Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Hjemløse studerende kæmper om kvadratmeterne

BOLIGMANGEL - Sommerferietid betyder boligstress for mange studerende. Fremlejemål ophører, folk flytter ud og især ind, og konkurrencen om københavnske kvadratmeter er på sit højeste. Frank Jensens bebudede 370 studieboliger er en dråbe i havet, lyder det fra Studenterrådet. De kræver 3.000 nye boliger til 3.000 kroner over de næste tre år.

Et løfte om 370 nye studieboliger vil næppe løse boligproblemerne i Københavns Kommune, hvor studerende i stadigt større hobetal hver sommer strømmer til for at blive mødt af skilte med påskriften »alt optaget.« At komme ind på boligmarkedet viser sig for mange at være mindst lige så svært som at blive optaget på drømmeuddannelsen.

»Det her er ikke noget luksusproblem, der handler om at studerende for alt i verden vil bo centralt. Selv studerende, der bor langt væk fra universitetet bliver tvunget til at betale overpris,« vurderer formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet Gwen Gruner-Widding.

»Det er et megastort problem, hvis man ikke har et fast eller ordentligt sted at bo, for det går både ud over ens sociale liv og mulighederne for at præstere i klasselokalerne. I den situation bliver studieaktivitet ofte nedprioriteret,« siger hun.

I en tid, hvor hurtig gennemførsel tilsyneladende er altafgørende for uddannelsespolitikerne på Christiansborg, er det et argument, som burde vinde gehør, mener hun.

Boligmangel tager energi fra studierne

Studenterpolitikere landet over er nemlig enige om, at ordentlige levevilkår – og herunder en god bolig – er et absolut nødvendigt fundament for at kunne være flittig studerende. Og når politikerne vil have flere unge til at studere og til at gøre det hurtigere, er det ikke nok at give dem et studiekort og en plads på et universitet. Der skal også være plads til dem i byen, hvor de læser.

»Man bruger rigtig meget energi, hvis man bor dårligt, for dyrt eller uden fast adresse. En energi, der var bedre brugt på universitetet,« siger Gwen Gruner-Widding.

Er huslejen for høj, presser det studerende til studielån eller øget erhvervsarbejde, der også kan være med til at tage fokus fra studierne. Studenterrådet er derfor fortalere for, at en husleje ideelt set ikke bør overstige 40 procent af en SU – og da slet ikke i nærheden af de 102 procent (af den udbetalte SU), kandidatstuderende ifølge en nylig Djøf-undersøgelse i snit betaler i dag.

Flere studerende om de samme boliger

En opgørelse fra Socialministeriet viste i 2011, at kun hver femte bolig i hovedstaden havde en husleje på under 4.000 kroner om måneden. Men udlejede enkeltværelser og kollegieboliger er ikke en del af undersøgelsen, og den store forskel mellem udbud og efterspørgsel tillader i praksis høje lejeboligpriser.

I et forsøg på at imødekomme nye og større generationer af studerende har Københavns Kommune efter 17 år ophævet det kontroversielle stop for alment ungdomsboligbyggeri, der blev indført i 1995. Dengang var der udsigt til faldende ungdomsårgange, men i den samme periode er studenterbefolkningen på Københavns Universitet alene steget med 36 procent.

Sideløbende har områdets andre universiteter – Dansk Teknisk Universitet, Copenhagens Business School, RUC og filialer af Aalborg Universitet – og mange øvrige uddannelsesinstitutioner også øget deres optag markant.

Så selv om kommunen undervejs har omdannet andre boligtyper til ungdomsboliger, er konklusionen, at der siden 1995 er kommet betragteligt flere studerende per boligkvadratmeter, hvorfor overborgmester Frank Jensen (S) nu tager affære og for nylig har bevilget opførelse af 225 lejligheder målrettet studerende.

»Det er bestemt en prioritet at forbedre boligsituationen for de studerende i København, og nu er de 225 nye boliger kun en lille del af vores overordnede indsats på ungdomsboligområdet,« siger han til Uniavisen.

»Vi skaber tusindvis af boliger, der er velegnede for studerende. Vi omdanner almene familieboliger til ungdomsboliger, udlejer til studerende og støtter opførslen af private ungdomsboliger.«

Plads til almindelige københavnere

Studenterrådsformanden synes alligevel ikke, at kommunen og hovedstadsregionen er i nærheden af at gøre nok for de mange studerende. De må ganske enkelt kunne tilbyde noget mere, bedre og billigere.

»Det er på tide, at Københavns Kommune kommer ud af startboksen. De stillede sig klar sidste år (ved ophævelsen af byggestoppet, red.), men de har ikke rigtig rykket sig,« siger Gwen Gruner-Widding, der ønsker sig 3.000 boliger til 3.000 kroner over de næste tre år.

»Det forventes, at mindst 40.000 flere unge vil komme til byen mellem 2012 og 2020. Derfor kræver situationen, at der lægges en plan omgående, og at politikerne ikke først handler, når ventelisterne har vokset sig mange gange længere.«

Frank Jensen og hans rådhus-hold er imidlertid i gang, og sidste års overskud i pengekassen har skabt mulighed for at opførelsen af de 225 nye studieboliger kan blive sat i gang til efteråret. De skal være med til at sørge for, at der også fremover er plads til »almindelige københavnere« i hovedstaden.

»Vi har en stærk økonomi. Derfor kan vi styrke fællesskabet i København ved at forbedre forholdene for helt almindelige københavnere. Vi satser på almene boliger, så det ikke kun er eliten, der har råd til at bo i byen,« sagde overborgmesteren om det tiltag i en pressemeddelelse i april.

Ældreboliger giver rum til ungdommen

Her vedtog et bredt politisk flertal at bygge de nye studieboliger, der kommer til at koste kommunen 23 millioner kroner. De lover, at unge lejere vil komme til at slippe noget billigere med en månedlig husleje på maksimum 100 kroner per kvadratmeter eksklusiv forbrug.

Det er muligt, fordi kommunen i virkeligheden ikke bygger nyt, men omdanner eksisterende ældreboliger, der står tomme, til studieboliger, der dermed også kan få en god placering og samtidig bliver hurtigere færdige.

Sidste år blev det desuden besluttet at opføre 145 ungdomsboliger, og kommunens titusinder studerende får dermed indtil videre i alt 370 ekstra, øremærkede studieboliger at kæmpe om i løbet af de kommende år. Ifølge Københavns Kommunes ungdomsboligstrategi er målet dog, at der skal etableres 1.500 ungdomsboliger inden 2015.

Forventningen er, at unge mellem 25 og 29 år fra 2016 vil være den største befolkningsgruppe i København. For Studenterrådet er det et klart incitament til at begynde at bygge mere studievenligt og tænke unge ind i al byplanlægning.

Studiestartskaos på sofaen

Allerede nu eskalerer boligproblemerne i takt med de øgede studenteroptag, og et rekordstort antal unge skrev sig ved studiestarten 2012 op på Centralindstillingsudvalgets akutliste for boligsøgende. Godt 1.200 studerende meldte, at de stod uden tag over hovedet.

Nogle af dem valgte at benytte sig af Studenterrådets sofaformidling, som vakte stor opmærksomhed både i pressen og hos borgere, der velvilligt stillede sofaer til rådighed for nytilflyttede studerende. I alt blev 100 studerende matchet med sofaejere i hele Storkøbenhavn. Og det siger en del om de hjemløse studerendes desperation, mener Gwen Gruner-Widding.

»100 studerende valgte at bo hos totalt fremmede mennesker. De har ikke haft andre muligheder overhovedet.«

Alligevel vil overborgmesteren ikke garantere, at nye studerende ikke fortsat vil være nødsaget til at spendere måneder på sofaer, vandrerhjem og campingpladser, når de ankommer til hovedstaden.

»Da jeg første gang blev valgt ind i Folketinget og flyttede til København fra Aalborg, boede jeg selv de første måneder på min families sofaer. Sådan er det jo ofte, og det er en del af gamet, når man flytter til en ny by. Men det er ikke desto mindre en stor prioritet at forbedre boligsituationen for de unge i København,« afslutter Frank Jensen.

Uniavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra boligminister Carsten Hansen (S).

therese.hjorth@adm.ku.dk

Seneste