Hemmelighedskræmmeri om den norske model

Er den liberale videnskabsminister Helge Sander (V) ved at indføre et sovjetlignende kontrolsystem der i sidste ende vil kvæle kreativiteten og forskningsfriheden? Videnskabspolitikkens førstemand har meldt ud at en del af universiteternes basismidler skal fordeles i konkurrence på baggrund af kvaliteten af universiteternes indsats inden for forskning, uddannelse og videnspredning fra 2009-2010, men det er mørkelagt for offentligheden hvordan systemet skal udformes, og hvor stor en del af midlerne der i fremtiden skal fordeles i konkurrence. Hemmelighedskræmmeriet og usikkerheden har sat gang i gætterierne og rygtedannelsen blandt forskerne blandt andet på Københavns Universitet (KU).

Heine Andersen, professor i sociologi på KU og medlem af Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv, har dog selv opsporet spredte informationer. »Det hele foregår lukket og hemmelighedsfuldt, og processen virker kaotisk og inkompetent. Der mangler et grundigt forarbejde hvor man har analyseret fordele og ulemper ved konkurrence om basismidlerne. Vi er i Det Frie Forskningsråd hverken blevet spurgt til råds eller informeret, og vi burde da ellers vide noget om forskningskvalitet da vi behandler bunker af ansøgninger om midler,« siger Heine Andersen.

Et absurd teater

Det eneste der er sluppet ud, er at universiteterne er blevet bedt om at udpege, hvem de ønsker som medlemmer af en række faggrupper nedsat af Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI). Styrelsen har fået til opgave at udvikle et nyt system til måling af forskningskvalitet, en såkaldt bibliometri. De i alt 56 faggrupper skal inden februar næste år have udvalgt de forlag og tidsskrifter forskerne i fremtiden skal have point for at få deres videnskabelige arbejde offentliggjort i. Princippet bliver at jo flere artikler et universitet får offentliggjort i tidsskrifter der står på den såkaldte autoritetsliste, jo større en andel af basismidlerne udløser det.

Også centerleder Claus Emmeche fra Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er stærkt utilfreds med ministeriets fremgangsmåde og planerne. »Umiddelbart virker hele dette cirkus som et absurd teater. Det er udtryk for en grotesk grad af topstyring,« siger han. Claus Emmeche mener at styrelsen har alt for travlt med at haste arbejdet igennem uden at lytte til eller involvere fagkundskaben. Rektorkollegiet har da også klaget til ministeriet over hvad man kalder »de uhyrlige tidsfrister«. Ifølge John Martinsen, chef for direktørsekretariatet på KU, er det korrekt at universiteterne er kommet med indsigelser overfor tidsrammen, men styrelsen har lyttet til kritikken. Oprindeligt skulle man aflevere listen med mulige medlemmer allerede den 18. oktober, men man har nu fået til den 10. december.

Dårlig kommunikation

Anette Dørge Jessen, kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, erkender at det har haltet med kommunikationen, og det er en medvirkende årsag til de mange rygter der florerer. »Vi har fået rigtig mange opringninger der afspejler at folk ikke har fået den korrekte information, så vi overvejer selvfølgelig hvordan vi kan gøre det bedre,« siger hun. Hun forklarer den dårlige kommunikation med at der simpelthen ikke har været noget at fortælle offentligheden før nu da organisationen af arbejdet med at lave et forskningskvalitetsmål ikke har været på plads. Ifølge Anette Dørge Jessen er der nu nedsat en styregruppe med rektorerne Jens Oddershede, Syddansk Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet, Ralf Hemmingsen, KU, Jacob Fuchs, Universitets- og bygningsstyrelsen og styrelsens direktør Inge Mærkedahl som medlemmer.

Herunder er der oprettet et fagligt udvalg der skal tage endelig stilling til hvilke faggrupper der skal nedsættes. Faggrupperne er nedsat med den såkaldte ’norske model’ som inspiration, men hun understreger at det ikke er endeligt besluttet om vi herhjemme skal gøre som vores norske naboer. Næste skridt bliver at styregruppen inden udgangen af 2008, med udgangspunkt i en indstilling fra fagligt udvalg, skal fastlægge hvordan det skal vægtes at få en videnskabelig artikel offentliggjort i hvert enkelt tidsskrift eller forlag. Skal det for eksempel give flere point at blive publiceret i et stort internationalt tidsskrift end et lille dansk?

Skadeligt system

Uanset præcist hvordan kvalitetsmålingssystemet ender med at blive udformet, skaber planerne vrede blandt forskerne. Thomas Söderqvist, professor i medicinhistorie på KU, mener at det giver mulighed for utidig politisk indblanding i forskningen. »Den her øvelse er skæbnesvanger fordi man med dette styreinstrument vil kunne afgøre politisk hvad der er legitim og illegitim forskning. De der ikke kommer med på listen over godkendte tidsskrifter og forlag, vil være dømt til marginalitet. Jeg har svært ved at forestille mig at erhvervslivet ville acceptere den form for bureaukratisk konservatisme der hæmmer fremkomsten af nye fagområder,« siger han.

Heine Andersen mener også at regeringen uden nogen grund blander sig i noget den burde holde fingrene fra. »Det er en uting at blande sig i den frie forskning, og det er stærkt vildledende at sige at man vil måle forskningskvalitet. Man måler ikke kvalitet ved at tælle antallet af publikationer, men derimod kvantiteten. Til gengæld er der en række skadevirkningen for forskningen,« siger han. Heine Andersen mener at systemet vil tilskynde forskerne til at publicere mere uanset om de har væsentlige nye opdagelser at skrive om, og til at dele deres arbejde op i kortere artikler frem for at udgive store værker.

Han peger på at publiceringsmængden per forsker er mangedoblet de sidste 20 år, og det kan ikke forklares med at forskerne er blevet meget mere kreative og arbejdsomme og derfor gør flere nye opdagelser. Det skyldes snarere at forskerne er under politisk pres for at publicere mere. »Formålet med forskning er at opdage nyt og ikke at publicere en masse. Systemet vil tilskynde folk til at handle på en måde så der kommer penge i kassen, og det er at skrive korte artikler om emner der egner sig til tidsskrifter der er med på listen,« siger han.