Gulerødder skal skaffe flere kvindelige top-akademikere

»Vi rykker ikke særligt meget,« indrømmede prorektor Lykke Friis da hun bød velkommen til en halvfyldt festsal.

»Et stærkt universitet bringer hele talentmassen i spil, og derfor skal de barrierer som forhindrer kvinder i at nå frem til den akademiske top, rives ned.«

En god portion kvinder og lille håndfuld mænd som diskret havde sat sig på bagerst række, var mødt frem en fredag eftermiddag til symposium om ‘Mangfoldighed og flere kvinder i forskningen’.

»Mildt sagt,« hviskede en kvinde fra stolerækkerne til Lykke Friis’ indledende kommentar. Helt nøjagtigt satser Københavns Universitet (KU) på at øge andelen af kvinder der bliver ansat i lektorater og professorater, med fem procentpoint fra 2006 til 2008. Men siden ambitionen blev formuleret, er der faktisk ikke sket noget som helst. Antallet af nyansatte kvinder står bomstille.

Tre konkrete forslag

Derfor smider rektoratet nu tre konkrete forslag på bordet til næste bestyrelsesmøde: Kontant belønning til fakulteter som ansætter flere kvindelige professorer, internationaliseringsstipendier til yngre kvindelige forskere og endelig et program for talent- og lederudvikling målrettet mod kvinder.

Debatten til symposiet overbevidste også rektoratet om at KU skal undersøge behovet for en barselsfond for ansatte på eksterne midler. Trepunktsplanen skal løbe de næste fem år således fakulteter kan nå at identificere kvindelige talenter og køre dem i stilling til et professorat.

For de fakulteter og institutter som lever op til målsætningen, er der udsigt til en kontant bonus og – hvis det går rigtigt godt – ekstra professorater.

»Vores tese er at der er mange kvinder med potentiale som ikke kommer frem til ansøgningsbordet,« sagde rektor Ralf Hemmingsen og gav »broderskabskulturen« en del af ansvaret. Han understregede samtidig at initiativerne ikke sigter på at favorisere kvinder frem for mænd i bedømmelsen, men blot at øge andelen af kvinder som søger de præstigefyldte forskerstillinger.

»I år er det præcis 30 år siden jeg trådte ind i det første udvalg der skulle sikre ligestilling på universiteterne. På de 30 år er der stort set ikke sket noget, men det her synes at rykke,« sagde en optimistisk Bente Rosenbeck, lektor og viceinstitutleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Hun har siddet med i den ‘taskforce’ som har udarbejdet et helt katalog med konkrete initiativer der kan give KU et skub i retning mod mere ligestilling. Det er herfra rektoratet har plukket sine tre forslag.

Et andet af taskforcens medlemmer, lektor Anja Andersen fra Niels Bohr Instituttet, havde dog ikke armene op over hovedet:

»Det går for langsomt. Tre ud af 24 af vores anbefalinger er selvfølgelig bedre end nul, men hvorfor tager I ikke dem alle. Mange af initiativerne koster ikke en krone.«

Temperatur på ligestillingen

Kamma Langberg, seniorforsker ved Center for forskningsanalyse, var indkaldt for at give en ligestillingsstatus på forskerverdenen:

»Og hvordan går det så med kvinder på universitetet? Ja, man skulle tro at det går ufatteligt godt når man ser ud over forsamlingen her i dag. For der er jo stort set ikke andet end kvinder. Men det er jo nok en del af problemet.«

Blandt de studerende har kvinderne faktisk et lille overtag med to procent, men ved hvert eneste trin op af rangstigen falder kvinderne fra, og således er der kun 30 procent kvindelige lektorer og 13 procent professorer.

Det helt store problem er imidlertid at der ikke er forandring på vej. Fra januar 2006 til juli 2007 har de nyudnævnte professorer stort set kun været mænd. Kun på det humanistiske og det sundhedsvidenskabelige fakultet er mønsteret brudt når det gælder nyansatte lektorer.

Barselsfond måske på vej

»Hvordan trænger vi ind i hjernen på de mænd som leder de enkelte institutter? Det er jo dem som skal sætte ligestillingsprocessen på skinner,« sagde Morten Meldgaard da publikum fik lov at skyde løs på panelet.

Han var ikke den eneste der forgæves spejdede blandt publikum for at få øje på institutledere. Ralf Hemmingsen erklærede sig klar til at bruge resultatløn til at skærpe institutledernes interesse for ligestilling.

Mødet overbeviste også Ralf Hemmingsen og Lykke Friis om at det er nødvendigt at kigge nærmere på barselsvilkår for de ansatte som forsker på eksterne midler. Her fortalte en yngre phd-studerende om hvordan hun som kvinde havde oplevet at få afslag på projekter alene fordi arbejdsgiverne var bange for at komme til at hænge på en barselsorlov.

Endeligt var der blandt publikum stor tilslutning til en nytænkning af de akademiske karriereveje. Det skal være nemmere at komme tilbage til en forskerstilling på universitet når man har været ude, og de traditionelle forskerroller skal lægges i blød. En professor behøver ikke at være en genial solorytter som ofrer al fritid og familieliv til fordel for sin forskning. Bestyrelsen behandler ligestillingsforslag fra rektorat og taskforce den 3. marts.

smbrix@stud.ku.dk