Han må sidde på et værtshus, men ikke på en læsesal

Esben Bjørn Salomonsen har ikke set sit campus i over fire måneder.

Som bachelorstuderende på fjerde semester er han ikke blandt de studerende, som hidtil er blevet prioriteret i genåbningen. Faktisk tyder meget på, at han ikke når at se indersiden af et undervisningslokale før sommerferien – og det gælder ifølge Københavns Universitet de fleste studerende.

»Det er mærkeligt,« siger han.

»Selvfølgelig kan man mødes i sin studiegruppe privat – og det gør jeg også – men følelsen af at gå på universitetet forsvinder i meget høj grad, når man ikke kan tage på campus.«

Til gengæld kan han gå på bar.

Det er konsekvensen af den seneste politiske aftale, hvor genåbningen af Danmark blev fremrykket, uden at det betød noget for studerende på Københavns Universitet. Uden for hovedstaden blev det fysiske fremmøde til undervisningen hævet til 30 procent, men i hovedstaden gælder loftet på 20 procent stadig – plus 10 procent på læsesalene.

Det fik Esben Bjørn Salmonsen, der er medlem af forretningsudvalget i Studenterrådet på Københavns Universitet, til at skrive direkte til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter.

»Jeg har ikke lov til at komme på læsesal. Men fra på onsdag må jeg gerne gå på bar. Hvad er vigtigst?« spurgte han den 16. april – uden at få et svar.

Fem dage senere mødes han med Uniavisen på Trykbar i Indre København for at uddybe sin holdning.

»Jeg forstår det ikke. Det viser, at man ikke prioriterer videregående uddannelser højt nok. Det er grotesk, at jeg ikke kan få min hverdag tilbage, men jeg kan godt få min fritid tilbage,« siger han.

Han tager en slurk af sin cola.

Bartenderen er tilfreds

Det er den 21. april, og Trykbar har netop slået dørene op efter over fire måneders dvale. Sades ’Smooth Operator’ spreder genåbningsoptimisme, mens bartenderen vist nok smiler under mundbindet:

»Er det ikke en hyggelig fornemmelse at sidde på en bar igen?« spørger han.

Det er det, bekræfter Esben Bjørn Salmonsen.

Det giver bare ikke mening, at han må sidde på barstolen, når han ikke må sidde på en læsesal, fastholder han, da bartenderen er gået.

»Det er tydeligt, at Folketinget prioriterer det private erhvervsliv og økonomien højere end uddannelserne – særligt de videregående uddannelser.«

»Man har talt meget om mistrivsel og ensomhed på universitetet i de seneste år, men det løser man da ikke ved at holde folk hjemme. For så fjerner du fællesskabet. Der er ganske enkelt ikke stor nok opmærksomhed på de studerendes udfordringer.«

Den her bar kan dreje nøglen om som følge af nedlukningen. Det kan universitetet ikke. Kan du ikke se fornuften i at prioritere det, der står til at blive ramt hårdest?

»Jo, hvis man kun ser på den økonomiske bundlinje. Men man bliver også nødt til at forholde sig til mistrivsel og fagligt efterslæb på uddannelserne.«

Tabt omsætning er enormt hårdt for virksomhederne, men det kan du kompensere for med hjælpepakker. Det er sværere at kompensere for tabt læring og trivsel.

Esben Bjørn Salomonsen

»Tabt omsætning er enormt hårdt for virksomhederne, men det kan du kompensere for med hjælpepakker. Det er sværere at kompensere for tabt læring og trivsel. Man overser nogle kæmpe tab, der sker på de videregående uddannelser lige nu.«

Esben Bjørn Salmonsen frygter nedlukningen på flere måder, siger han:

For det første er der et fagligt tab, siger Esben Bjørn Salmonsen – altså at mange risikerer at blive svagere kandidater, fordi de ikke når at få de kompetencer, som tidligere årgange har fået.

Han siger også, at mistrivslen kan frygtes at stige og resultere i øget frafald i kølvandet på coronakrisen. Og så udtrykker han bekymring for de frivillige foreninger, der vil efterlade et hul i det normalt så pulserende studiemiljø, hvis de går til grunde.

Nogle vil sige, at studerende på universitetet klynker for meget. I har ikke en stor risiko for at blive alvorligt syge af corona, og I har i vidt omfang mulighed for at studere hjemmefra. Derfor skal I acceptere, at I er langt tilbage i køen. Hvad vil du sige til dem, der har den opfattelse?

»Jeg vil opfordre dem til at huske tilbage på deres egen tid på universitetet, for jeg tror, de har glemt, hvad det vil sige at være studerende. Det handler om at skabe et fagligt fællesskab og en identitet ud fra det fag, man læser. Det er en ekstremt vigtig proces. For min erfaring er, at det er i mødet med andre mennesker, at den vigtigste læring opstår,« siger Esben Bjørn Salmonsen.

Men er det ikke rigtigt, at studerende på universitetet generelt er ressourcestærke og i forvejen er vant til selvstudier? Det er vel en af de grupper i samfundet, der bedst kan håndtere en nedlukning?

»Vi er relativt ressourcestærke og har flere muligheder, men det ændrer ikke, at der er kæmpe trivselsproblemer blandt unge. Der er tale om en lidt glemt generation. For ja, vi er selvstændige, men vi har også brug for rammer. Det har jeg i hvert fald. Jeg har brug for at komme tilbage til hverdagen, ikke til alt muligt andet. Og den hverdag er bare nedbrudt for rigtig mange,« siger Esben Bjørn Salmonsen.

Jeg har brug for at komme tilbage til hverdagen, ikke til alt muligt andet.

Esben Bjørn Salmonsen.

»Selvfølgelig kan universitetsstuderende klare det bedre end en folkeskoleelev, og det giver også mening, at erhvervsskolerne åbner før universiteterne, fordi det praktiske fylder mere. Men der er gået over fire måneder, siden vi lukkede ned igen. Det er altså lang tid.«

Vi skulle bestille bord for at sidde her på baren, vi skulle vise coronapas, da vi gik ind, og vi må højst sidde her til klokken ti om aftenen. På universitetet er der så nogle begrænsninger af, hvilke studerende der kan vende tilbage. Må alle bare ikke acceptere, at de kun kan vende langsomt tilbage, som pandemien er nu?

»Jo, jo, selvfølgelig. Vi kan ikke åbne 100 procent i morgen. Men vi bliver nødt til at kigge på de reelle konsekvenser, som studerende oplever på grund af nedlukningen,« siger Esben Bjørn Salmonsen. Han siger, at det er tvivlsomt, om en genåbning af universiteternes relativt store arealer ville forøge smittetrykket drastisk:

»Det virker, som om der er en idé om, at hvis vi lukker campus ned, så er de studerende ikke nogen steder. Men jeg vil vædde med, at mange af mine kammerater kommer til at sidde på en bar fredag aften. Der er da større risiko for at blive smittet et sted som det her, end hvis de var taget til fagrådsmøde på Nørre Campus,« siger han.

»Det er altså absurd, at man kan læse pensum eller møde sin læsegruppe på en bar og ikke på en læsesal.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.