Han er chef for næsten 400.000 mennesker og efterlyser undervisning i ledelse på universitetet

Debatten om et- eller toårige kandidater skuffede mig lidt. Jeg er hverken for eller imod det specifikke forslag, men jeg oplevede en meget firkantet tilgang fra visse dele af universitetsmiljøet om at fem år er fem år er fem år. Som erhvervsleder føler jeg et ansvar for samfundet, og jeg har fokus på, at det kræver et super fleksibelt samarbejde mellem private og offentlige institutioner. Jeg tror, det er sådan, vi kan blive ved med at være et fantastisk land at leve i. Vi skal hele tiden arbejde på at opgradere kompetenceniveauet hos vores kollegaer, medarbejdere og medmennesker. En del af det er, at vi skal have mere fleksibilitet i måden, vi tænker uddannelse.

Hos ISS har vi et blik ind i flere arbejdspladser end nogen anden virksomhed. Vi servicerer globale virksomheder over hele verden, og deres arbejdspladser ændrer sig markant i disse år, i takt med at den nye generation udvikler sig. Verden efter covid har også åbenbaret, at der kan være en meget mere flydende overgang mellem arbejds- og hjemmeliv. Jeg tror meget på livslang læring. Vi er nødt til at tilpasse os, og derfor er det også afgørende at have et universitetsmiljø, der anerkender, at hvis vi skal leve op til fremtidens krav, er det ikke bare alt, der skal køre efter en eviggyldig formel, der hedder treårige bacheloruddannelser og toårige kandidatuddannelser. Uddannelsessystemerne i de lande, vi konkurrerer med, er i konstant udvikling. Vi skal sikre os, at vi kan følge med vores konkurrenter.

Jeg ankom til København fra Fyn med en opsparing, der lige akkurat rakte til første måneds husleje. Derfor har jeg haft studiejob fra dag et og hele vejen gennem min studietid. Der er ikke det, jeg ikke har lavet. Jeg har været rengøringshjælp, hvilket jo er genialt i min nuværende position, jeg har været telefonsælger, og jeg har været afrydder og opvasker i Tivoli, indtil det lykkedes mig at få studierelevant arbejde i Finans Danmark, bankernes interesseorganisation. Det job gav mig i høj grad en interesse for den finansielle sektor. Det var fantastisk interessant, fordi jeg lige pludselig kunne se sammenhængen mellem alt det, der foregik på økonomistudiet og det, der foregik i den virkelige verden.

Jeg var så heldig, at jeg delte studielejlighed med en gut, der lignede mig selv meget, og som i øvrigt også hedder Jacob. Selv om vi havde det rigtig sjovt, gik vi begge to på studiet på grund af fagligheden. Men jeg var heldig at møde nogle fantastiske mennesker undervejs. Mine gamle studiekammerater – eller tidligere, de er jo langt fra gamle – fra de første studieår udgør stadig min kerne af meget tætte venner. Det er jo en tid i livet, hvor man bliver voksen og modnes. De mennesker, jeg mødte på studiet, har for mit vedkommende også været de mennesker, jeg har tilbragt resten af livet med.

Jeg fik et sommerjob hos Goldman Sachs i London efter det første år på kandidaten. Jeg elsker makroøkonomi og havde egentlig tænkt, at jeg gerne ville arbejde i Finansministeriet, men Goldman Sachs kom ud på studiet for at gøre deres hoser grønne hos de studerende, og det virkede ret godt på mig. Da sommerjobbet var forbi, var vi en gruppe, der blev tilbudt en fuldtidskontrakt. Der var ikke nogen startdato, det var bare så hurtigt som muligt. Jeg havde egentlig halvandet år tilbage på studiet, fordi jeg havde taget det lidt roligt på kandidaten, men da jeg kom hjem med en kontrakt i hånden, satte jeg turbo på.

Jeg udnyttede computerkraften hos Finans Danmark til at komme over målstregen med mit speciale. De vidste ikke, at de hjalp mig, men jeg kan godt indrømme det, her 20 år senere. Mit speciale var meget datatungt, og jeg havde ikke i nærheden af den computerkraft, der skulle til. Jeg tog en chance og kørte millioner af kodelinjer om natten på Finans Danmarks computere, så jeg kunne teste mine algoritmer, scenarier og modelleringer. Det endte med at blive fint, og jeg er meget taknemmelig for hjælpen, selv om jeg ikke er sikker på, at jeg havde fået lov, hvis jeg havde spurgt.

Du kan sagtens blive en god analytiker i Goldman Sachs, hvis du har læst litteraturvidenskab. Da jeg flyttede til London, var vi omkring 40 nyuddannede fra hele Europa, der startede samtidig. Fra de fire nordiske lande havde alle læst økonomi eller finans, men dem fra England havde læst alt mellem himmel og jord. Historie, engelsk litteraturvidenskab, you name it. De var landet i Goldman Sachs, fordi virksomheden rekrutterer efter personlighed og kognitive evner, båndbredde simpelthen. Deres perspektiv var, at du lærer din metier på arbejdspladsen. Hvis du har gennemført et studie i litteraturvidenskab med flotte karakterer, har du formentlig en høj IQ og en god analytisk forståelse, og banken kan sagtens lære dig det, du skal vide om bank. Der er ingen tvivl om, at nogle af dem var lidt efter kurven til at starte med, når det kom til fundamental økonomisk forståelse, men efter et år var det flere af dem, der kom fra de humanistiske fag, der sad allerforrest i bussen. Det har jeg stor respekt for.

LÆS OGSÅ: Brian Mikkelsen: Virksomheder skal blive bedre til at ansætte efter engagement i stedet for uddannelse

Mange af de problemer, vi har på tværs af sektorer, skyldes, at folk nærmest falder ind i ledelse. De mennesker, vi uddanner på universiteterne, ender ofte med at være ledere på et tidspunkt i deres liv. Derfor undrer det mig, at vi ikke integrerer nogle ledelsesmoduler på kandidatuddannelserne, så man kan få en grundlæggende forståelse, inden man går ud. Det jeg lærte om ledelse på universitetet, kom fra nogle af de undervisere, der havde det i sig. De viste god ledelse, fordi de forstod, at de ikke bare var der for, at de studerende skulle aflæse deres forståelse af pensum. De var der for at udvikle de mennesker, der sad foran dem. Universiteterne skal tænke på, at de uddanner mennesker, der skal ud at udføre et hverv og virke i verden.