Her er henvendelserne som stoppede mexicaner-udklædningen

Det var to korte e-mails fra studerende og et telefonopkald på syv minutter, der i slutningen af september fik Jura til at gribe ind over for kostumefesterne, som tutorerne havde planlagt for de nye studerende.

Det var blandt andet meningen, at de skulle klæde sig ud som indianere og mexicanere.

Prodekan Stine Jørgensen henstillede to dage inden festerne til at undgå »stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet, religion med videre« og henviste til, at fakultetet havde modtaget tre konkrete henvendelser fra studerende, der oplevede studiestartsaktiviteterne som krænkende.

Derefter eksploderede sagen i medierne, og rektor Henrik Wegener har måttet forsvare KU’s politik i aviser, radio og TV.

Unødvendigt at gribe ind

Nu viser det sig, at det drejede sig om to henvendelser om udklædningen på Jura, mens den sidste sandsynligvis handler om en oplevelse på Det Humanistiske Fakultet.

Det viser dokumenterne fra behandlingen af sagen, som juristen og SF’eren Leif Donbæk, der selv har læst jura på KU, har fået aktindsigt i.

Det virker ubegribeligt fjollet at foretage et så voldsomt indgreb på baggrund af så uhyre lidt

Leif Donbæk

»Det virker ubegribeligt fjollet at foretage et så voldsomt indgreb på baggrund af så uhyre lidt. Jeg har vanskeligt ved at se, at det var nødvendigt at stoppe kostumefesterne med et hasteindgreb, fordi to studerende, der ikke engang definerer, hvorfor de føler sig krænket, henvender sig,« siger Leif Donbæk, der har deltaget aktivt i debatten med flere indlæg i aviserne.

Han tilføjer: »Det er på sin vis fascinerede, at to studerende så hurtigt kan få stoppet en gammel tradition for at klæde sig ud i forbindelse med studiestarten ved blot at gå til ledelsen og sige, at de føler sig krænket.«

Sådan lød henvendelserne

I den ene skriftlige klage skriver den studerende, at de er mange elever, som føler sig stødt af og chokeret over manglen på retningslinjer for temafester og temaarrangementer på KU.

Vi gør ikke krav på at have fundet den perfekte balance, men som uddannelsesinstitution tager vi ansvar for at sørge for en studiestart, hvor alle føler sig velkomne

Prodekan Stine Jørgensen

»Udklædning er uden tvivl med til at styrke en fællesskabsfølelse blandt de nye studerende, men det burde være en selvfølge, at der er nogle temaer som ikke er acceptable. Derfor hører jeg blandt dem, som ønsker, at der på Københavns Universitet indføres retningslinjer, således at temaer som har en sexuel karakter eller vedrører race, nationalitet, religion og seksualitet, ikke finder sted fremover,« står der i henvendelsen.

Henvendelse nummer to var et telefonopkald. Ifølge fakultetets notat om opkaldet gav den studerende udtryk for, at nogle af udklædningstemaerne var krænkende, og at hun havde snakket med sin tutor om det.

Den tredje klage var en e-mail, som sandsynligvis handler om aktiviteter på Det Humanistiske Fakultet. Det fremgår ikke af direkte selve mailen, men af Det Juridiske Fakultets svar, som henviser den studerende til Humaniora. I klagemailen står der følgende:

»I have recently been exposed to horrendous events on south campus that involve students dressing up as ethnicities as if they are or could ever be, costumes. I am in no way okay with this and wish for events such as these to be stopped.«

Leder efter den rette balance

Prodekan Stine Jørgensen henviser i et svar per e-mail til, at hun allerede har redegjort for sagens forløb i Uniavisen, men tilføjer:

»Fakultet tilrettelægger og gennemfører studiestarten i overensstemmelse med KUs generelle retningslinjer herfor, herunder i forhold til at sikre en god og inkluderende studiestart for alle. Hytteturene er en særlig begivenhed i studiestarten, hvor de nye studerende får mulighed for at danne nye fællesskaber. Vi ved at de sociale fælleskaber er vigtige for både trivsel og læring gennem resten af studietiden,« skriver hun og fortsætter:

»I lyset af henvendelserne vedrørende udklædningstemaer vurderede vi i ledelsen, at det var hensigtsmæssigt at bede tutorerne genbesøge udklædningstemaerne. De fremlagte dokumenter ændrer ikke på dette. Det afgørende for os at finde den rette balance. Vi gør ikke krav på at have fundet den perfekte balance, men som uddannelsesinstitution tager vi ansvar for at sørge for en studiestart, hvor alle føler sig velkomne.«

Usaglig beslutning

Leif Donbæk mener modsat, at det virker som om ledelsen på Jura panikkede og traf en beslutning på et usagligt grundlag.

Han siger, at den seriøse fremgangsmåde havde været at modtage klagen, drøfte det med tutorerne, undersøge hvor mange som føler sig krænket og overveje at ændre retningslinjerne for udklædningen året efter.

»Der må være en grænse for, hvad en lille minoritet kan få lov til at beslutte, da det ellers ender i et krænkelsesspil uden ende. Lovgivningen beskytter allerede mod diskrimination, racisme og sexchikane, og jeg finder det fuldstændig vanvittigt, at man åbenbart mener, at der er behov for yderligere beskyttelse på et universitet, af alle steder, end i resten af samfundet,« siger han.