HK-ansat: Tingene ville ramle uden os

»Det er som en kæmpe levende organisme, der skifter form hele tiden,« siger Tanja Neergaard.

Hun taler om sit arbejde som økonomimedarbejder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, hvor hun sammen med syv kolleger blandt andet administrerer eksternt finansierede forskningsprojekter med bevillinger på samlet 140 millioner kroner.

Der er hele tiden nye regler, procedurer og regnskabssystemer at sætte sig ind i. Pludselig fik hendes team også ansvaret for at styre regnskaberne for en ekstra faggruppe med 53 ansatte i forbindelse med fusionen mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet. Vel at mærke uden at der blev tilført flere ressourcer.

Og så kan hun tydeligt mærke, at hun arbejder i en politisk styret organisation, hvor skiftende ministre hele tiden finder på nye måder at styre universiteterne på.

Tanja Neergaard vil gerne blive bedre til at styre og lede sit arbejde, og hun vil gerne have nogle redskaber, der vil gøre hende i stand til at hjælpe til, at forskningskronerne fortsat ruller ind til instituttet.

Hun har derfor meldt sig til efteruddannelsesforløbet som projektkoordinator, for »det er jo i sidste ende mig selv det går udover, hvis der ikke er penge i kassen,« siger hun.

Savner anerkendelse

Tanja Neergaard savner, at de kontoransatte HK´ere på Københavns Universitet får mere anerkendelse for den indsats, de yder for deres arbejdsplads.

»Vi spiller en langt mere aktiv rolle, end de fleste går rundt og tror, og det tager altså virkelig lang tid at lære mit arbejde.«

Antallet af forskningsprojekter er blevet meget stort, og der er kun os på institutterne til at bevare overblikket. Vi sidder ikke bare ved et kasseapparat og udbetaler penge,« siger Tanja Neergaard.

Godt nok har forskeren det formelle ansvar for, hvordan pengene er blevet brugt, men økonomimedarbejderne er samtidig også ansvarlige for, at reglerne er blevet fulgt, hvis der for eksempel kommer ekstern revision.

Os der kender reglerne

Der er mere end rigeligt at holde styr på, blandet andet fordi de forskellige bevillingsgivere har deres egne individuelle regler og retningslinjer for, hvordan deres bevillinger må bruges, og økonomimedarbejderne hele tiden må holde sig ajour med ændringer og svarfrister.

»Jeg fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at mange videnskabsfolk er bedre til at forske end til at projektstyre, så det ville ende med nogle dundrende underskud og det totale kaos, hvis vi teknisk-administrative medarbejdere ikke var der til at holde sammen på tingene,« siger Tanja Neergaard.

Hun tilføjer, at det kræver både pondus og opbakning fra institutlederen at sige fra, når en måske velrespekteret forsker vil bruge af sin bevilling på ting, der ligger uden for bevillingsformålet. Hun husker blandt andet en forsker, der havde bestilt kontormøbler og bordlamper og ville betale for dem med en forskningsbevilling, og den går altså ikke.

»Mange forskere siger, at det er deres penge, men de har fået dem i kraft af, at de er ansat på Københavns Universitet. Jeg har tit sagt nej, det må man ikke, ellers kommer vi til at betale pengene tilbage. Det er os økonomimedarbejdere, der kender reglerne i detaljer, så vi kunne godt bidrage mere i forhold til at finde fonde at søge, og når ansøgningsbudgetterne skal skrives,« siger hun.

clba@adm.ku.dk