Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Holdet

Han blev gift i Botanisk Have. Nu skaber han frodig biodiversitet omkring Mærsk Tårnet

Holdet — Karl-Emil Johan Tadayoni Heiberg er gartner i den utrimmede naturpark ved Panum. Han hilser græs mellem fliserne velkommen og fragter gerne en bøgehæk gennem byen på cyklen, men han hader at salte om vinteren, fordi planterne får det »ad helvede til.«

Jeg er nok, hvad man ville kalde en plantenørd. Det opdagede jeg ret sent. Før jeg begyndte at læse til gartner i 2017, arbejdede jeg som ufaglært smed i ti år i et kælderrum på Vesterbro. Jeg var endt der lidt ved et tilfælde, men var blevet glad for arbejdet og kollegaerne. Alligevel gik jeg ofte og tænkte på, om det var det, jeg ville lave resten af mit liv. Men med tre børn derhjemme er der bare langt fra tanke til handling, så jeg fik ikke rigtig rykket på det.

En dag begyndte min chef at snakke om at lukke butikken, og det satte skub i de tanker, jeg havde gået med i flere år. Jeg vidste stadig ikke, hvad jeg ville lave, men jeg vidste, at jeg ville bruge mine hænder. Før jeg fik arbejde som smed, har jeg faktisk læst både lingvistik og indoeuropæisk her på KU. Det viste sig, at den form for skolegang slet ikke var mig. Jeg skal lave noget, der er meget mere praktisk.

HOLDET

Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det teknisk- administrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, Holdet.

Nogle gange undrer det mig, at gartnerfaget ikke kom til mig tidligere. Mine vindueskarme har altid bugnet af planter, og jeg elsker at læse om planter. Jeg har også altid elsket Botanisk Have – min kone og jeg blev faktisk gift derinde, i Palmehuset. Fantastisk sted. Jeg har bare altid haft en ide om, at man nok skulle være biolog for at arbejde i haven. Min oldefar var faktisk gartner med eget gartneri, og alligevel skulle der gå en del år, før jeg fandt ud af, at jeg også ville være det. Endelig slog det mig, at det var det, jeg skulle. Men det var en stor beslutning, for vi havde lige overtaget et hus, så det var ikke det bedste tidspunkt at skulle tilbage på SU. Alligevel valgte jeg at gøre det. Da beslutningen var taget, spurgte jeg mine børn, hvilken skole tror I, at far skal starte på? Og ved du hvad, de svarede? Planteskole! Den er altså god nok.

Vilde planter og biodiversitet var det, jeg faldt for, da jeg søgte stillingen som gartner her i SUND Naturpark, hvor jeg begyndte i 2021. Men faktisk har jeg været på KU, siden jeg startede på uddannelsen som væksthusgartner. Først var jeg her som elev, og efter min uddannelse fik jeg et vikariat i væksthusene og klimakamrene. Der bestod mit job meget af computerstyring, jeg havde ikke så meget jord på hænderne. Det savnede jeg, så det her passer mig meget bedre.

billede: Camilla Skovgaard Thomsen
billede: Camilla Skovgaard Thomsen
billede: Camilla Skovgaard Thomsen

Alt er nøje udvalgt. Vi har ret stor selvbestemmelse over parken, mig og en anden gartner. Ved først mulige lejlighed begyndte vi at flå en masse græsarealer op, så vi i stedet kunne så en masse nyt. Siden har vi købt og sået en masse forskellige ting. Vi sørger for, at det hele både komplimenterer hinanden, øger biodiversiteten og også ser flot ud. Hvis jeg bestemte helt selv, ville jeg anlægge en sø i parken. Det ville være så fedt – og brugbart, ikke mindst. Der kommer rigtig meget vand på parkeringspladsen, når det regner, og det ender i en rende ved siden af vejen. Jeg ville gerne lave et afløb til en sø i stedet, som jo samtidig ville give endnu flere muligheder for beplantning og dyr. Jeg har dog ikke fået grønt lys til søen endnu.

Vi håber, at folk får en wow-følelse, når de kommer ind i parken. Folk er typisk vant til at opleve natur i parker, som er meget mere trimmede end vores. Her lader vi planter og græs gro op mellem fliserne med vilje, og vi luger heller ikke nødvendigvis brændenælder og tidsler væk. De skal have lov at være her, men de skal selvfølgelig ikke overtage fuldstændig. Vores mission er at øge biodiversiteten og give både studerende og københavnere et grønt åndehul. Men selv om planterne nu vokser vildt, og der er kommet flere bier og insekter til, er det jo ikke vores lille stykke natur, der kommer til at redde verden. Vores mål er snarere at give folk en vild naturoplevelse, som giver dem en følelse af tilknytning til naturen og en lyst til at passe på den. Det håber jeg, vi kan bidrage til.

Min arbejdsdag begynder klokken seks om morgenen. Nogle gange kører vi ud med fejemaskiner, inden her bliver fyldt med cykler, og derefter går vi i gang med at luge, vedligeholde, etablere nye bede eller indkøbe nye planter og frø. Der dukker hele tiden nye opgaver op. For nylig skulle vi reetablere en fire meter høj bøgehæk, som var blevet ødelagt, fordi der havde stået et skur i forbindelse med et byggeprojekt.

Blå bog

Karl-Emil Johan Tadayoni Heiberg er 40 år gammel.

Han arbejder som udendørsgartner i Sund Naturpark, som ligger ved Mærsk Tårnet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Parken er designet af landskabsarkitekterne SLA, og den har til formål at øge biodiversiteten på campus.

Privat bor Karl-Emil Johan Tadayoni Heiberg med sin familie i Hvidovre.

Det værste ved arbejdet er, at vi skal salte om vinteren. For jeg synes ærlig talt, det er fjollet at salte så meget, som vi gør i Danmark. Vores nordiske naboer salter slet ikke i samme omfang. Men herhjemme har vi tradition for at salte, så snart temperaturen lige er nede at ramme frysepunktet. Når det så regner, ryger saltet lige ned i grundvandet, og det er et kæmpe problem for de planter, som lever herinde i byen. De får det ad helvede til af salt. Det er kun planter, som vokser ved kysten, der kan tåle den mængde salt.

Det fedeste er, at jeg kan følge beplantningen og hele projektets udvikling gennem sæsonerne. Jeg synes, det er så spændende at blive klogere på, hvordan de forskellige planter påvirker hinanden. Hvilke planter klarer sig hen over vinteren? Den slags. Der er så meget læring i jobbet.

Privat bor jeg i et 100 år gammelt træhus i Hvidovre sammen med min familie. Huset har en kæmpe have, som så helt forfærdelig ud, da vi kom til. Det var bare en græsplæne med nogle enkelte rosenbede. Nu har jeg plantet en mindre skov og anlagt en sø. Vi har masser af guldsmede og krebseklo – en plante, som guldsmedene lever af. Jeg vil rigtig gerne have salamandre, og derfor er der ingen fisk i søen. Fisk vil typisk æde salamanderynglen, og det vil jeg ikke risikere.

Engang fragtede jeg en bøgehæk ad fire omgange i min christianiacykel. En bøgehæk er jo dyr, så jeg fandt en, som var sat til salg på Den Blå Avis. Den stod på Smallegade på Frederiksberg. Nu står den i vores have i Hvidovre. Jeg har ikke noget kørekort, og jeg vil heller ikke have det. Jeg har altid været lidt bange for at ende som chauffør, hvis jeg fik kørekort. Og min christianiacykel fungerer upåklageligt, til alt, jeg har behov for. Også at fragte store planter.

Seneste