studierne. Som forsørger har han et større fribeløb og kan udnytte, at børnebidraget er fradragsberettiget. Men han skal arbejde mindst 20-25 timer om ugen for at tjene nok, og det er meget, når man samtidig er fuldtidsstuderende.

Han kan også vælge at droppe ud af sine studier. Som kontanthjælpsmodtager kan han modtage 14.993 kroner i måneden, fordi han er over 30 år og er forsørger. Hvad skal han gøre?

Det går ud over børnene

Noget tyder på, at SU-reglerne ikke er indrettet til en tid, hvor levealderen af parforhold kan være begrænset, og skilsmisser er hverdagskost. Og det ender med at gå ud over børnene, når far ikke har råd til at uddanne sig eller tage dem med i biffen:

Jeg kan jo ikke bare tage mine børn og sætte dem foran tv’et en hel uge og bede dem om at se Ramasjang syv dage i træk

Studerende Johannes Bollmann

»Som samværsforælder har man jo ikke lyst til at være den forælder, som aldrig kan give sit barn noget. I princippet skulle jeg overlade alt, hvad der hedder tøj og fornødenheder til min ekskone, som dermed bliver den forælder, der altid får muligheden for at give og vise barnet økonomisk, at hun gerne vil det.«

For selv om man er samværsforælder, har man stadig en masse udgifter knyttet til at have et barn. Man skal stadig have et varmt hus, hvor børnene kan sove, og de skal stadig have mad og alt muligt andet. Og så kan det ikke være rimeligt at forvente, at man ikke må lave noget med sine børn, som koster penge, mener Johannes Bollmann:

»Nu har jeg lige haft mine børn i en hel uge i efterårsferien, og vi var blandt andet i teatret for at se Sigurd Barretts Danmarkshistorie. Det kan man sige er småudgifter, men det koster jo. Jeg kan jo ikke bare tage mine børn og sætte dem foran tv’et en hel uge og bede dem om at se Ramasjang syv dage i træk.«

Rammer fædrene hårdest

I 90 % procent af alle tilfælde er det mor, som bliver bopælsforælder efter en skilsmisse. Det betyder, at far som oftest skal betale børnebidrag til mor, som også får andre ydelser fra det offentlige. Og det sætter Johannes Bollmann som sådan ikke spørgsmålstegn ved.

Problemet ligger i, at en fraskilt studerende ikke får forsørgertillæg, selv om han lever op til sin forsørgelsespligt. Og fordi det oftest er faren som er samværsforælder, så ender det indirekte med at ramme mænd hårdest:

»Det betyder, at det er en stor risiko at løbe at blive forælder, mens du studerer. Især som mand, fordi du økonomisk kan ende med at stå med håret i postkassen, hvis relationen til barnets mor ikke holder.«

Derfor bliver det et ligestillingsproblem, mener den teologistuderende:

»Jeg synes, at det rent ligestillingsmæssigt er et problem, fordi det gør det uattraktivt at være mandlig forælder som studerende. Det kan betyde, at man i sidste ende bliver nødt til at afslutte sin uddannelse.«

Forsørgertillæg burde gå til alle forsørgere

Principielt mener Johannes Bollmann altså, at han burde modtage forældertillæg til sin SU i kraft af, at han er forælder:

»Jeg kan ikke se, hvorfor du skal have ret til forældertillæg, når du er forælder og børnene bor hos dig, men ikke når dine børn har bopæl et andet sted. Hvis du har børnene i en 7-7-ordning, så har du stadig ikke ret til forsørgertillæg som samværsforælder. Det er jo fuldstændig sort, det giver ingen mening.«

Hvad med i tilfælde, hvor faren ikke ser barnet særligt meget? Skal der være en sondring i forsørgertillægget der?

»Han er jo stadig forsørger og betaler børnepenge. Derfor lever han stadig op til sin forsørgerpligt, og det er uafhængigt af samværet. Man kan sige, at jo mere han er sammen med barnet, jo mere absurd bliver det. Men det er bare ikke et argument, at han eller hun ikke ser sit barn.«

Københavns Universitet kan ikke kommentere på Johannes’ sag, fordi det er er en ‘enkeltsag’. Men man oplever meget få studerende, som henvender sig vedrørende den omtalte problematik, siger sektionschef i Uddannelsesservice på KU Trine Højbjerg Sand.

Hun udtaler derudover, at SU-kontoret administrerer alle sager efter de til enhver tid gældende SU-regler, og altså ikke kan kommentere på retmæssigheden af dem.