Harvard-politolog på KU-besøg: USA står over for en dyb moralsk udfordring

Der skal noget særligt til at få små 500 studerende (og en god del forskere) til at deltage i halvanden times frivillig forelæsning en halvgrå mandag eftermiddag. Men den 14. oktober var Christian Hansen Auditoriet på CSS stuvende fuldt.

Arrangørerne – statskundskabsforeningen International Debat og Det Udenrigspolitiske Selskab – havde da også gjort lidt af et scoop: Taleren var nemlig Harvard-forskeren Robert D. Putnam, hvis forskning i social kapital og dets politiske implikationer har gjort den amerikanske politolog til lidt af en akademisk superstjerne.

Bare bedre at bowle sammen

Forklaringen på denne stjernestatus skal i høj grad lokaliseres i artiklen (der i 2000 blev til bogen) ’Bowling Alone’(1995), hvor Putnam blandt andet bruger en del tid på at tænke over, ja, bowling. Eller mere korrekt; bruger bowling til at diagnosticere et stigende socialt og politisk problem – amerikanernes faldende deltagelse i civilsamfundets organisationer.

For ganske vist var antallet bowlere i tiårene forud for Putnams artikel steget. Men samtidig var mængden af de lokale bowlingligaer, hvor kugleekvilibrister i smarte skjorter spillede mod (og dermed med) hinanden, samtidig dalet. Nationen var i stigende grad begyndt at bowle alene.

Ifølge Putnam er problemet, at den solo-bowlende borger mister den sociale interaktion, han før fik, når han væltede kegler med andre. Og i sidste ende truer den overordnede udvikling – som bowling-ligaernes uddøen blev det paradigmatiske eksempel på – , med at fjerne den enkeltes engagement i civilsamfundet. Det engagement, der er det velfungerende, demokratiske samfunds hjørnesten.

Den amerikanske drøm i krise

Til sit KU-foredrag om sin forskning har Putnam ganske vist – i det store hele – ladet bowling-metaforikken blive hjemme i Massachusetts. Men hans analyse af USA nuværende udfordringer er stadig genkendelig:

»I USA skal man i dag træffe et meget vigtigt valg,« fortæller han de fremmødte KU’ere:

»Vil man fødes af velhavende og veluddannede forældre eller have fattige forældre, der ikke har en uddannelse. Det er dét valg, der betyder noget.«

Bag komikken gemmer der sig en alt andet end munter pointe. Nemlig, USA’s stigende sociale ulighed, og det faktum, at den sociale arv ingenlunde er brudt. De velstillede forsætter med at være velstillede og velfungerende, mens den amerikanske underklasse klarer sig dårligere og dårligere.«

»Den amerikanske drøm er ikke at alle skal være lige,« slår Putnam fast.

»Den amerikanske drøm er, at alle skal have fair chance. Men det har alle ikke i dag.«

Vores børn og vores børn

Forklaringen på denne udvikling, skal findes i USA’s ændrede sociale perspektiv.

»Når man talte om ’vores’ børn, dengang jeg voksede op (Putnam er født i 1941 red.), så talte man om alle samfundets børn, og at man skulle gøre noget bedre for.«

»Når folk i dag taler om ’vores børn’, så henviser de fleste amerikanere til deres egne biologiske børn.«

Til trods for den aldrende forskers og rutinerede forelæseres coolhed kan man mærke, at han har talt sig varm:

»Situationen udgør både en økonomisk og en politisk udfordring, « siger han.

»Men først og fremmest markerer det en dyb, moralsk udfordring for USA. Vi bliver nødt til at udvikle en ny betydning af ’vi-hed’(engelsk: we-ness, red.)«

Den progressive stat og den sociale trombone

Putnam eksemplificerer sin analyse med en personlig anekdote:

»Da jeg var ung, ville jeg gerne spille trombone i et ’marching-band’, og så fik jeg fik en trombone stillet til rådighed. Den var betalt via skatten – og på den måde af lokalsamfundet,« siger han.

»Men hvis man har lyst til at spille trombone i dag, så skal man selv købe den.«

Trombone-historien understreger på denne vis en anden af Putnams pointer denne eftermiddag. Nemlig, at staten og det politiske system spiller en væsentlig rolle i (gen)skabelsen af den amerikanske sociale sammenhængskraft. Men det kræver en ny politisk bevægelse i USA, mener han.

»I perioden 1890-1910 oplevede USA også en kæmpe økonomisk og social krise,« siger Putnam.

»Men her opstod en masse græsrodsbevægelser – blandt andet fagbevægelsen – der satte fokus på problemerne. Det var baggrunden for ’the progressive movement’ og de medfølgende sociale reformer.«

»USA behøver en ny progressiv bevægelse. En bevægelse, der står fast på, at ’de allesammen er vores børn’.

Nicklas.Lund@adm.ku.dk