Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Fusionsmodstand blev forsøgt pakket ind i middag og champagne

Fusion — Skåltaler, middag og champagne kunne ikke dæmpe ansattes frustrationer, da Biologisk Institut afholdt nytårsreception. Medarbejdere kræver klare svar af institutleder.

»Hvorfor er vi ikke blevet hørt?« Det simple spørgsmål skar gennem luften og modtog et af eftermiddagens største bifald, da mere end 200 ansatte på Biologisk Institut var samlet i Niels K. Jerne auditoriet på Blegdamsvej fredag 11. januar.

Siden november 2018 har medarbejderne flere gange udtrykt frustration over at være sat på sidelinjen i den aktuelle fusion mellem Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum – og den frustration skulle nu have afløb.

Kl. 13 kunne biologernes institutleder, Niels Kroer, byde velkommen til årets nytårsreception, og efter en kort gennemgang af fusionsplanen, var der ifølge invitationen mulighed for en ’dialog med institutlederen’ af en times varighed.

Censur i optakten

Men hele forløbet op til nytårsreceptionen var ifølge flere af de ansatte præget af konstant ændrede retningslinjer. Kilder har sendt Uniavisen en række mails, der viser, at optakten til receptionen har været præget af forvirring.

Tirsdag den 8. januar – kun tre dage før den stort iscenesatte reception med champagne, kanapéer og middag – fik medarbejdere og interessenter en mail om, at der ville stå vagter ved dørene ind til auditoriet, så fra at være et åbent møde var der nu ’tilmeldingspligt til arrangementet’.

Det er vanvittigt. Første gang vi overhovedet bliver hørt, så er fusionen pakket ind i et nytårsarrangement – og censureret

Mødedeltager

Tilmeldingen skulle falde senest døgnet efter – onsdag den 9. januar kl. 12. Men netop som man skulle tro, at nu var topmålet af regulering opnået – gik der endnu et dekret ud torsdag den 10. januar kl. 15.34 – altså mindre end et døgn inden arrangementet.

Denne gang med retningslinjer om, at kritiske spørgsmål vedrørende fusionen under fredagens nytårsreception skulle sendes via sms. Disse ville så – ifølge en mail fra Biologisk Instituts ledelse – blive udvalgt og faciliteret af kommunikationschef Rikke Mørch fra Museet samt videnskabsformidler på Biologi Helle Blæsild.

Efter den sms-styrede dialog skulle medarbejderne i grupper arbejde i 5-10 minutter med at finde på »idéer til at mildne negative konsekvenser, der er påpeget under dialogen, som er forårsaget af fusionen,« fremgik det af programteksten, som Uniavisen har set.

En halvdød debat

Hvis man fra ledelsesside troede, at den mail ville dæmpe frustrationerne, tog man fejl. For allerede ved indgangen til auditoriet var der højlydt utilfredshed med hele forløbet op til det længe ventede møde.

Fusionen

I flere år har økonomien haltet på Statens Naturhistoriske Museum, der blandt andet huser tre grundforskningscentre ledet af anerkendte topforskere.

1. november 2018 meddeler dekan John Renner Hansen (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet), at museet vil blive slået sammen med Biologisk Institut, der i forvejen hører til blandt universitetets største med omkring 450 ansatte (fraregnet timelønnede).

Fusionen skaber uro. Forskere fra begge institutter kritiserer i november 2018 ledelsens planer, heriblandt lederne af Statens Naturhistoriske Museums tre grundforskningscentre.

Medier som Politiken og tidsskriftet Science skriver om kritikken.

6. december drøfter Københavns Universitet i fortrolighed ledelsens planer. Et offentliggjort referat foreligger endnu ikke.

»Det er vanvittigt. Første gang vi overhovedet bliver hørt, så er fusionen pakket ind i et nytårsarrangement – og censureret,« lød det fra en deltager ude foran auditoriet. En anden fulgte hurtigt op: »Sms’er? Hvad skete der med den ædle form at høre, lytte og forstå? Er debatten død?«

Debatten var ikke død – men den var heller ikke særlig levende denne fredag i Niels K. Jerne auditoriet. Efter to måneders usikkerhed om fremtiden var der presset en time ind i det årlige nytårs-tamtam til at få svar om en af årtiets største fusioner på Københavns Universitet. Men svarene udeblev til stor frustration – ifølge flere af de ansatte på Biologisk Institut, som Uniavisen talte med.

»Kun to af de syv udvalgte spørgsmål var kritiske. Og vi fik ingen svar. Diskussionen blev lukket ned, når de opfølgende spørgsmål kom for tæt på,« sagde en medarbejder, der har været ansat på Biologi i over 20 år, og fortsatte: »Nu er alt topstyret, og vi bliver ikke engang hørt – det er skuffende.«

Sms af hensyn til de generte

Institutleder Niels Kroer har sendt Uniavisen svar per mail på en række spørgsmål om fusionen og mødet 11. januar. Her skriver han, at ikke alle medarbejderne på mødet oplever fusionen som noget udelukkende negativt.

»Stormødet viste helt sikkert stor usikkerhed og frustration blandt medarbejderne, men det viste også, at ikke alle oplever denne fusion som noget udelukkende negativt. Mit fokus er nu på medarbejderne, og hvordan vi sammen kan ’vende skuden’, så hverdagen for de fleste kan opleves uændret.«

Niels Kroer skriver, at beslutningen om at kræve tilmelding »udelukkende [var] et spørgsmål om at have et overblik over hvem der deltog af hensyn til forplejning.«

Når diskussionen af fusionen foregik på sms var det ifølge institutlederen for at sikre en bred repræsentation af holdninger.

»I en forsamling på cirka 300 medarbejdere kan det for nogle være grænseoverskridende at stille sig op og stille spørgsmål. Der ville i øvrigt heller ikke være tid til, at alle kunne komme til orde, selvom de gerne ville,« skriver han. »Derfor besvarer jeg alle indsendte sms-spørgsmål skriftligt.«

Artiklen er opdateret 14. januar med kommentarer fra institutleder Niels Kroer.

Seneste