Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Håndtryk med rektor er et kulturchok

VELKOMST - At trykke næve med rektor er en rodfæstet tradition for universitetets nye russer. Og rektor er funky nok, men vist også lidt rød, lød det fra de studerende, der skal føre universitetet fra År Nul ind i Menneskets Tidsalder.

»Ordet ’rus’ kommer jo af det latinske ord for bonde,« siger Thorbjørn. »Det er fordi de nye studerende ikke er helt dannede nok til at gå på universitetet endnu.«

Thorbjørn er ven af Uniavisen og har fået lov at kigge med gennem skodderne til Københavns Universitets immatrikulation fredag den 2. september.

Han er næsten færdiguddannet RUC’er, og har aldrig set noget lignende. Sådan her gør man ikke på RUC, siger han. Det er en kompliment til KU.

God smag

Det er ikke alle 7.000 nye studerende, der er mødt op, men der er nok til, at immatrikulationen foregår ad tre omgange. Trappen foran hovedindgangen til Festsalen er fyldt med russer med frisk luft i kinderne og hænderne fulde af bolsjer og brochurer fra den hær af studenterorganisationer, der har taget opstilling på Frue Plads.

En langlemmet fyr får snuppet sin pastasalat på vej ind ad døren, men får lov til at deponere plastikbøtten i garderoben.

Her er gratis espressokaffe, gratis pølser, gratis kage og billige øl. Bigbandet MIBB demonstrerer god smag med Frank Zappas ’Peaches’, da de studerende siver ind i Universitetets hellige brune hal, der er Festsalen.

Antikveret kønsfordeling

Måske er Thorbjørns analogi med bønderne ikke helt misvisende. Immatrikulationen kan i hvert fald være noget af et kulturchok – og ikke kun for dem, der sætter deres ben i universitetets imposante, historiske bygninger for første gang.

For på KU spiller man fanfare, når rektor Ralf Hemmingsen skridter ind i salen iført kappe og guldkæde med sit ligeledes kappeklædte ledelsesfølge af prorektor, otte dekaner og en direktør (som dog må nøjes med at svøbe sig i et slips).

Og på KU består dette følge af ni mand for hver kvinde. Det kan for studerende med en kønspolitisk horisont synes præcis lige så antikveret som Wilhelm Marstrands maleri fra 1871 af ’Universitetets indvielse’, der pryder en af salens høje vægge.

Universitet kan definere samfund

Ralf Hemmingsens tale til de studerende forholder sig derimod til nutiden. »Menneskets Tidsalder er begyndt,« citerer han KU-geolog Minik Rosing og indvarsler dermed en ny epoke, hvor denne dag er de nye studerendes År Nul.

Der har været masser af År Nuller er og nye begyndelser, siger Ralf Hemmingsen. Nazisternes overgivelse, Hiroshima, Murens Fald, internettets komme, 9/11 og, senest, massakren på Utøya i Norge den 22. juli i år.

»Her på stedet tror vi på, at universitetet kan bidrage med noget afgørende i År Nul-situationer. Efter tragedien i Norge gjorde statsministeren, Stoltenberg, meget ud af at tale om det åbne samfund. Et begreb som blev defineret fra universitetet af filosoffen Karl Popper,« siger Hemmingsen.

SE GALLERI: Velkommen til År Nul

Og i Poppers ånd skal universitet ifølge rektor spille en rolle som leverandør af rationalitet og fri faktabaseret analyse frem for folkestemning og skingre toner.

Politisk rektor?

Undervejs strejfer Ralf Hemmingsen indirekte et par politisk varme kartofler. Som da han opfordrer de studerende til at søge tværfagligheden:

»På universitetet er det ikke nogen god idé at sætte grænsebomme op. Viden skal kunne flyde over alle grænser. (…) Det er vigtigt, at I ikke isolerer jer. Og at I frem for alt ikke isolerer andre. Det gælder også på studiet.«

Eller universitetspolitisk, da han ikke ekkoer flertallet af politikernes kald om, at de studerende skal skynde sig at blive færdige med en uddannelse, der giver dem et job:

»Fra KU skal I nu nok få en karriere. Men det at ’studere for at studere’ er en væsentlig del af universitetets væsen.«

Budskab om medmenneskelighed

Efter ceremonien møder avisen en storsmilende Marie Louise fra Dansk. Hun er startet på universitetet en gang tidligere, så det er anden gang, hun møder rektor. Og hun bifalder talen:

»Jeg håber, at der er mange fra vores generation, der er enige i, at vi ikke skal lukke os inde i regler og grænser. Jeg stod faktisk og tænkte, at han var lidt rød. Men det var jo ikke politiske budskaber han kom med, men bare medmenneskelighed.«

Benjamin har også netop trykket rektor i hånden. »Det er en ret funky rektor vi har, han er en fed taler,« siger han og bliver suppleret af vennen Asbjørn:

»Han taler lidt ligesom dronningen. Der var ikke noget, man kunne være decideret uenig i. Men det er vel også meningen, at han skal være omfavnende.«

Håndtrykket

Tilbage i Festsalen er der stadig kul på de traditionsrige håndtryk mellem rektor og samtlige studerende på vej ud til Lindegården og fadøl.

Hemmingsens forgænger Linda Nielsen bad i sin tid de studerende om ikke at trykke hende for hårdt i hånden. Forståeligt nok, for ingen af de flere tusinde studerende vil huskes af rektor for landets største universitet for et håndtryk som en opvredet karklud, så russerne maser igennem.

Hemmingsen trykker næve uden andre formaninger end en påmindelse om, at håndtrykket er et løfte om at overholde universitetets love fra 1479. De siger blandt andet, at studerende ikke må være berusede, vandre om natten, hore, stjæle eller besøge beværtninger.

På trappen uden for Festsalen drikker tutorer i orange hættetrøjer allerede dåseøl.

Penkowa smitter ikke af

Amalie skal starte på Sociologi og som hun sidder i en rundkreds på brostenene ser hun ud, som om kulturchokket har lagt sig.

»Det vækker ærefrygt at komme ind i en så smuk og gammel sal. Det skaber noget respekt,« siger hun.

Det seneste års furore på Københavns Universitet, hvor Ralf Hemmingsen har været en del i vælten på grund af sin rolle i sagen om den fuskende hjerneforsker Milena Penkowa, har ikke påvirket Amalies opfattelse af universitetets leder, fortæller hun.

»Jeg har aldrig tænkt så meget over selve hans person,« forklarer hun.

En ny begyndelse

De studerende bliver hængende i Lindegården, hvor Simon Dokkedal, kendt fra dj-kollektivet Den Sorte Skole, lægger soundtrack bag lyden af studerende, der i det uendelige bliver ved at sværme ud til pølser, øl og blå muffins.

Katrine Pedersen var den første, der trykkede rektors hånd. Nu sidder hun på rektors trappe. Immatrikulationen er et kulturchok, erkender hun, men rektor var god til at række ud til studerende.

»Det var sjovt, at han brugte nutidige ord som ’win-win situation’,« siger hun med henvisning til rektors bemærkning om, at både studerende og erhvervsliv har godt af tværfaglighed. Hun tilføjer med en begejstring, der er et slogan værdig:

»Jeg har fået rigtig meget lyst til at gå i gang med at studere nu. Det er som om, det er en ny begyndelse.«

ser@adm.ku.dk

Seneste