Har du talt med din gris i dag?

Kan dyr have følelser, og giver de faktisk udtryk for dem?

De spørgsmål har optaget lektor Elodie Briefer siden 2010 på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Hun fortæller, at forskerne i dag er enige om, at dyr har følelser, men at erkendelsen først slog rod i videnskaben for cirka 30 år siden. Fremskridtet er især sket i forbindelse med forskning i dyrevelfærd og ved hjælp af dyremodeller brugt til at udvikle medicin til mennesker med mentale lidelser.

Selv har Elodie Briefer for nylig gennemført et usædvanligt samarbejde for at kunne fremme sin forskning, der i de senere år har haft fokus på grises følelser og velfærd. Normalt er det fonde, der finansierer hendes projekter, men denne gang var det mediebranchen, det måtte til lommerne.

Filmselskabet Snowman Productions planlagde for lidt over to år siden en dokumentar om dyrevelfærd for slagtesvin med fokus på ansigtsgenkendelse og grisenes lyde. Aftalen var, at produktionen dækkede udgifterne til at oversætte grisenes grynt og hyl til følelser ved hjælp af forskning, som Elodie Briefers forskerhold har udviklet gennem de seneste år.

Ifølge Elodie Briefer har Snowman Productions dækket cirka halvdelen af udgifterne til forskergruppens arbejde, der involverede indsamling af data ni forskellige steder med slagtegrise i Danmark og Tyskland og halvandet års forskning på instituttet. Til gengæld fik Snowman Productions udført den forskning, der ligger til grund for den meget omtalte DR-dokumentar Hvis grise kunne tale.

Grundforskning versus filmproduktion

Elodie Briefers samarbejde med Snowman Production kom i stand, da dokumentarist Miki Mistrati kontaktede hende i september 2022.

Han havde læst om Elodie Briefers deltagelse i et stort EU-projekt fra 2016, der netop handler om grises følelser. Hun havde udviklet en database med grisegrynt og hyl, der i kombination med en maskinlæringsmodel gjorde det muligt for forskerne at aflæse grisenes følelser. Det kunne være, når dyrene fik mad eller legetøj, eller når de blev isoleret.

Både tv-holdet og Elodie Briefer var interesseret i at arbejde videnskabeligt med grisenes følelser, men det blev en udfordring for forskerne, at der er så stor forskel på at lave grundforskning og dokumentarfilm.

»Snowman Productions krævede, at dokumentaren skulle være færdig på et bestemt tidspunkt, for som medievirksomhed skal de overholde en stram produktionsplan. Men forskning fungerer ikke sådan, og tidsrammen begrænsede os,« siger Elodie Briefer, der alligevel har mange gode ting at sige om samarbejdet:

»Vi fik et virkelig godt, professionelt forhold til filmholdet. Vi så hele materialet igennem på forhånd, og vi havde mange kommentarer. Miki Mistrati ændrede alt det, der udgjorde et problem i forhold til videnskaben, så vi er meget tilfredse med dokumentaren. Den er solidt underbygget af forskning,« siger Elodie Briefer.

Hun er også meget tilfreds med, at dokumentaren beskriver, hvad det er, forskerne har gjort, at den nævner, at forskernes resultater bygger på foreløbige data, og at der kun deltager relativt få grisebesætninger i undersøgelsen.

Videnskabelig integritet

Elodie Briefer og hendes forskerhold var klar over, at de skulle gøre sig ekstra umage, når de samarbejdede med et medie.

»Jeg og mine medarbejdere var meget bevidste om, at dokumentaren ville blive set af mange mennesker, og derfor ville få stor betydning for grises velfærd. Af samme årsag var det så vigtigt, at alting var korrekt, når den blev vist,« siger Elodie Briefer.

Der var dog en ting, de ikke nåede.

»Selvfølgelig ville det have været rart, hvis vi havde kunnet publicere vores resultater i en fagfællebedømt artikel i et videnskabeligt tidsskrift, inden dokumentaren blev sendt, men sådan noget tager tid. I stedet gjorde vi det, som man normalt gør i den slags situationer: Vi fremlagde og diskuterede vores præliminære resultater,« siger Elodie Briefer.

Endelig var der spørgsmålet om at få de juridiske aftaler i hus, før optagelserne skulle begynde.

»Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at være sikre på at bevare vores videnskabelige integritet. Vi fik en skriftlig aftale udarbejdet af advokater ved Københavns Universitet, der blandt andet sikrede, at det kun var os, der kunne komme med kommentarer til vores forskningsresultater,« siger Elodie Briefer.

Kritik, men ikke fra svineavlerne

Hun og hendes hold har fået meget opmærksomhed i både danske og tyske medier. Der var sågar griseproducenter, der ringede fra Tyskland for takke Elodie Briefer efter visningen på tysk tv.

Men en ting undrede hende:

»Kritikken af vores arbejde er til min overraskelse udelukkende kommet fra nogle kolleger i en dyrevelfærdsgruppe. De kommenterede på udsendelsen og skrev ting på nettet, som de mente var forkerte om vores arbejde uden at spørge os om først, hvad vi havde gjort,« siger Elodie Briefer.

»Dyrevelfærdsgruppen skrev for eksempel, at det er vigtigt, hvor man sætter mikrofonerne op i staldene. Det er korrekt, men det er selvfølgelig også noget, vi har overvejet nøje. De spurgte os bare ikke om vores valg og præferencer, men antog, at vi slet ikke havde tænkt over mikrofonernes placering,« siger Elodie Briefer og nævner en ting til:

»Nogle af dem antog også, at vores database fra 2016 (som spiller en rolle i filmprojektet, red.) kun var udgjort af grise, der var alene, når de gryntede og hylede, og derfor var ubrugelig i forhold til at afkode grises lyde i staldene, hvor der er mange grise. Det er også forkert, for grisene i det projekt er optaget både som singlegrise, i par og i grupper,« siger Elodie Briefer.

Er der en app på vej?

Pengene fra Snowman Productions bragte Elodie Briefers forskergruppe et godt stykke videre med deres arbejde i grises følelser, og spørgsmålet er nu, hvor langt hendes hold er fra at lave en app, der fra griseavlerens mobiltelefon kan give svar på, hvordan besætningens grise egentlig går og har det.

»Der er desværre et stykke vej endnu,« siger forskeren.

I dag kan hendes hold finde og klassificere grisenes lyde i miljøer med meget støj, men de kan ikke gøre det på baggrund af langvarige optagelser. Det er simpelthen for vanskeligt med den type kunstig intelligens, de har til rådighed.

»Jeg kender mange forskere, der har det samme problem. Det er en svær opgave, der ville kræve yderligere seks måneders arbejde, som vi først skal finde de økonomiske midler til,« siger Elodie Briefer.

Desuden vil det ifølge Elodie Briefer kræve yderligere to-tre års forskning at blive stensikker på, at de har fundet den helt rette sammenhæng imellem grisenes lydlige udtryk og deres velfærd, inden de kan lave en app til landmændene, der nøjagtigt afspejler grisenes befindende.

Endelig er der endnu en ubekendt, forskerne dårligt kan tage højde for: Dårlig trivsel, der ikke kommer til udtryk. Grise kan nemlig, præcis som mennesker, godt have tavse følelser, hvis de for eksempel er depressive.