Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Forskning — Hvis kongehuset bliver ved at sende lykønskningsbreve til alle danskere, der fylder 100 år, skal kongen eller dronningen i år 2050 skrive mere end 1.900 fødselsdagskort
Denne artikel har tidligere været bragt på videnskab.dk i onlinemagasinet ForskerZonen.
I 2017 sendte kongehuset lykønskningsbreve til 100-års fødselsdage 541 gange.
Men danskerne bliver ældre og ældre, og i 2050 vil der gå i omegnen af 1.900 fødselsdagskort ud årligt. Vores middellevetid har aldrig været højere, end den er nu, og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år.
I starten af 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark. Men hvad er dine chancer for at blive 100 år?
Hvis du er mand, er dine chancer knap så gode. Selv om mænd også bliver ældre end nogensinde før, er det kvinderne, der er alderspræsidenter. Hele 86 procent af de 100+-årige danskere er kvinder.
Hele 86 procent af de 100+-årige danskere er kvinder
Men uanset om du er mand eller kvinde, så viser data fra Danmarks Statistik, at dine eller dine forældres eller bedsteforældres chancer for at blive 100 også påvirkes af, hvor du blev født, og hvor du boede på din 71-års fødselsdag.
Men hvorfor er det sådan, og hvor i Danmark er dine chancer så bedst?
Vi ved en del om, hvorfor levetiden stiger verden over: Sundere befolkninger, højere levestandard, bedre lægevidenskab og især bedre behandling af de kroniske sygdomme, der rammer de fleste i den sidste del af livet.
Men der er også meget, vi ikke ved om, præcis hvem det er, der lever længe og hvorfor.
Derfor er aldringsforskere interesseret i de steder på verdenskortet, hvor folk er særligt tilbøjelige til at blive ekstremt gamle. Hvis man kan finde ud af, hvad det er, folk gør anderledes på Sardinien, på den japanske halvø Okinawa og i andre såkaldte ’blå zoner’, hvor der er særligt mange, der bliver 100 år, kan man måske bruge det til at løse aldringens gåde.
Vi har forsøgt os med at finde aldrings-hotspots i Danmark.
Sådan fandt vi hotspots for 100-årige
De tre hotspots er fundet ved et såkaldt ‘Kulldorff scan’. Vi tegnede alle cirkler på kortet, der indeholdt højst fem procent af befolkningen.
Vi beregnede forventet antal 100-årige i hver cirkel ud fra køn og fødeår for dem, der var født i cirklen/boede i cirklen som 71-årige.
Dernæst fandt vi den cirkel, der skilte sig mest ud fra resten af kortet, målt i forskellen mellem forventet og observeret antal 100-årige (hvor vi også tog højde for hotspottets størrelse, sådan at forskelle talte mere, hvis de gjaldt for et større antal mennesker).
Vi testede, om forskellen på denne cirkel var større, end hvad der kunne forklares med tilfældig variation og rapporterede så alle cirkler, hvor forskellen var statistisk signifikant – én cirkel for fødested og to cirkler for bopæl.
Hvis man gerne vil rejse spændende steder hen og undersøge, hvordan den lokale livsstil fører til flere 100-årige, kan man nu gøre det på sit rejsekort.
Der findes nemlig et dansk aldrings-hotspot der dækker et område omkring Langeland. De, der er født her i perioden fra 1906 til 1915, er 37 procent mere tilbøjelige til at blive 100 år end folk født i resten af landet.
Interessant nok handler det præcis om, hvor man er født: Folk, der flytter til dette område senere i livet, er ikke mere tilbøjelige til at blive 100 år, mens de, der er født der, har større chance for at runde de 100, om de så flytter væk senere i livet eller ej.
Hvad end årsagerne er, drejer det sig om noget, der sker tidligt i livet og hænger ved langt ind i alderdommen.
Hvis man i stedet spørger, hvor man skal flytte hen for at forøge sine chancer for at blive 100, er der to områder, hvor chancen er højere blandt dem, der bor netop dér som 71-årige.
Det drejer sig om et område i Nordsjælland, og ét i Midtjylland.
Og hvor hotspottet på Langeland kun var til nytte for folk født dér, er det kun dem, der er flyttet til Nordsjælland, der lever længere end resten af landet – folk, der har boet der hele livet har ingen fordele.
I Midtjylland, derimod, er det både folk født i hotspottet og tilflyttere, der lever længere.
Det siger en del, at svaret på, hvor i Danmark folk er mest tilbøjelige til at leve 100 år, ændrer sig så meget, alt efter hvordan man formulerer spørgsmålet.
Hvor folk befinder sig i deres alderdom, både geografisk og helbredsmæssigt, er resultatet af et helt livsforløb af begivenheder, og hvordan folk bevæger sig rundt på Danmarkskortet har en del at gøre med, hvor sunde, rige og tilbøjelige til at leve længe de er.
Og derudover skal vi huske på, at steder ændrer sig over tid.
Vi ved ikke, hvad det er, der gør folk født på Langeland i netop denne periode mere tilbøjelige til at blive 100 år. Årsagerne kunne være nogle vaner, de lærte i deres barndom og har holdt fast i, eller noget særligt sundt ved det langelandske klima. Men det kan også dreje sig om historiske faktorer, der er forsvundet i mellemtiden.
Det er værd at holde for øje, inden man omlægger sin livsstil til at følge ‘Langelandsdiæten’ – eller læser for mange af de livsstilsbøger, der forsøger at lære folk at leve, som de gør i de kendte ‘Blå Zoner’.
Forskerzonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen på Videnskab.dk, hvor forskerne selv formidler deres forskning til et bredt publikum og bringer relevant viden ind i den offentlige debat.
Det bliver desværre først om et par år, vi kan afgøre, om folk født på Langeland i 2018 stadig har større chance for at blive 100 år.
Men hvis du har planer om at blive født på Langeland, er det nok stadig klogere af gøre det nu end for 100 år siden.
Hvor 0,4 procent af de danskere, der blev født i 1900 levede mindst 100 år, var det 0,8 procent af dem født i 1917. Og de mest optimistiske forskere tror, at halvdelen af dem, der bliver født i 2018 stadig vil være i live om et århundrede.
Så svaret på, hvor folk bliver 100 år om 100 år er nok: Temmelig mange steder!
Denne artikel bygger på vores studie i tidsskriftet Aging. Studiet er finansieret af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden.